Danish Outdoor Festival 2019
Danish Outdoor Festival i år var mit første besøg. Jeg havde glædet mig meget til og se hvad det var for noget. Der var en ekstra krølle på denne weekend. Min venindes datter på 8 var med os. Før jul havde jeg sagt ja til og passe hende i denne weekend.
Så både mosters pige og min Brian blev slæbt, under frivillig trang, med på Danish Outdoor Festival. Min venindes datter er, som I allerede ved, ikke min biologiske niece. Men som jeg forklarer hende, når hun spørger mig, er ret logisk alligevel. Hun skubber hendes lille hånd ind i min når vi går sammen og spørger så:
“Er du egentligt min RIGTIGE moster”
“Ja, men ikke biologisk”
“Hvordan kan du så være min moster”
“Fordi da jeg holdte dig som nyfødt allerførste gang, følte jeg et helt specielt bånd til dig. Lige meget hvad der sker, vil du altid være i mit liv”
“Okay”
Den er godtaget uden yderligere gransken eller forklaring, som hun ellers er god til. Jer som følger mig, ved godt jeg ikke har børn. Så det at have et barn med på en frilufts festival og på Danish Outdoor Festival, er helt nyt for mig.
Lejet bil og så ud til den forkerte adresse
Vores egen bil blev for nylig hentet og kørt til skrot. Desværre, men det sidste bilsyn gjorde udslaget. Så nu er vi uden bil. Jeg nyder ellers og drøne ud til en shelterplads i min lille bil og hygge med bål og overnatning. Så nu tager jeg enten det offentlige eller går på mine ben. Begge dele kan jeg lide. Mit friluftsliv er meget fleksibel. Lige som jeg vil have det.
Men i denne weekend gav jeg op på forhånd. 1 barn på 8, en mand og mig selv i offentlig transport ud til en mark i Nordjylland. Togbus, IC tog og flere forskellige busser til sidst.
Så jeg rev mig og leje en bil gennem GoMore. En dame fra Slagelse lejede hendes Hyundai i10 ud. Den hentede jeg om formiddagen, pakkede låne familien og satte mig bag rettet og kørte.
Vi var ikke kommet ret langt, da der sker det, der altid gør. De sover begge. Der sidder jeg så alene og kører. Uden selskab. Ligesom på jobbet. Der kører jeg alene i op til 4000 km om måneden. Men det er også et kompliment, at folk sover når man kører. Ville du lægge dig til og sove i en bil som er kørt af en dårlig billist ?
Der var stille og det eneste jeg kunne høre var blinklyset.
Da vi ankom, til det jeg troede var den rigtige adresse, vækkede jeg låne familien. Det viste, at jeg havde taget fejl. Hold nu kæft jeg var sur på mig selv. Jeg ringede til en fra Friluftsliv Sjælland gruppen. Det var 40 min længere væk.
Så ind i bilen igen og videre. Låne familien var ikke tilfreds. Men mor her sagde bare:
“Sådan er livet. Det går ikke altid som tænkt”.
Og så var den lukket.
Klatring og steg selv pølser hører til på
på Danish Outdoor Festival
Frilufts festivallen skifter adresse og lokation hvert år. I 2019 var stedet Skovskolen Nødebo i Fredensborg ved Gribskov.
En virkelig smuk skov med masser af bøgetræer som når helt op i himlen. Fuglesang og en dejlig natur stemning. Lige i denne weekend var der selvfølgelig andre lyde. Men for mig er en skov ikke bare en skov. Der er mange sammensætninger af træer, buske, blomster arealer og stemning. Og sidst men ikke mindst sollyset.
Der var flere aktiviteter. Både til børn og voksne. Nogle stille nogle og nogle lidt mere farlige.
Mosters pige er jo noget af en vildbasse, så umiddelbart var den festival for kedelig for hende. Hun er heller ikke det jeg vil kalde et udendøres menneske. Jeg er i gang med og bearbejde hende og lokke. Hun er ikke afvisende, men heller ikke begejstret.
Vi hyggede lidt ved bålet, hvor jeg havde købt en steg-selv pølse med brød til os. Bagefter lå vi i hængekøjer. Det var ret sjovt.
Efter bål og hængekøjer kom vi til flere aktiviteter. Mosters pige ville så gerne prøve både klatring, hængebro og at skyde med bue og pil. Så det fik hun lov til.
Det var sjovt og have hende med.Meget anderledes. Jeg plejer jo kun at være mig. Højest og have Brian med. Men han kan klare sig selv. Med sådan en lille størrelse bliver jeg nødt til og tage hensyn og være opmærksom på hendes behov.
Men jeg er vant til børn. Jeg er rigtig god til børn, så det klarer jeg i et snuptag. Vi hyggede os alle tre sammen.
Små ben kan også vandre langt
Vi har før været ude og vandre sammen. En halv dag på Stige Ø ved Odense. Dengang var hun seks år og jeg skrev om det på Facebook.
Jeg har ikke ord for hvor meget jeg glæder mig til vores næste tur sammen. Med eller uden overnatning. Jeg vil i hvert fald starte et bål. For der slappede hun helt sikkert af. Hun sad alene og kiggede på bålet, da vi stegte pølser. Hun kiggede bare ind i det. Så spurgte hun mig om nogle ting og til sidst kravlede hun op på mit skød. Der sad vi så bare og stirrede stille ind bålet.
Dobbelt starstruck
På Danish Outdoor Festival var der en en slags shopping gade. Flere firmaer havde en stand, hvor de solgte enten grej eller ture. Det var den sidste ting vi rundende inden vi kørte hjem.
Mosters pige var både træt og den lejede bil skulle også tilbage. Tiden var ved og rinde ud.
I folderen havde jeg set noget interessant. Nemlig at All-Out havde en stand. Dem som har fulgt med i “Alene i Vildmarken” ved godt hvem der ejer det. Det gør Mette Mortensen. Så jeg lurede om hun mon var til stede. Hvis hun var ville jeg blive så glad.
Da vi alle tre runder hjørnet og kigger ned af gaden, ser jeg først teltet fra All-Out. Men Mette Mortensen kunne jeg ikke se.
Vi går lidt længere ned. Pludselig, og helt uventet, spotter jeg selveste B.S Christiansen. Mine stærke vandre knæ bliver pludselig meget bløde. Så kigger jeg til venstre ind i All-Out teltet og ser hende. Mette Mortensen. Der stod hun og så så glad ud. Hun lignede fuldstændig sig selv fra “Alene i Vildamarken”. Samme kasket, samme bukser og den store ikoniske strikketrøje.
Jeg blev lige dobbelt starstruck. Hvor skulle jeg begynde? Hvem skulle jeg starte med ? Hvordan vælger jeg ?
Jeg blev enig med mig selv, at den eneste rigtige og starte med, var Mette Mortensen. Mest fordi jeg aldrig havde mødet hende før. B.S Christiansen har jeg mødt og snakket med en gang før. Nemlig til Flagdag 5. september 2017. Jeg skrev om det dengang på Facebook.
Jeg tog ikke et billede med ham. Men vi snakkede lidt sammen om forskelige ting. Jeg efterlod ham noget blæst bagover dengang. Hvorfor skriver jeg om lidt.
Højdepunktet på Danish Outdoor Festival
Jeg stod lidt og øvede min intro i hovedet, inden jeg tog kontakt til hende. Man vil jo gerne gøre et godt indtryk. Så jeg tog den som faldt mig mest naturlig. Midt på gaden kigge jeg over på hende og sagde højt:
“Mette Mortensen”
Det fik hendes opmærksomhed og hun kiggede efter stemmen. Da hun så mig og kigget et par sekunder, smilte hun helt vildt. Hun kunne straks genkende mig. Vi krammede og hun sagde noget jeg aldrig glemmer:
“Undskyld jeg gjorde dig så sur og undskyld at det gik ud over din mand”
Jeg grinte, fordi jeg vidste lige hvad hun hentydede til. Finalen i “Alene i Vildmarken, havde affødt nogle stærke reaktioner hos mig. Det gik ud over Brian, som måtte få mig ned igen. Hold da op. Jeg skrev en artikel om det.
Den kan du læse her “Alene i Vildmarken“. Jeg var SÅ skuffet.
Mette er ligesom på tv. Så sød, rolig og nærværende. At møde hende hjalp lidt på den skuffede følelse. Som mine følgere sagde dengang:
“Hun er jo også en vinder”
Vi snakkede om løst og fast. Emnerne skiftede rundt imellem hinanden. Hendes datter Aviaja var også med. Mosters pige blev puttet af Mette i en behagelig stol i teltet. Det kunne hun lide.
Jeg fik en kop kaffe, mens snakken gik. Mette er så sød. Jeg kunne godt have brugt meget længere tid i teltet.
Mette, jeg ved du læser med. Tak for det. Jeg fik vist ikke sagt det, men jeg havde så mange flere emner og spørgsmål. Jeg drømmer om og sidde ved et bål med kaffe sammen med dig og snakke om friluftsliv.
Inden afgang over til B.S Christiansen MÅTTE jeg havde DET billede. Billedet kommer her.
Tak for besøget. Jeg håber inderligt vi mødes igen, Mette.
Den ukendte elitesoldat
Efter besøget hos Mette Mortensen var det B.S Christiansens tur til mit besøg. Jeg prøvede og sælge den til mosters pige. Jeg tog hende ind til mig, drejede hende rundt, satte mig på hug bagved og pegede i hendes højde over på B.S Christiansen.
“Så skal vi lige over og hilse på manden i den blå dunjakke”
“Hvem er det ?”
“Kan du huske jeg har fortalt dig, at Brian er soldat ? Han er også soldat ligesom Brian. Han er bare lidt sejere end min Brian.
“Så skal vi hilse på B.S Christiansen”
Hvor jeg dog smilte da hun sagde hans fulde navn. Det lyder sødt når en lille pige siger navnet.
Besøget skuffede mig ikke. Ligesom sidste gang, bliver jeg hver gang imponeret af hans energi. Hans rolige, blide og milde udstråling, som er kombineret med hans rolige og velovervejede ord. Det er en kombination som jeg også blev tiltrukket af hos Brian.
Mænd med en rolig energi som udstråler selvtillid, selvværd og som ved hvad de er værd, kan jeg ikke stå for.
Vi fik en god snak og jeg gav ham en alletiders idé. En idé til et nyt tv-program. Ham, Bubber og jeg skulle ud og vandre sammen. Det kunne jeg godt tænke mig.
B.S gemte navnet på min friluftsliv Hannah In Colors. Så nu må vi se. Det ville være en ære og komme på tur med ham. Tak for en god samtale. Inden vi skulle hjem, fik jeg lige lokket et billede ud af ham.
B.S er forhenværende jægersoldat i Jægerkorpset. I dag arbejder han som rådgiver og konsulent for firmaer. Han er også mental træner for elitesportudøvere. Desuden holder han foredrag.
Er Danish Outdoor Festival værd og besøge
Det jeg godt kunne lide ved denne frilufts festival var at den var stille, rolig og helt nede på jorden. Meget børnevenlig. Hvilket jeg normalt ikke går op i. Men når man nu har en lille pige med, så er det noget jeg pludselig går op i.
Solen, den lyse smukke skov og de forskellige aktiviteter gjorde det til et hit. Men også at der både var mad, drikke og lidt sødt på pladsen talte også op. En steg-selv pølse med brød til 10 kr er lige i min ånd.
Man blev både inspireret, der var boder med frilufts grej, opslåede telte og hængekøjer man kunne prøve og jeg mødte folk fra friluftsgruppen på Facebook.
Næste år kommer jeg gerne igen. Men indtil da fortsætter jeg mit eget friluftsliv. Både alene og med andre.
Grønt hjerte fra jeres måske yndligs friluftsdame Hanne
Vil du have mere ? Så vælg en artikel nedenunder og læs om flere af mine vandre eventyrer.
