Den svære opstart på en vandretur

Den svære opstart på en vandretur er altid en tilvænnelse. Så er startskuddet gået til den 4. lange vandretur for mit vedkommende. Den har været længe ventet.

Fakta
Dag 1
6 km i dag og 6 km i alt
Fra Esbjerg til Kikkebjerg Plantage

Den svære opstart på en vandretur

Jeg synes altid at det er svært at komme i gang. Altså den ene fod foran den anden fod er ret ligetil.Det er en ret sjov følelse, for jeg har ventet længe. Men alligevel tager opstarten lidt tid. Men gør det noget ? Ikke spor hvis du spørger mig. Den svære opstart på en vandretur ender jo altid godt. Det ved jeg godt.

Jeg landede i Esbjerg om formiddagen. Ret træt. Alt for lidt nattesøvn hjemmefra havde sat sit præg. Formiddagen gik med at ose rundt i byen. Kigge på vinduer.

Tiden var inde til “Kom og mød mig” arrangementet på café Vivaldi. Så der tøffede jeg ned. Jeg ved jo ikke hvem eller hvor mange der kommer. Eller om der overhovedet kommer nogle. Det er vilkårene.

Men sandelig om der ikke kom én kvinde. Vi snakkede og snakkede. Hun gik senere end afsatte tid. Så ved man da, det har været en succes.

Efter hun gik, sad jeg lidt og tankede strøm. Efter en meget hurtig indkøbstur i Kvickly gik jeg hurtig i Spejdersport. Jeg skulle bare have en lang ske. Den havde jeg glemt. Så var den svære opstart på en vandretur vist også slut. Med lange beslutsomme skridt gik jeg mod Fanø færgen. NU startede eventyret. Jeg nød turen derover. Den er ultrakort. 12 min. Men man kan tænke mange tanker på 12 min.

Vellandet på øen gik jeg ud mod Kikkebjerg Plantage. Her er fri teltning. Så et hemmeligt sted ligger jeg i mit telt. Her går mange hundeluftere med hunde forbi. Sådan er er det. Jeg kan høre deres snuder snuse til mit telt og ejerne kalde.

Dette er min anden gang i et telt i Kikkebjerg plantage. Første gang var i sommeren 2017 på min allerførste vandretur. Læs afsnittet her ➡ “Min allerførste vandretur”

Forholdsvis lang dag er fantastisk

Det spritnye telt er sat op. Her er helt vindstille og ingen regn. Så det er ikke i dag, det bliver testet igennem. Det skal nok komme.

Dagene er så fantastiske lange nu. Det er så dejligt. Der er mere tid til det hele. Slet ikke så meget stress og jag som i december.

Fordi jeg er så træt, bliver det heller ikke i dag, at min spritnye brænder bliver testet. Jeg er hoppet i posen uden lækker varm mad.

Det bliver en stor skammelig fed proteinbar senere. Jeg spiste også en stor sen frokost. Det skal nok gå. Det plejer det.

I morgen skal jeg have morgenkaffe inden afgang. Det bliver godt. Jeg er spændt på brænderen.

Hvad jeg ikke har brugt i brænder, har jeg til gengæld brugt i den bløde Osprey flaske og mit nye multitool.

Begge dele er fortræffeligt. Jeg har klippet, renset og filet negle. Ikke med flasken. Den anden. Klippet en grøn karabinhage ud af strips og emballage og gravet ørevoks ud af høretelefonerne. Ja ja, jeg ved hvad du tænker. Det er vildmarken og det er rå overlevelse. Alt inspiration gælder. Den er lige ved hånden og løser mange opgaver hurtigt.

Den bløde flaske er genial. Min teori med at drikke mere vand holdt stik. Nu skal jeg så bare ud af posen og tisse hele tiden.

Når den ikke bliver brugt fylder den intet. I love it.

Ingen svære opstart mere.

Kan I sove godt. Jeg skal hygge og hvile.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

2 Responses

  1. Morten Becker siger:

    Hej Hanne
    Så får jeg endelig tid til at læse din sidste beretning, hvilket jeg ser frem til ?
    For det er og har altid været, en fryd at følge dig. Vil skynde mig at læse videre ?

    • Hanne siger:

      Ja jeg tænkte også, hvor du var henne. Jeg har jo slået rekorden for bad. Rekorden fra december 2017.
      22 dage blev det til denne gang.
      Skønt du har glædet dig til at læse dem?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *