Søndervig var andensidste stop på vandringen
Andensidste dag startede i Søndervig. Dagen startede meget roligt. Jeg havde taget alt mit tøj på, så jeg ikke ville fryse i sheltret. Det virkede. Jeg sov hele natten.
Morgenmad og pandekager
Morgenmaden stod på brunch i sheltret over mini trangiaen. I kan se nedenunder hvor lille den er og hvor lækker pandekager på en mini trangia egentlig er??
Kaffe, 3 fede og skammeligt tykke pandekager dysset med hakket chokolade med nødder og banan.

Dertil en fersken og masser af vand. Altid huske at drikke en masser af vand.
Vil du også have en mini trangia ? Min var en gave fra min veninde. Den er købt hos Spejdersport. Se den her ➡ “Mini trangia”
Nr. Lyngvig shelter til en privat have i Søndervig
7,8 km i dag og 127,2 km i alt
Det var så dejligt. Jeg slappede helt af. Skuldrene røg helt ned og gav slip.Ingen stres. Ingen jag.
Jeg gav mig god til maden. Tjekkede mine fusser igennem for skader, vabler og ømhed. Set mit grej igennem og pakket det ordentlig ned.
Der var helt stille og jeg sad længe og betragtede de lokale fiskere arbejde. Og alle harerne som hoppede rundt.
Regn og barndomsminder
Jeg forlod pladsen med regnjakken på. Idéen var god, for det regnede derind ad. Men den holdte.
På vejen kom jeg forbi vejen ind til familiens sommerhus. Det har vi haft side 1968. Ret længe ikke ? Så længe tilbage jeg kan huske har vi haft det. Jeg har har holdt børnefødselsdag og ferier derude som barn. Hold teenagefester, haft kærester, min mand, Musse og været alene.
Vil du overnatte i shelteret i Nr. Lyngvig havn ? Så find information her ➡ Nr. Lyngvig havn sheltere.
Inde i byen spiste jeg en pizza med 4 slags oste. Eller 5, for jeg hældte en skål revet parmesan ud over. Det var dejligt, at få en snasket pizza. Dem spiser jeg aldrig hjemme.
Sandskulptur festival i Søndervig
Da pizzaen var spist og jeg havde tanke lidt strøm, havde jeg et mål mere. Jeg ville så gerne se Sandskulptur festivallen. Ligesom så mange andre, er jeg ret fascineret af dem. Dette års tema var plastik i havet. Ikke så rart et tema. Men det er noget vi bliver nød til at forholde os til.
Faktisk blev jeg i vildt dårligt humør. Altså, det er jo flot og meget imponerende udført. Men temaet, er som sagt, meget trist. Bare se mine billeder her nedenunder??
Som vandrer i naturen her i Danmark ser jeg meget plast ligge og flyde. Jeg ser konstant folk smide plast, pap og cigaretter ud af vinduet når de kører bil. Hvor mange her ikke set et program eller et billede af alt det plast i havene ?
Da jeg vandrede langs Diget i Søndervig i februar 2017 så jeg også en masse plast ligge og flyde. Store plastdunke, emballage fra McDonald, balloner og diverse affald, som var revet i stykker til ukendelighed.
I kan læse afsnittet her ➡ “Den evige sult og en heltegerning fra en dame”
Det føltes som at vandre på en losseplads. Det var overhovedet ikke rart.
Hvis du vil besøge Sandskulptur festivallen i Søndervig, så kig her. Hvis du hellere vil se sandskulpturerne fra 2017, dem som jeg også så, kan du kigge i deres 2017 galleri her.
Hvor skal jeg dog sove henne i nat ?
Da jeg ankom til Søndervig, havde jeg intet sted at overnatte. Der er ingen sheltre eller teltpladser i nærheden af Søndervig, når du kommer sydfra. Så jeg skulle finde en løsning.
Da dagen gik på hæld, måtte jeg tage en beslutning. Om morgenen havde jeg lagt billeder på Hannah In Colors’ Facebook, hvor jeg bedte om hjælp.
Der kom intet brugbart. Folk vil hellere end gerne hjælpe, men det er jo ikke alle som bor i eller i nærheden af Søndervig.
Min plan var at gå ned til sommerhus områderne og spørge om jeg måtte slå mit telt op haven. Men min første indskydelse, var at gå i Meny og spørge om nogle kendte nogle. De lokale er altid så fantastiske.
Jeg spurgte i bageafdelingen, som spurgte videre rundt. Før jeg fik set mig om meldte en lokal dame sig. Hun tog mig med hjem. Jeg slog telt op i haven og hun lavede aftensmad til os.
Jeg sad med fusserne i fodbad, mens hun lavede mad. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Aftensmaden smagte så dejligt. Efter maden tog jeg et bad.
Vi sad i køkkenet og snakkede til midnat. Ret vildt. Da klokken passerede midnat kunne jeg ikke mere. Trætheden tog mig og fik mig ned. Men sikke en sød og gæstfri en dame. På alle mine vandringer, bliver jeg altid dejlig overrasket over folks venlighed, betænksomhed og ikke mindst gæstfriheden.
Lige meget hvor jeg vandrer, er der venlighed.
Stjernehimmel i Søndervig og tid til at nyde naturen
Det var alt. Dejlig dag. Jeg listede ud til teltet. Kiggede op og så den smukkeste stjernehimmel. Da jeg havde nydt stjernehimmelen i noget tid. Fandt jeg Karlsvognen, som er min yndlings stjernebillede. Lige meget hvor jeg er i verden, kigger jeg efter den.
Jeg kravlede ind i teltet og faldt hurtigt i søvn.
Grønt hjerte fra fra Hanne