Der er ingen forkerte måder at vandre på

Der er ingen forkerte måder at vandre på. Husk det når nogle siger, at den måde du vandrer på er forkert. Vi har alle præferencer, skavanker og begrænsninger, som gør at vores vandringer ser forskellige ud. Så husk det nu; Der er ingen forkerte måder at vandre på.

Da jeg var færdig med min 200 km solo vandring i oktober 2017, havde jeg 6 timer hjem til Slagelse i offentlig transport. Jeg havde virkelig meget på hjertet. Det hele blev skrevet ned og nu kan du læse det. Måske bliver du inspireret. Måske ikke.

Noget på hjertet

Dette afsnit handler både om mine tanker på den sidste dag, og om at der er ingen forkerte måder at vandre på.

Men først skal I lige have et dejligt og positivt billede. Det er fra shelterpladen Tvorup Vest nord for Vorupøre. Det var en fantastisk dag. I kan læse dagbogen fra den dag her ➡ “Gigantiske cravings på vandreturen”

der er ingen forkerte

Eftertankerne har der været mange af. Jeg har virkelig tænkt over, hvad jeg vil give videre. Hvad I skal læse. Hvad der stå på min blog til alles skue. I mine øjne, er det nemlig ikke helt lige meget.
Hvor jeg skal begynde, ved jeg ikke helt. Men et sted skal man jo starte.

For det første har det været den fedeste vandring. Som FEDESTE. Der har kun været korte øjeblikke, hvor jeg har hængt med vandringsmulen. Resten af tiden har jeg haft en fest. Både i mit eget og i andres selskab.

Man bliver sindssyg stærk af at vandre alene. Både i hovedet og i benene. Man lærer at tænke logisk og klart, være tålmodig, holde ud og at stole på sig selv. Du lærer at leve med dig selv.

Hurtig afregning er til at regne med

Der er ingen smutveje, men til gengæld er der afregning ved kasse 1, hvis du dummer dig. Derfor elsker jeg at vandre. Det er de konsekvenser jeg elsker. Dem synes jeg nemlig, der er for lidt af i vores samfund. Naturen for mig, roen og stilheden er nummer 2. Det er bare bonus.

Når du står en sen aften og skal finde vej, det er mørkt, det regner, blæser, det er koldt og du skal vælge din vej, har du to valg. Du kan sige stop, vælge at give op eller følge trop på din beslutning.

Jeg vælger det sidste. Der er ingen forkerte måder at vandre på. Vandring og friluftsliv kan gradbøjes. Det behøver ikke at være ekstrem.

Der er ingen forkerte måder at vandre på

Vandring og friluftslivkan både være 25 km vandring om dagen og overnatte alene i sheltre i skoven i 20 dage.

Eller min måde. Eller noget helt tredje. Man finder selv sin helt egen vandrestil.
Intet er for småt – intet for stort. Husk det!

Det sidste, jeg har tænkt meget over, er alt dét jeg får igen fra jer. Jeg bliver simpelthen så rørt, hver gang I skriver hvor meget jeg inspirere jer. Det går lige i mit hjerte, fordi det er netop min mission.

Jeg vil gå langt for at inspirere. Bogstaveligt talt.

Inspiration er et kraftigt redskab. Nogle gange skal man bare have et kærligt spark bagi. Se at én anden kan. Se hvad man får ud af det og have svar på nogle konkrete ting.

Så det går begge veje. I inspirerer også mig. Mere end I aner.

Civil vandring er ikke en militær march

For mig er vandring ikke en militær kampscene, hvor man kører hårdt mod hårdt. Kører hårdt på efter et mål.
Vandring for mig, er det stik modsatte. Tid, tålmodighed, kreativitet, mødet med nysgerrige mennesker som spørger. Lytte til deres historier. Man tror det er løgn, men vandring bringer følelser, minder og oplevelser op i folk. Derfor tager jeg mig tid. Tid til at lytte til folks historier og spørgsmål.

Derfor er jeg meget på SoMe. Fordi jeg har lyst. Enkelte dage har jeg været for træt eller humøret for lavt. Men ellers sætter jeg tid af til det. Nu da jeg ingen børn skal have, sætter jeg mine egne spor på min egen måde. Så jeg lever videre og får et eftermæle, når jeg engang dør. Både i folks hjerter og på skrift.

Så ja, der er også et højere formål med mine skriblerier.

En vandrende journalist

Hvis folk jeg møder på min vandring byder ind med lidt varme, tørring af tøj og grej, samvær og lidt lækker mad, siger jeg ikke nej. I min verden er det ikke snyd. De folk jeg har været hos er jo ikke bare et bump på vejen.

Det er folk som siger:

“Hanne du er så fantastisk, du er altid velkommen her igen”

Det kan jeg altså ikke stå for. Når man sidder i folks private hjem som fremmede, i hvert fald i den første time, så sker magien, at folk åbner sig. Folk fortæller også ting om deres liv til mig. Glæder og sorger.

Sådan møder har jeg dyb respekt for. Jeg føler mig meget ydmyg og heldig. Som en vandrende journalist.

Der er ingen forkerte måder at vandre på. Én ting er sikkert. Jeg har lige vandret 199,5 km alene på 20 dage. Jeg er stolt, glad, forstærket, føler mig uovervindelig og klar på meget mere.
Det kan ingen tage fra mig.

Hvis du ikke tror jeg laver fejl, tager du fejl

Jeg startede med mit friluftsliv i juni 2017. Samme måned startede jeg også med min første vandretur. I løbet af den tid og op til nu, har jeg brugt tid på og bygge mig selv om.

Da jeg startede var jeg helt grøn. Udover jeg gik til spejder som barn, har jeg aldrig rigtig dyrket friluftslivet. Min plejefamilie havde en ødegård midt i den svenske skov, hvor vi rigtig tit var. Ferier og højtider. Der kunne jeg god lide og være. Ikke så meget sammen med de andre, men mere i mit eget selskab. Vi var mange som tog afsted, så ofte fik jeg kuller af alle de mennesker.

I dag finpudser jeg konstant mine frilufts evner. Jeg føler mig stærk og ovenpå. Men da jeg startede var jeg ikke så god som i dag, og jeg begik nogle fejl. Fejl begår jeg stadigvæk af og til. Men forskellen er nu at jeg tager dem til mig og lærer.

Når man vandrer kan man ikke bruge tid på at ærge sig og være sur. Hurtig løsning, en hurtig selv tilgivelse og så ellers videre. Det bliver i baghovedet og kan findes frem næste gang.

Der er ingen forkerte måder

Billedet er fra Madsbøl shelterplads. Lige den nat husker jeg ret tydeligt. Min hjerne løb næsten af med mig. Der var en lyd ude fra skoven, som fik mit blod til og fryse til is. I kan læse dagbogen her ➡ “Bange for og sove alene”.

Så der lærte jeg min lektie. I dag er jeg slet ikke bange for og sove alene. Jeg bliver ofte spurgt om det. Men nej, jeg er ikke bange.

Det var lige lidt skriblerier fra mig. Jeg håber du blev inspireret. Eller måske skræmt væk.

??? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *