4 høns på shelter tur

4 høns på shelter tur indebære både grineflip, hjælpsomhed, masser af saftig snak om jer mænd, udveksling af friluftserfaringer, grejfremvisning og masser af røverhistorier.

Jeg ligger gerne krop til sådan en tur igen. Vores kemi sammen var så god. Måske skal vi ligefrem finde et navn til klubben ? Hvalrosserne ? Friluftshøns ? Jeg griner i hvert fald stadig når jeg ser vores billeder fra turen. Den var sjov.

Men det startede faktisk lidt tilfældigt. Jeg skal gøre det kort.

Hvordan gør man lige det her ?

Det startede med et opslag på Facebook. Jeg er medlem af “Friluftsliv Sjælland” og et opslag fangede min interesse. En dame efterlyste nogle og tage på tur med. Hun var lidt usikker på nogle ting. Om hun var for gammel og om hun ville kunne lide fællesture ? Det blev jeg jo lidt jeg af at høre. Selvfølgelig er man ikke for gammel og selvfølgelig er fællesture for alle. Man skal bare finde nogle man svinger med. Og så finde det antal friluftsfolk som man befinder sig bedst med.

Ikke alle gider 20+ mennesker og omvendt gider alle heller ikke 4 høns på shelter tur. Det tager tid og finde sig tilpas i friluftslivet, hvis man er ny.

Jeg bestemte mig for at handle og tilbød hende en fællestur. Ville flere med ? Det ville der. Så vi endte på 4 i alt. Den ene måtte desværre springe fra. Så jeg efterlyste en ny og der var bid nogle dage senere. Så sådan endte denne fællestur.
Alle folks kommentarer varmede mit hjerte. De har sammen holding som mig.

Der kan være mange grunde til at man ikke får taget det skridt. Og de findes både blandt mænd og kvinder. Der er intet flovt i det. Man skal bare prøve nogle ting af og komme i gang.

Jeg elsker Bildsø Strand

Vi fandt ud af hvor turen skulle gå hen. Hvor vi skulle mødes og alle andre praktiske ting. Jeg foreslog Bildsø Strand, Annadals Bjerge på Fanø eller Møns Klint Lejrplads. Alle tre steder har jeg overnattet.

Vi blev enige om og at shelteret på Bildsø Strand var det helt rigtige. Det er det samme shelter hvor jeg i 2018 både fejrede juleaften og skød nytår ind. Så jeg har efter hånden gode minder i lige shelter. Det var en rendyrket fornøjelse for mig at tage 4 høns på shelter tur til Bildsø Strand.

Jeg elsker Bildsø Strand. Jeg ved ikke hvad der er med det sted. Det er hele pakken. Vandet i alle dens udformninger om sommeren, efteråret, vinteren og foråret. Det er de smukke træer. Bålstedet lige ud til vandet og shelteret, som ligger i lå imellem grantræerne. Selvom det ligger midt i et sommerhusområde, føler jeg bestemt ikke at det er mindre spændende. Sommerhuse i danske natur ved vores kyster er altid været til diskussion.

Men ikke mere om Bildsø Strand. Jeg kan vise jer mange billeder i stedet for. Nu til historien om de 4 høns på shelter tur.

4 høns på shelter tur med højt humør

Vi startede hjemme på min adresse. Da alle var ankommet begyndte vi på de 12 km ud til shelteret. Snakken gik. Vi vandrede lidt sådan forskelligt. Enten to og to, alle 4 ved siden af hinanden eller på en lige linje efter hinanden. Ligesom kyllinger efter hønemor forrest. Ret så nuttet. Der er ingen regler, ud over at forbipasserende skal kunne komme forbi. Så vi skal ikke være til gene for andre folk.

Efter 5 km holdte vi den første rigtige pause. Folk var sultne. Så af med rygsækkene og frem med madpakkerne. Jeg elsker madpakker på tur. Det er så hyggeligt og anderledes end at spise hjemme.

Det er naturligvis ikke mig, som for en gang skyld, har taget alle billederne selv. Det plejer jeg jo og gøre på alle mine vandringer. De billeder hvor jeg er på, har jeg ikke selv taget. Tak for billeder, piger. Det er forfriskende at kigge på for mig.

To pausebilleder mere. I spørger altid hvad jeg spiser. Så det får I at se. Brød med suspekt udseende peanutbutter og syltetøj. Det hele er Orifo mærket og fra Brians tiloversblevne feltration. Hvis du ikke har det, kan du kopirer det med almindelig brød og knækbrød med pålæg.

4 høns på shelter tur turmad mad på tur

Så er alle 4 høns samlet. Er vi ikke søde på rad og række ?

4 høns på shelter tur turmad mad på tur

Vi pakkede sammen. Jeg tjekkede om alle var klar, ellers var det nu man skulle få styr eventuelle hængepartier. Alle var klar, så vi fortsatte.

Vandrensning og fodudfordringer

Lidt længere henne så jeg en andesø. Jeg manglede vand i min Nalgene flaske med tilhørende lifestraw til. Min lifestraw renser vandet. Derfor drikker jeg naturens vand på min vej. I kan se min anmeldelse af Nalgene flasken her.

Vandtapningen gik fint. Bortset fra at jeg ikke kunne få låget af. Meget pinligt. Hvis jeg selv har strammet den, så burde jeg og kunne få den op. Mine hænder var dejlige varme. Så ingen frosne fingre her. Så jeg måtte simpelhen få en anden høne til at hjælpe. Jeg holdte den og hun drejede låget. Det har jeg ikke oplevet før. Meget mystisk.

Efter vandet var i flasken, og jeg havde sluttet mig til de andre, vandrede vi videre.

I Øster Stillinge ved Brugsen holdte vi en kort pause. Den ene høne havde fodproblemer. Hun var ikke vant til og vandre på asfalt. Så den ene hæl og lilletåen på samme fod var røde, irriteret og gjorde ondt. I sådan en situation skal man reagere med det samme. Det bliver nemlig kun værre.

Efter hun havde taget skoene af, stod alle 4 høns og gloede på hendes fod. Meget intens. Jeg er slet ikke sart skræmt. Jeg ordner og hjælper gerne folk med deres fødder på vandreture.

En nødvendig fodsnak

Jeg lurede lidt på hendes lilletå. Det gav mig minder og jeg kunne erindre noget, som jeg selv havde oplevet. Den dag jeg passerede Nymindegab i sommeren 2017. Jeg foreslog hende, at snøre støvlerne knap så stramt og skifte strømpe til en knap så tyk. Jeg erfarede nemlig at hendes fødder og hænder er glohede. Ret imponerende. Når hendes fødder i forvejen var så varme, behøvede hun ikke at have så tykke sokker på.

Noget andet man kan tjekke er, at lilletå neglen ikke skarver ind i næste tå under vandringen. Det kan de nemlig nemt, når man presser fødderne sammen i en vandrestøvle.

Selv klipper jeg tåneglene ned og filer det meste hårde hud af inden en længere vandretur. Hvis jeg ikke filer den hårde hud af inden afgang, får jeg ondt, det klør og i ekstreme situationer, kan man faktisk gå forkert på foden. Vi kan godt blive enige om at fødder måske ikk er det lækreste i verden. Men som vandrer bliver du nød til at interessere dig for dine fødder. De fortjener det og venter på din kærlighed og opmærksomhed.

Mit svage punkt på min egne fødder er den hårde hud under foden. Min højre fod har mærkelig hård hud under forfodens trædepude. Hvis jeg ikke filer den hårde hud af inden vandring, gør det virkelig ondt. Det er ømt, det klør og jeg kan mærke at min fod på en aller anden måde er stresset. Så den lektie har jeg lært.
Inden afgang får de en omgang, hvor jeg filer den hårde hud af, hvor jeg klipper neglene og til sidst får den en omgang god fodcreme.
Efter jeg er blevet vandrer, er min opmærksomhed virkelig blevet rettet mod mine fødder. De skal nyde – før jeg jeg yde.

4 høns på shelter tur ved et forblæst hav

Da vi nåede Stillinge Strand og trådte ud på stranden, var vi nær blæst væk. Flødeskum på bølgerne var der meget af. De andre høns var vilde med det. Det var så fedt. Jeg har vandret i stærkere blæst ved Vesterhavet i Jylland, så det er ikke det vildeste jeg har oplevet. Men hvor var det sjovt. På halvvejen sendte jeg live på Facebook.

Inden jeg sendte videoen var jeg blevet suget ned i sandet på stranden. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg blev simpelthen suget ned og måtte trække til med det ene ben, før jeg kunne komme op. Bagefter så mine vandrestøvler sådan ud.

Vandet var røget ned og bag i mine støvler og sokkerne var våde bagpå. I kan også det i livevideoen ovenover.

Jeg har efterfølgende kigget på vinden i et vejrarkiv, den dag vi var ude. Det viser sig, at vinden kun en “frisk vind” på Beaufort skalaen. Da vi trådte ud på standen var blæsten 10,2 m/s. Jeg synes ikke det er ret meget. Faktisk blev jeg lidt skuffet, for det føles meget anderledes og være i det. Vildere end det jeg kan aflæse på skalaen.

Men Beaufort har ret. Det var en frisk vind.

Godnat til 4 høns i shelteret

Vi vandrede det sidste stykke ned til shelteret. Stadig i højt humør. Vi kiggede på de smukke træer. Jeg er stadig ikke træt af dem. Specielt denne på billedet nedenunder. Den har jeg ofte siddet på og tænkt store tanker.

4 høns på shelter tur

Vi tog lige et lille hvil i shelter åbningen inden vi pakkede ud.

4 høns på shelter tur

Da vi havde sundet os, spiste vi en lille eftermiddags snack. Det far stadig ret tidligt. Vi pakkede vores ting ud og indrettede os. Solen var på vej ned. Klokken var ikke engang 16 endnu.

4 høns på shelter tur

En ting havde jeg glædet mig til. Nemlig at teste min nye minilampe. Den er fra Spejder Sport og Brian gav mig den i julegave. Jeg satte den op og vi var alle enige om at den var genial.

4 høns på shelter tur
4 høns på shelter tur

Det var så hyggeligt. I skæret fra min julegave spiste vi aftensmad, grinede af røverhistorier og da uret rundede 20.30 lå vi alle i soveposerne. Godt pakket ind og klar til at sove. Jeg tror ikke klokken var meget over 21.15 da snakken stoppede og de 4 høns på shelter tur sov.

4 høns på shelter tur vandre videre næste dag

Tidlig næsten morgen fløj en helikopter over os to gange. Ret så tæt. Den ene høne sagde at den havde lyst ind i shelteret. Jeg aner ikke hvad de ledte efter. Men efter overflyvningen nummer 2, vendte vi os alle om og sov videre.

Klokken 7 kunne jeg ikke mere. Dagen var begyndt for mig. Jeg sad lidt op i soveposen og kiggede på Storebæltsbroen som lyser så smukt op. Overvejede havd jeg skulle. Gå en tur eller vække de andre. Jeg spurgte forsigtigt i mørket om der var nogle, som var vågen. Min nabo var.

Et øjeblik efter var alle høns vågne og morgenen i shelteret var i gang. Én slappede af i soveposen. To snakkede og den sidste var i gang med at koge vand til vores morgenkaffe. Inden klokken var 7.30.

4 høns på shelter tur

Det var stadig mørkt. Helt mørkt som I kan se ovenover på billedet.

Vi spiste morgenmad. Drak morgenkaffe og te. Alle blev færdige. Snakken gik og mens vi grinede, blev alle lige pludselig færdige og klar. Det var lyst og vi begyndte vandringen.

Planen var at vandre langs vandet og så krydse ind i landet og nå en bus tilbage til Slagelse. Vi vandrede derudaf. Det var skønt. Vejret var skønt. Vi så en fisk, som vi stod og kiggede på et stykke tid. Hvilken fisk det var, fandt ingen af os ud af. Måske du ved det ?

Der blev taget billeder mens vi vandrede. Ikke kun mig. Men også de andre.

Tidevand og kystvandring

Jeg holdt øje med ruten på Google Map. Om hvornår vi skulle krydse landet på tværs. Jeg studerede vandkanten og om det kunne lade sig gøre og snige sig rundt om flere pynterne. Altså spidserne hvor kyst rammer havet.

Hvis der er højvande eller flod, så er det ikke altid at man kan vandre der. Der snyder Google Map. Du aner ikke hvornår de billeder taget. Vi tog chancen, det var mest min beslutning, og sikke en sjov tur.

Der var højvande og vi klatrede rundt på kampesten. Hoppede over små sten og løb væk bølgerne som slog ind. Det var virkelig sjovt.

Men man skal tage sig i agt og have respekt for tidevandet. Det har jeg selv oplevet, da jeg vandrede på Mandø i Februar 2018. Så det gør jeg.

Vi kom sikkert frem. Alle var i god behold og glade. De andre var skrupsulten. Jeg selv var ikke. Men vi stoppede og spiste frokost.

Frokost på kampesten ved havet

Jeg ankom sidst og dette syn mødte mig. Hvor sødt ser det lige ud ?

De sad der på de store kampesten og spiste frokost. Selv var jeg stadig ikke særlig sulten. Ret mærkeligt. Men jeg valgte en lille snack.

Ud af feltrationkassen fandt jeg jordens tørreste klidkiks og af en anden høne fik jeg lidt Faaborg Leverpostej. Det smagte fint. Jeg plejer at spise dem uden noget. Så dette var en lille delikatesse. Både Brian og jeg er helt enige om at de er jordens tørreste kiks og at de tre små kiks mætter forbløffende meget.
Hvis du ikke har feltration, så spis en anden mættende grovkiks. Der er mange tilgængelige på markedet.

Efter den hyggelige frokost var det tid til endnu et fjollebillede inden afgang.

Vi vandrede videre og det sidste stop var ved Knolden. Vestsjællands måske mest velbesøgte is- og madhus. Jeg troede ikke de havde åben. Det har jeg nemlig oplevet før på en anden vandring. Men de havde de sørme. Den kaffetørstige høne blev ellevild. Meddelsen lød på 10 kr for friskkværnet kaffe i vandre thermokoppen.

Det sidste stykke ned til bussen gik i et godt tempo. Ikke forjaget, men med raske skridt.

Da vi nåede busstoppestedet var der 1 t og 35 minutter til den kom. Så vi ringede efter en taxa. Først smækkede de på. Man kan åbenbart ikke blive hentet ved et bustoppested.
Da den så kom, smed vi rygsækkene bagi og kørte i højt humør til Slagelse.

Tusind tak for turen, høns. Husk, at jeg også lærer rigtig meget. Mere end I tror. Det er så fantastisk. At blive klogere på friluftslivet og se det med andres øjne. Tak.

Grønt hjerte fra de 4 høns på shelter tur

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *