Afrejsedag – Dagen som jeg aldrig troede kom

Afrejsedag! Tænk, jeg troede aldrig denne dag ville komme.

Endeløse dage med regn, styw pelikan, kulde, tissen med måsen og bæveren bar i diverse botanik, natur for fuld udblæsning, varme, bål, røg i øjet og i tøjet, mødet med fantastiske mennesker og vandring i helt almindelig blæst med sandfygning lige i krydret, er for nu slut.

Med 6 timers transport hjem til Slagelse, har jeg haft tid til masser af tanker om denne vandring. Der er ingen forkerte måder at vandre på. Det vil jeg gerne skrive under på.
De tanker kan I læse om her ➡ “Der er ingen forkerte måder at vandre på”

Men først lidt om hvordan den sidste vandre dag gik.

Jeg vågende om natten. Ikke af kulde, jeg sover jo en varm pose, men fordi jeg skulle tisse. Ret meget. Jeg vælger ikke, at gå ud og få det overstået. Burde have lært det. Man kan ikke sove, når man skal tisse vildt meget.

Så jeg valgte, at vende mig om på den side og prøve at falde i søvn. Det lykkedes ikke. Så vendte jeg mig om igen. Greb min mobil og kiggede. Brian havde skrevet tilbage på min forespørgsel aftenen før.

“Kan du hente mig ved toget, mus ?”

Det ville han gerne. Det gjorde han sidst. Men det endte med, at vi sms’ede i en time. Han glæder sig til jeg kommer hjem.

Brat opvågnen gør mig gnaven

Jeg prøvede igen. Denne gang lykkedes det. Faldt i søvn, og sov indtil to haner begyndte at gale. Jeg er ret træt af haner. Ikke vandhaner. Men skrighaner, som fører sig frem ved daggry. Nå men alle skal jo være her. Så efter jeg havde ligget og hygget i den varme pose, stod jeg op.

“Ud af fjerene” eller i dette tilfælde fiber soveposen.

Overvejede hvornår jeg skulle tage bussen. Kl 9, 10 eller 12?

Først var jeg med på kl 12. Men så tænkte jeg “Niks, nu vil jeg hjem”. Afrejsedag skulle sættes i gang. Så gik det stærkt. Morgengrød med blåbær blev kørt ned. Kaffen brygget.

Sovepose og underlaget er aldrig blevet pakket sammen så hurtigt. Men inden afgang skulle jeg sådan tisse. I kender det godt, ikke ?

Umuligt at træde af på naturens veje

Så hvor kunne jeg få det klaret ? Mine øjne spejdede rundt.

Manden kørte hans lille havetraktor op til det fremtidige muldtoilet med fliser. Så det var lige meget hvor jeg satte mig, ville han eller en anden se mig.

Da der så endelig var ophold i hans kørsel kom skraldebilen. Så kom manden igen. Så kom naboen. Så kom manden igen. Så kom de et par gående på vejen. Så kom manden igen. Til sidst gav jeg op. Jeg måtte holde mig og finde et andet sted på vej ned til bussen.

Ospreyen blev pakket, kaffen i termokanden sat i siden og sagde farvel til manden, som havde shelteret.

Hvis jeg ikke skulle nå denne, kørte den næste 2 timer senere. Tror bare det gik op for mig, at tiden var inde. Tid til at komme hjem. Ikke noget jeg som sådan har haft længsel efter. Gik de 500 km til bussen.

Jeg kom i rigtig god tid. Så der var tid til et par fjolle billeder

Lang tur hjem i offentlig transport

Hjemrejsen var en længere forestilling. Bus i to timer til Aalborg. 4 timer i tog. Først 2 timer i bussen til Aalborg.

Da jeg satte mig og varmen havde ramt mig, blev jeg så søvnig. Temperatur svingningen fra kold frisk til dræbende varmt tog mig på 1 sekund. Jeg faldt derfor i søvn i bussen og tog mig en lur.

afrejsedag hannah in colors vandring i danmark spejdersport patagonia nano puff vandring om efteråret asivik regngnjakke bandana vestkysten bjerget shelter træt Der er ingen forkerte måder at vandre på

Da jeg ramte Aalborg købte jeg et lækkert “Velkommen-tilbage-til-civilisationen” måltid. Det skulle blive så godt. I kan se det nedenunder. I kan også se min meget lækre prototype på ophængning af ladestation i toget. Så løsningsorienteret jeg er hele tiden.

Da toget sat i gang og rullede ud fra Aalborg satte jeg mig tilbage i sædet. Spiste min mad mens jeg tænkte på min vandring. Afrejsedag var i en grad i gang.

Afrejsedag giver tid til efter tanker

Det er både held i uheld, at jeg blev kaldt hjem. For jeg har fundet ud af, at mit udstyr ikke er 100 % i orden. Det skal jeg rette op på til resten af vandringen til december.

Heldigvis er Spejdersport også med mig denne gang. Jeg har aldrig vandret i december. Så at have deres erfaring at trække på er guld.

Jeg har gjort, mig en masse erfaringer denne gang. Rigtig mange. Den første er, at der er kæmpe stor forskel på at vandre i efteråret vs sommer. Det kan lyde mærkeligt, men det overraskede mig.

Indtil du står derude, så mærker du virkelig forskellen. Kulden, de korte dage og vejret. Storm, blæst, stiv kuling, sandfygning og regn, regn og mere regn. Det sætter en stopper for nogle ting. Blandt andet hvor langt man kan vandre om dagen.

Eller lad mig omformulere mig. Hvor langt jeg kan vandre om dagen. Måske kan andre vandre længere, hurtigere og bedre. Men jeg er bare mig, og det er min vandretur, ergo jeg bestemmer.

Det er i hvert fald nemt, at have en mening, når man ligger på sofaen under dynen. Men indtil man selv har vandret 199,5 km på 23 dage alene i efteråret, synes jeg man skal lytte i stedet for at ytre.

Hvad glæder jeg mig så til, når jeg kommer hjem efter 23 dage?

Jeg længes i hvert fald ikke efter noget. Når jeg er på eventyr, er jeg altid 100 % opslugt af det. Tænker ikke på hvad jeg kunne ha’ gjort i stedet.

Men jeg glæder mig til at træne i mit fitnesscenter igen. Ben, core og ryg. Blive stærkere og endnu bedre til december.

Få andre bukser på. Egentlig er det ok. Men når jeg tænker over det, har jeg haft de samme bukser på i 23 dage. Bage og lave mad. Bage pølsehorn til Brian og komme videre med bloggen og forberede mit materiale til foredragene. Læs om det her.

At alting ikke er vådt og vådt klamt. Koldt og/eller vådt.

Og så tænker du måske. Men hvad med Brian. Min skattemand som jeg friede til på turen over mobilen.
Selvfølgelig har jeg savnet ham. Men han er indforstået. Ham savner jeg altid.

Afrejsedag sluttede 6 timer senere hvor jeg stod i toget og spejdede efter Brian. Da toget trillede ind på perronen stod jeg med lang hals og kiggede efter ham. Der var han. Gensynsglæden var stor. Med sådan en dejlig hjemkomst er en afrejsedag ikke så værst.

💚 fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *