Den perfekte dag og køer i formation

Den perfekte dag. Det er hvad jeg kalder denne dag. Høj sol efter mange dages gråtunge skyer med regn. Den perfekte dag indeholdt også køer i formation. Efter 1 hel dag i skoven alene var jeg klar igen.

Fakta
Dag 19
11 km i dag og 199 km i alt
Fra Madsbøl shelteret til Bjerget shelteret

Da jeg ankom til Madsbøl shelteret i går blev jeg så betaget af stedet. I det sekund jeg kiggede på pladsen følte jeg mig hjemme. Madsbøl shelteret ligger langt ude i skoven. Omgivet af skov, træer, mos, vand og tusinde forskellige dufte.

I kan se Madsbøl shelteret nedenunder.

hannah in colors vandring i danmark spejdersport patagonia nano puff vandring om efteråret asivik regngnjakke bandana lodbjerg shelterplads nationalpark thy mad på vandretur kartoffelmos Gerber Gator kniv sankning mini trangia national parken thy navigation på vandreturen vestkysten madsbøl shelter Lifestraw

Den perfekte dag som kun en søndag kan være

Jeg havde sovet så fantastisk. Skærende kontrast til natten før. Puttede i posen. Strakte mig længe. Til højre venstre. Til højre. Strakte tæerne. Krummede dem sammen og fortsatte op til ryggen.

Da hele min krop var gået igennem, lå jeg og mediterede lidt. Det er så fantastisk.

Intet haster – ingen har travlt

Intet haster. Der er ro. Der er stille og selvom underlaget er 7 cm høj, føles det som jeg synker endnu længere ned. Det er så dejlig. De morgener er bare så dejlige.

Efter den lange stræk og hygge i posen, meldte lysten til at lave bål sig igen. Faktisk kom den tordnede. Så kaffe og morgengrøden. Hvilken skulle jeg vælge ? Den med blåbær eller den med hindbær og hvid chokolade ?

Jeg stod op. Kørte mine morgenrutiner. Rutiner får man nemlig mange af når man er længe ude. Det synes jeg er så fantastisk. Man tror det er løgn. Men på 20 dage ude kommer der mange rutiner. Der er også hamsterhjul med trummerum på længere vandreture. Men på en eller anden måde, så er det anderledes.

Jeg stop op og begyndte på morgenmaden. Havregrøden med blåbær. I kan se den i indlægget i går her ➡“Hviledag og proviantering i Hanstholm”

Til venstre kan I se mine snacks som de ser ud lige nu. Der er lidt af vejret. Noget sødt og nogle salte. I spørger altid hvad jeg spiser når jeg vandrer. Så nu kan I studere dem.

Billedet til højre var et hurtigt billede til Facebook. Engang i mellem ligger jeg ekstra på hvis jeg har lyst.

Rummet med trummerummet er større end i hjemmet. Det gør ikke noget. Derhjemme kan det blive drænende i længden.

Bål er altid en humørspreder

Jeg startede et stort bål, varmede mig og satte vand over.
Da jeg spiste festmåltidet, dukke der noget op, som jeg ikke havde set i 3 dage. Faktisk var jeg begyndt, at tvivle på om den hovedet fandtes ?

Aldrig har jeg været med i så magisk et øjeblik. Skyerne åbnede sig og solen sendte lange stråler ned og ramte min lejrplads. I min begejstring, råbte jeg bare

“Whuhu, når der var du. Jamen dejligt du kunne komme”

Jeg var oprigtig talt målløs. Så bobler det altså. Tanken om at vandre en dag med sol og lys. På det tidspunkt kunne jeg ikke huske hvilken dag, jeg sidst havde set solen. Kun regn og kulde var hvad naturen tilbød. Det tager jeg også med.

Turen gik mod Frøstrup. En lille bitte by. Min plan var at sove den sidste nat i Bjerget shelter. Runde byen først, sove i shelteret og så gå ned til stoppestedet næste dag.

Vandringen indtil byen Frøstrup gik fint. Solen skinnede hele vejen og det var så fantastisk.
En dame i en gammel bil stoppede mig og sagde:

“Går du helt alene med den tunge taske?”
“Ja det gør jeg”
“Vil du ikke have et lift ind til Frøstrup med den tunge taske? Du skal da ikke gå selv”
“Haha, det er sødt af dig. Men jeg er vandrer, så jeg vil gerne gå langt med en tung rygsæk”
“Er du sikker?”
“Ja jeg er sikker”
“Okay. Hvor langt har du så egentlig gået? Nu er jeg nysgerrig”
“Næsten 200 km”
“Jøsses, det var langt. Du er godt nok en frisk pige”

Hendes reaktion var så fed. Hun så oprigtig forvirret ud. Jeg ved ikke hvad det var. Hun fik mig i hvert til at grine højt.

Den perfekte dag med perfekte sjove køer

Lidt senere var det 3 køer som fik mig til at grine højt. Bare når jeg skriver det nu griner jeg igen. De stod så fint i ko formation. På en bakke. Se billedet billedet til højre, og fortæl mig lige om det ikke er sjovt.

Resten af vandringen ind til Frøstup var så dejligt. Solen skinnede stadig og den fulgte mig lige til Frøstrup og ind i byen.

Frøstrup er en meget lille flække. I kender dem godt. 1 lang hovedgade hvor flere mindre veje går ud fra. Jeg har godt nok vandret igennem mange af dem på mine vandringer i Danmark.

Velkommen til Frøstrup

I Frøstrup spiste jeg en burger på en grillbar. Ejeren og jeg fik en lille snak om alt muligt. Han så også ret sjovt ud i ansigtet, da jeg kom ind med den store taske. Mit gæt er at Frøstrup ikke så tit får besøg lyshårede vandrere med en kæmpe grøn vandrerygsæk på.

Han var IKKE vandrer. Hvis bilen ikke virkede kom han ingen steder. Slut.

Jeg handlede et par småting og hævede penge til bussen hjem.

Shelteret i Bjerget viste sig at ligge på en privat grund. Det var ret mærkeligt. Parret som havde den var så søde. Men det føltes altså mærkeligt. Som om man var brudt ind på privat grund. Da de havde budt mig velkommen gik de igen. Så de hang ikke. De havde respekt for mit privatliv.

Nedenunder kan I se shelteret og min vandreseng. Denne gang med et fint rullebord som natbord.

 

Måske var det fordi jeg lige var kommet fra et shelter dybt ude i skoven i tre dage, at jeg fandt det mærkeligt. Jeg startede med at rede mig vandre seng som altid.

Masser af strøm og vand

Men resten af dagen gik fint. De havde strøm og vand. Så jeg så lidt underholdning på min mobil, mens jeg puttede i posen. Aftensmad fik jeg ikke. Burgeren havde mættet mig nok.

Jeg faldt i søvn på Bjerget i den dejlige kølige luft. Puttede mig helt ned i posen. Sov hele natten og vågnede frisk og glad.

Den perfekte dag endte perfekt. Den perfekte dag gav mig lyst til mere vandring. Sådan er det jo. Når noget lykkedes vil man have mere. Grunden til jeg, at det var den perfekte dag var blandingen af solen og den smukke morgen i skoven.

Det er vemodigt, at der ikke er flere dage at skrive om. Jeg vil ud igen. Synes lige pludselig der er lang tid til december. Har I det også sådan ? Hvis I vil have mere kan I læse dagbøger fra min vandring i december her ➡ “Vestkysten | December 2017”

Så hvad skal vi nu finde på ? Jeg keder mig allerede.

Hvis man kunne tænke sig, at høre mig sige nogle kloge ord om hvordan man kommer i gang med at vandre, så er der stadig pladser til mine foredrag. Der er foredrag i KBH, Odense, Næstved og Aarhus.

Tilmelding foregår her.

Det kommer til at handle om hvordan man starter med vandring. Jeg sprang bare ud i det for et år siden. Uden viden, erfaring eller grej. Min start har gået forrygende, og der venter mig mange vandre eventyr i fremtiden. Det er vigtigt, at komme godt fra start.

Det var alt. Kan I nu hygge jer. Husk at vandre ligeud og lad være med at spise gul sne.

💚 fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *