5 gode råd til Camønoen

5 gode råd til Camønoen er lige noget for dig, hvis du overvejer at vandre den. Da jeg selv skulle afsted, synes jeg at det var svært at få et ordentlig overblik. Tag det fra en som forbereder sig ok meget. Nu har jeg selv vandret den og har mange guldkorn som jeg kan give af til jer. Til dig. Dig som er lidt usikker på hvordan du skal gribe det an og hvad du skal tage højde for.

Men først et billede af mig i en hængestol i med en kold lokal øl. Købmandsgården i Hårbølle Havn. Den er med i 5 gode råd til Camønoen.

5 gode råd til Camønoen hannah in colors hårbølle havn hængestol vandring i danmark camøno møn

Mit ønske er, at mine 5 gode råd til Camønoen hjælper dig videre. Og husk, at Møn er altså stadig indenfor Danmarks grænser. Så du skal nok klare den. Jeg hepper på dig.

5 gode råd til Camønoen

  • Planlæg en løs rute

    Alt efter hvor mange dage du har, er det klogt at ligge en løs plan for hvor langt du vil vandre og hvilket underlag du vil vandre på. Hvis du skal nå hele Camønoen tager det lidt tid. Jeg gjorde det på 20 dage, hvor jeg trak tiden og slet ikke havde travlt. Det kan naturligvis gøres meget hurtigere.

    Alt efter hvor god form din krop og kondi er det oplagt at kigge på underlag og planlæg løst. Jeg er ikke i speciel god form, nok middel, men jeg er stærk og min krop har ingen skavanker.

    Neden under har jeg listet op, de ting som jeg mener du skal overveje.

    • Er du til strand eller, skov eller asfalt ?

      Der er alle tre dele på Møn. Sydsiden er næsten kun strand, østsiden er meget skov og inde i landet er der meget asfalt. Du kan se på fysiske kort eller på Google Map hvad der er hvad. På det digitale kort er skov de lysegrå områder.

    • Forskellen mellem de gule og orange ruter

      På enten det digitale kort eller på et fysisk kort kan du se der er to forskellige farver. Gul og orange. Forskellen er enkel. De orange er de nemmeste ruter og de gule er de udfordrende.

      Oven i det kan du kun på det fysiske kort se noget mere. Nogle røde prikker. Kig rundt langs vandet på syd- og østsiden. De betyder, at det er endnu mere udfordrende. De røde prikker betyder, at du kan kan passere ved lavvande og/eller du skal klatre i sten eller over noget.

      Jeg har passeret dem alle. Ikke særligt svært. Nærmest sjovt og udfordrende. Men nok ikke for alle. Men hvis du har noget fysisk besvær ville jeg undgå dem.

      Til gengæld synes jeg, at anvisningen om at gul skulle være mere udfordrende nogle steder end orange er helt hen i vejret. Eller også er det bare mig.
      Personligt synes jeg, at Store Klinteskov i øst er meget hårdere og sværere at vandre i end ved vandet. Ved vandet er der rullesten. De er ikke svære at vandre i. Man får bare ømme fødder. Læs mere i min artikel og du ved hvad jeg mener.

    • Er der noget kulturelt, natur eller seværdigheder du vil se ?

      Hvad vil du se ? Du skulle jo helst vælge en rute med noget interessant. Du ved nok allerede hvad du vil se. Ellers må du google dig frem eller spørge mig. Jeg kan ikke komme ind på alle seværdigheder her i denne artikel. Men hvis jeg skulle fremhæve noget som begejstrede mig, skulle det helt klart være disse:

      De understegede links fører til mine dagbøger fra Camønoen, hvor du kan læse mere om emnet. Den magiske skov på Ulvshale, den kendte og must-see Møns Klint, overnatningen sidste nat i Bogø Fyr og vandring ved vandet mellem Hårbølle og Klintholm Havn.

    • Hvor skal din Camøno begynde ?

      Du kan begynde lige hvor du vil. Der er ingen regler, krav eller noget der er bedre end andet. Hvis du er okay forberedt hjemmefra, ligesom jeg var, så skal det nok gå.

      Jeg startede på Farø og slutte samme sted. Læs første afsnit her og sidste her. Jeg tog bus 664 fra Vordingborg. Den kører helt til Stege, men jeg hoppede allerede af på Farø.

      Der kører busser på kryds og tværs af Møn. Hvilket er dejligt. Så kan man altid komme hurtigere videre eller hjem. Jeg brugte Rejseplanen, da den har alle bustider og du kan se ruten som kort. Det gør det nemt at se visuelt om det er den rigtige rute.
      Hvis du har et rejsekort, så kan du med fordel tage det med. Jeg har altid mit med når jeg vandrer i DK. Så skal jeg ikke rode med billetter på mobilen eller gå efter en station efter lukketid.

      Den officielle start, og som er den mest oplagte, ligger naturligvis i Stege.
      I Stege er der masser af proviantering, info om Møn på Turistinformationen i Storegade, masser af overnatning, hygge og spisesteder.
      Der er også Møns Museum. Dette er epicentret for Camønoen. Det er dem som har startet den og kører den. Der er også her du kan sove i byshelteret, købe Camøno souvenirs og et rigtigt fysisk old-school kort.
      Der er også hæveautomater, som kan være en god idé at bruge. Hvis du skal leve primitivt eller besøge gårdbutikker tager nogle af dem kun kontanter. Pomleranden Camping er én af dem. Læs min dagbog fra Pomleranden Camping.

  • Planlæg din mad

    Alt efter hvor mange dage du skal være afsted, er det en god idé at tænke indkøb ind i din rute. Hvis der kun er tale om 1-2 overnatninger, så kan du tage alt med hjemmefra. Men jeg måtte planlægge omhyggeligt igennem hele vandringen, da jeg var afsted i 20 dage.
    De understregede links fører til min dagbøger fra Camønoen.

  • Hvordan vil du overnatte på Camønoen

    • Pensionat og campingpladser

      På Camønoen er der en del pensionater. Steder hvor man betaler lidt ekstra og sover lidt mere luksus. Der er mad og aktiviteter at tage sig til. Det er ret luksus. På Camømo kortet kan du se hvor de ligger. Den eneste jeg har overnattet på er NyGammelsø B&B. Overnatningen var dog i forbindelse med en tjans som bryllupsfotograf i 2014. Stedet er billigt, rent og okay.

      Et par gange boede jeg på campingpladser. Næsten altid i mit telt. Jeg undgår dem helst, da jeg vil holde prisen ned og have natur. Men engang i mellem, når et nu ikke kan være anderledes af forskellige årsager, så er det egentlig okay. Så nyder jeg det. Jeg har overnattet på Mønbroen Camping, Stege Camping, Pomleranden Camping, Møns Klint Camping,

      Hvis du vil vandre Camønoen, modsat som jeg gjorde, så er der mulighed for at booke flere forskellige rejsebureauer som kører din bagage mellem pensionater. Eller du kan vandre kun med en lille dagstaske og overnatte i en seng på pensionaterne. Der er mange muligheder, hvilket gør Camønoen ret skøn.

      Jeg mødte folk som havde valgt den løsning. Det er op til dig, hvad du har lyst til.

    • Shelter

      Nu kommer vi til det jeg elsker allermest. At sove i shelter. Der er bare ikke noget bedre end at vågne alene udenfor id en friske luft og være beskyttet af et shelter. Sheltre er der en del af på Camønoen. Du kan se på enten det digitale kort eller det fysiske.

      Der er stor forskel på shelterne. Nogle ligger i byerne, nogle ved vandet og nogle i skoven. Hvis jeg skulle fremhæve mit yndlings shelter fra hver sted, ville det være følgende: I byen er det shelteret i Borre, ved vandet er det Bogø Fyr og i skoven er det Møns Klint Lejrplads.

    • Telt

      Et telt kan ikke blive mere autentisk når vi snakker friluftsliv. Når jeg vandrer langt har jeg altid et telt med. Denne Camøno var ingen undtagelse. Et telt er praktisk. Af de steder jeg sov i mit telt på Camønoen var Teltplads ved Fanefjord Kirke, min favorit teltplads.

    • Overnatning i det fri

      På Møn må man godt overnatte 1 nat under åben himmel. Det kunne f.eks være på stranden uden telt. Det gjorde jeg en enkelt nat. På sydkysten er der ikke så mange overnatnings muligheder. Det var så dejligt. Det var noget af det dejligste jeg har gjort. Læs afsnittet her eller afsnittet dagen efter her.

      Det var så dejligt. Hvis du har mod på at gøre det, så gør det. Du vil ikke fortryde det.

  • Praktiske ting som er godt at vide

    • Camønoen har åben året rundt

      Camønoen er en rute på Møn som er blevet skabt af Ildsjæle. Så du kan vandre den hele året. Den er altid åben. Men ligesom med alle andre steder i Danmark, er meget lukket udenfor turist højsæsonen. Vær opmærksom på det når du planlægger.
      Møns Museum har altid lukket om mandagen året rundt. Fra 1. marts til 30. november har de åben. Dog kun på halv blus i foråret og efteråret. Se tiderne her.

      Så hvis du planlægger din Camøno i foråret eller efteråret, så skal du lige tjekke åbningstider og om de forskellige ting overhovedet er åben.

    • Kontanter og MobilePay er altid godt

      Når du tager afsted, så hav kontanter på dig. Der er nogle overnatninger, hvor du kun modtager kontanter. Hvis du allerede har Mobilepay, så er det også en fordel. Men kontanter er bedre end MobilePay. Måske får du slet ikke brug for dem. Måske gør du. Men det er bedre at have dem end ikke at have dem. Planer på Camønoen kunne blive lavet om. Det er sket før.

    • Der er meget asfalt

      Som alle siger “Jeg har hørt, at der er meget asfalt på Camønoen”. Det passer. Alt for meget. Men som jeg kunne konstatere i Stege på Møns Museum, så er der forbedringer på vej. At planlægge en så lang rute, sker ikke uden børnesygdomme. Så hav tålmodighed og giv arrangørerne tid til at ændre Camønoen til det bedre.

      Hvis du virkelig ikke gider asfalt, og hvem gider det, så planlæg dig uden om den. Kig på det fysiske kort. De røde linjer, i forskellige nuancer, er veje. Hvis du er utryg ved at vandre på landevej, så læs min artikel om “Trafiksikkerhed på en vandretur“. Der er nogle gode råd at hente. Jeg har vandret en del på de danske lande veje efterhånden.

      Jeg synes enten, at Camønoen er meget vekslende. Enten er den smuk eller rimelig jævnt kedelig. Desværre. Her snakker jeg kun natur oplevelser. For mig, er der står intet som slår min vandringer ved Jyllands Vestkyst. Heller ikke Camønoen. Der er for lidt af de store smukke natur oplevelser. Men på den anden side; det kommer også an på hvilken slags natur du leder efter.

    • Adgang forbudt

      Nogle steder på ruten, står der “Uvedkommende ingen adgang” eller “Privat vej/skov”. Selvom skiltet peger nedad den vej.  Jeg indrømme, at jeg ikke har 100 % styr på reglerne med private steder. Det burde jeg nok. Men når der skiltet peger den vej, så regner jeg da med at jeg må gå der. Men jeg forbereder mig altid på at en sur lodsejer kommer løbende. Det er ikke sket endnu.

    • Hvis inderlårene driller

      På min vandring, stødte jeg på en dame, som havde problemer med inderlårene, som gned imod hinanden. Det er meget smertefuldt og irriterende, som kan sætte en stopper for fornøjelsen, når man vandrer.
      Det er ikke noget jeg døjer med. Men da jeg ofte hører folk være irriteret af det, vil jeg gerne videre bringe her hvad hun brugte.
      Zink salve. Helt almindelig zink salve. Kan købes i Matas, på apoteket og i større supermarkeder. Den anden og endnu bedre er Dermalibour+ fra A-Derma. Hun brugte dem og har givet rådet videre til mig og jer.

Planlæg med mine 5 gode råd til Camønoen

Udover de 5 gode råd til Camønoen, kommer her et lavpraktisk bud på hvordan man planlægger og griber det an. Da jeg var afsted, synes jeg det var udfordrende at få et overblik. Jeg fik det aldrig. Men da jeg skulle vandre hele Camønoen, tog jeg det bare dag for dag, da jeg var afsted.

  • Først skal du finde ud af hvor mange dage du skal vandre.
  • Når du ved hvor mange dage du skal vandre, skal du kigge på hvor på Møn du gerne vil vandre. Køb evt et fysisk kort. Det er meget nemmere og sjovere at planlægge med et fysisk kort.
  • Når det er besluttet, skal du kigge på din overnatning.
  • Til sidst skal rygsækken pakkes. Du kan se min pakkelise her og blive inspireret.

4 lavpraktiske punkter, som jeg håber du kan bruge til noget. Ellers kig på Camønoens egen hjemmeside her.

Det var mine 5 gode råd til Camønoen fra mig. Måske tænker du om Camønoen er værd at vandre.

Hvis de 5 gode råd til Camønoen ikke er nok, er du velkommen til at kontakte mig og spørge. Jeg kan ikke skrive alt i denne artikel. Det som står i denne artikel er kun en brøkdel ag det jeg ved. Så føl dig fri til at kontakte mig.

Det var alt. Ha’ en fantastisk Camøno og hils fra mig.

You may also like...

2 Responses

  1. Gitte siger:

    Hejsa
    Købmanden Klintholm havn er lukket pga brand. Men der er spisesteder på havnen?

    • Hanne siger:

      Hey Gitte. Åbner den ikke igen på et tidspunkt?

      Som vandrer var jeg mest interesseret i købmanden. Det er der vi fylder vores rygsæk op med proviant. Spisestederne er mindre interessant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *