Den grovædende vandrer

Den grovædende vandrer er vist det som bedst beskriver mig i disse dage. Hold op det er koldt og jeg er konstant sulten.

Mandag 4. december
10 km i dag og 27,5 km i alt
Fra haven i teltet i Klim til shelteret i Kollerup plantage.

Rolig morgen efter en varm nat

Dagen startede i teltet. Endnu en varm nat i den fede sovepose uden skam i livet.
Mit telt er ikke ret stort, så det føles en smule klaustrofobisk. Men jeg kan leve med det. Den store nye sovepose fylder halvdelen af teltet. Puf!

Da jeg kom ud, var der frost på teltet. Det så ret koldt ud. Brrrr!

Wild County Zephyros 1

Men med lidt varm te og frugtmüesli fra Real Turmat er starten på dagen god. Det virker lidt som kryptonit.

Jeg har stadig ikke fundet de kanaler i enderne som de sorte stænger køres ind i. Oversejlet fører nemlig vand ind på inderteltet. Ikke smart. Men grunden er fordi jeg ikke har hittet ud af det endnu. Du kan se anmeldelsen af teltet her.

Jeg lod dunposen dampe lidt af inden jeg pakkede sammen. Min vintersovepose er en Warmpeace Viking 900, som Spejder Sport har sponsoreret til mig.

Bagefter kogte jeg vand og spiste morgenmad.

Pakkede sovearrangementet ned. Så derefter teltet og afsted med mig. Mine kontaktlinser kom i og så var jeg klar til afgang.

Ind til Fjerritslev og tanke strøm og lidt mad. Jeg havde gået med en mad idé som jeg glædede mig til at prøve af.

På vej derind blev jeg stoppet af en dame. Hun spurgte om jeg ville have et lift.
Det ville jeg ikke. Jeg er jo en vandrer som går. Hun var helt forvirret over jeg gad det.

Jeg fik spist lidt mad. Tanket strøm og købt mad.

Jeg kan godt mærke, at der er sket et skift. Jeg skal lige huske at køre op i kalorier og spise meget. Grovæde.
Jeg er sulten næsten hele tiden.
Det jeg før har spist, dur ikke nu her om vinteren. Det er sikkert.

Sult, kulde og forfra igen

Problemet er også, at hvis jeg ikke spiser nok fryser jeg mere. Og især om natten er det frygteligt.
Så ind med flere kalorier og ud med salat.

Lige nu kunne jeg godt lige køre en norsk klejne ned med varm gløgg. Haps!

På vej ud til shelteret blev jeg igen stoppet. Ikke for at gå for hurtigt.
Det var en mand, som genkendte mig indefra “Friluftsliv” gruppen på Facebook.
Han ville bare hilse, og give mig tomlen op. Han var naturvejleder i området.
Dejligt når folk stopper og fortæller mig, at det jeg laver er fedt,

Jeg ankom tidligt til det nye sted. Masser af tid. Redte min seng. Kiggede ud på udsigten i skoven. Smukt.

Så fik jeg også savet lidt træ med min nye lommesav. Den har virkelig imponeret mig. Den kan save relativt store stykker træ over. Den skal jeg helt sikkert save mere med.

Den grovædende vandrer fik småkager

Om aftenen fik jeg herrebesøg. En mand som har fulgt mig og min vandring fra dag 1 af ville gerne hilse på mig. Selvfølgelig måtte han det.

Vi snakkede om alt muligt. Stort og småt.
Han havde kaffe, vand, strøm og mine yndlings småkager: Bastogne. Hvilket han ikke vidste. Rimelig godt ramt.

Det var ret magisk at ligge mig til at sove oppe i shelteret oppe på bjerget.
Med udsigt over skoven. Vil du også sove det samme shelter i Kollerup Plantage ? Så er der mere info her.

Igen gjorde posen mig det godt. Har sovet fantastisk. Det var alt. Jeg skal videre.

💚 fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *