Bogø er første stop på Camønoen

Bogø er første stop på Camønoen. Før den kommer Farø. Så meget har jeg lært indtil nu. Det er ikke meget jeg har fundet ud af. Men det skal nok komme.

Dag 1

Fra Vordingborg til Bogø havn

6,5 km og 6,5 i alt.

Bogø er første stop på Camønoen og den tog jeg med bussen

Engang i mellem kan det godt betale sig at køre med offentlig transport. Ned til Camønoen som jeg gjorde i dag. Det virker besværligt. Men det er det ikke.

Bus Nr 664 mod Stege er ekspressruten til Camønoen. Eller den kører i hvert på Grønsundvej som er starten.

Før jeg hoppede på bussen, gik jeg lidt rundt i Vordingborg. Nede fra Danmarks Borgcenter. I bunden af deres have stillede jeg lige er live show op, hvor jeg viste hvad min taske indeholdt. Tak til jer som kiggede med.

Jeg nåede også at skype med min skattemand Brian. Det var virkelig dejligt at se ham.

To telefon opkald blev det også til. Det ene klart sjovere end det andet. Det første var til Midt- og Sydsjællands Brand og Redning. Jeg ville gerne høre – igen igen, om hvordan det forholdt sig med det afbrændingsforbud med min gasbrænder. 3 dage siden fik jeg at vide jeg godt måtte. Og nu fortalte en på bloggen at det var bandlyst.

Jeg fik bekræftiget, igen igen, det samme som forleden.

Et fast ikke brændbart underlag i stille vind er okay. Men bøden er 5000 kr og folk stikker åbenbart hinanden.

Jeg overvejer helt at droppe gasbrænderen. Og bare køre brød. Jeg orker ikke bøde eller ballade.

Den anden samtale var med min søde veninde, som endelig havde hendes født hendes datter. I så lang tid har hendes højeste ønske været at blive mor. I morges skete det så.

Som hun sagde:

Det gør godt nok ondt og føde, Hanne

Den har jeg hørt før. Når jeg kommer hjem skal jeg klart over og se den lille nye.

Er det så her Camønoen starter

Busturen tog ikke længe. Efter jeg var blevet sat af stod jeg og spekulerede på hvornår den famøse rute begyndte. Langsomt begyndte jeg at vandre mod dagens overnatning.

Pludselig kom skiltet. Hvor blev jeg glad. NU begyndte eventyret.

Nu er jeg spændt på eventyret. Mens jeg skriver dette til jer, er der allerede sket noget mere nyt.

Flagermus som vingummi

I ved godt, at langt de fleste kvinder er bange for edderkopper. Dem er jeg ligeglad med. De får bare smølfesparket. Ledsaget af et indianer hyl. Men flagermus, synes jeg er det klammeste dyr på jorden. Ulve rører mig ikke.

Jeg fandt tilsidst shelteret. Det lå i Bogå havn. Og da Bogø er første stop på Camønoen, lå det ikke langt fra hvor jeg blev sat af.

Jeg smed tasken ind i shelteret og bemærkede nogle, hvad jeg troede var fugle, sorte skikkelser som fløj rundt. Det slog mig, at de ikke lignede fugle. Der var noget anderledes. Så gik det op for mig. Det må have været flagermus. Gys! De slår mig ikke ud.

Men jeg hader dem. Nok mest fordi jeg så Mesterdetektiven Basil Mus hos min far som barn. Har I set den ? Med den klamme flagermus Flakse.

Tak for det, far.

Men nu er jeg en voksen dame og kan godt håndtere det.

Det første stykke slik som jeg tog op af posen, var ironisk nok en vingummi flagermus. Uak!

Nye gæster med numre på maven

Jeg havde godt set at det andet shelter var fyldt med ting. Jeg tænkte at der måske kom nogle. Da mørket havde lagt sig blinkede der pludselig en rød lampe ude foran. Det var naboen. Vi snakkede kort.

Så kan der vel ikke komme flere. Eller hvad ? 2 timer efter kom der sørme 3 damer med numre på maven. Så jeg måtte rykke mine ting sammen og gøre plads.

Det viste sig, at de også var til et løb arrangement lige rundt om hjørnet.

Så her ligger jeg. Fordi Bogø er det første stop på Camønoen. Klemt inde bag nogle løbepiger.

Det er ret hyggeligt. De er søde og vi har allerede snakket Camønoen .

De snorker ikke.

Er vi ikke snart i Bogø Havn

Jo det er vi da. Men inden er der lige vink og dyt fra bilisterne.

Så mine shorts er nok alligevel for små.

? fra Hanne