Sheltertur til Kongskilde Lejrplads | Hold 11 er til dig, som gerne vil gå lidt længere end du plejer. Eller måske plejer du at gå langt. Jeg kender dig ikke endnu, men det kan jeg jo komme til. Jeg glæder mig i hvert fald til denne vandring. Hvis jeg selv skal sige det, så er den ret så smuk. Ruten går igennem skov og atter skov. Lidt småbyer og til sidst mere skov. Shelterpladsen er også smuk. Omgiver af træer, kilder og så er der muldtoilet.
Ruten igennem skoven er meget smuk. Hvis du synes, at vandringen på 17 km, den første dag, så mød os Kongskilde Naturcenter. Den ligger 1 km fra shelterpladen. Jeg henter dig dernede, hvis du ikke selv går derop. Så overnatter du med os og vandrer med os på dag 2, hvor distancen er 7 km.

Turplan
Dag 1
- Dato: 18. til 19. juli 2020
- 6 personer på holdt og 150 kr per person
- Mødetid: Kl 10 på Slagelse Banegård ved P-pladsen ELLER kl 11 på Antvorskov Syd rasteplads ELLER kl 16 på Kongskilde Naturcenter.
- 17 km med fællesvandring mod Kongskilde Lejrplads med 1 frokostpause og små pauser, når vi trænger til det
- Ankomst sen eftermiddag til Kongskilde Lejrplads
- Tid til at indrette sig, slå telt op og se sig omkring
- Aftensmad, fælles bålhygge til vi ikke orker mere
Dag 2
- Afgang senest kl 10 fra Kongskilde Lejrplads
- 7 km fællesvandring ind mod Sorø Banegård med pauser hvis der er brug for det
- Ankomst til Sorø Banegård senest kl 13
Alle de sjove detaljer til sheltertur til Kongskilde Lejrplads | Hold 11
- På kortet nedenunder kan du se de to mødesteder, Kongskilde Lejrplads og Sorø Banegård. Træk i kortet mod venstre så du kommer mod højre
- Underlaget på vandreturen er grus, skovbund, små skovveje og asfalt
- Omgivelserne er 70 % skov og 30 % småbyer med asfalt
- Du skal have telt, hængekøje, bivuak, bivybag med, hvis du ikke vil sove i shelter. Jeg sover ikke i shelteret
- Frokost og aftensmad på dag 1 og morgenmad på dag 2 tager du selv med
- Jeg har udvidet 1. hjælp og tager min derfor min 1. hjælpstaske med
- Jeg tager mig Katadyn vandrensning pose med. Så er der frisk vand til alle på dag 2
- Der er ikke regnet transport med. Du betaler selv. Jeg tager toget tilbage Slagelse på dag 2. Du er velkommen til at følges med mig
- Betalingen foregår med faktura, som jeg sender til den tilmeldte mail. Den kommer inden 24 timer. Når du har betalt, får du bekræftelse på din betaling. Først der er din plads sikret
- Udfyldningsskemaet nedenunder har en grænse på 6. Hvis der er fuld booket, må du kigge på et andet hold. Du vil kunne se det, hvis det er fuld booket
- Der er plads til 6 vandrere per hold og din pris er 150 kr per person. I alt, med mig, bliver vi 7.
- Terrænet er nemt og vandringen er ikke svær. Men den kræver at du kan vandre mindst 10 km med oppakning til en overnatning. Ellers mød os på Kongskilde Naturcenter
- Jeg stiller al min viden og erfaring til rådighed på vandringen. Bare spørg
Video fra vandreruten
Tilmelding til Kongskilde Lejrplads | Hold 11
Tilmelding sker lige nedenunder. Hvis holdet er fuldt booket, kan du se det. Efter du har udfyldt formularen, sker der ikke mere. Jeg får alle dine oplysninger og sender dig en faktura inden 24 timer. Når du har betalt får du en PDF med alle oplysningerne på mail.