Der sker intet her

Der sker intet her på den første dag på vores vandretur. Ligesom når jeg selv er afsted. Det meste af tiden går med at pakke min Osprey, skrive til mine følgere på Hannah In Colors og så sidde i offentlig transport.

Jeg vælger ofte at tage op dagen før. Altså til det første overnatningsted og så starte vandringen dagen efter.

Fra Slagelse til shelteret i Jerslev. Dag 1/4. 1 km i dag og 1 km i alt.

Jeg trissede ned til Mette, min nye vandrepartner på denne tur, og fik styr på oppakningen samnen.

Fryser du min pige ?

Jeg er jo godt klar over at Mette godt kan klare sig selv. Hun er ikke sart, selvkørende og jeg kender hende ret godt nu. Men jeg kan ikke lade være med at føle, at det er mit ansvar og passe på hende. Specielt fordi hun aldrig har vandret om vinteren før.

Da jeg først var ude på min første vintervandring, fumlede og famlede jeg en del. Kastede mig bare ud i det. Ingen erfaring, kun sulten efter at prøve det af.

Så jeg har spurgt og sikret mig, at hun har taget det rigtige med. Det hyggelige ved Mette er at hun har fundet ting i gemmerne hjemme og lånt noget af Brian. Nemlig hans rygsæk og pandelampe.

Hvis jeg har en viden og erfaring om vintervandring og jeg kan se, at noget er helt forkert. Så er det klart jeg blander mig.

Så selvom der sker intet her, forstået på den måde, at de fede billeder, må I vente med, så har jeg alligevel vejet og vurderet.

Efter fællesbilledet i gården drog vi afsted.

Vandreturens første overnatning lå i Jerslev, hvor der i en baghave lå et shelter. Vi tog bussen til Kalundborg. Ventede og tog lokalekspressen ud mod Høng.

I denne lille by Jerslev steg vi af. Så var vi i gang. Så startede vandringen. Det var helt mørkt.

Der sker intet her – kun spejden efter et gedehegn

Vi læste instruktionerne på shelter app’en. Hvor det shelter lå. Ind af et hvidt stakit og skulle vi følge et gedehegn.

Vi gik rundt i den have og kiggede efter hegn. Vi tog alle de mange hegn efter tur. Lyste på dem og diskuterede om det var et gedehegn ? Nej, sagde Mette. Det er til høns. Nå! Vi traskede rundt og til sidst sagde jeg højt

“Mem hvordan ser et gedehegn ud ? Er det ikke bare et gennemsnittetshegn der kan holde en ged inde ?”

Nå, men til sidst fandt vi det. Eller jeg var stadig lidt i tvivl. Jeg har ingen erfaringer med gedehegn. Mette vist heller ikke.

Vi fulgte det såkaldte gedehegn. Rundt i skoven og pludselig i en lysning stod shelteret. Juhu.

Vi pakkede ud. Fik op til flere grineflip, ligesom i bussen.

Jeg spiste kold aftensmad. Fra feltration. Den var jeg meget spændt på. Jeg forestillede mig noget virkeligt klamt.

Kold biryani med ris og grøntsager. Men den smagte virkelig koldt kold. Mette troede ikke på mig. Hun smagte også. Jeg ved, at jeg kan spise virkelig absurde ting, når jeg er sulten nok.

Jeg knipsede et par billeder

Mens min lille vandre minilampe lyste gik snakken. Om alt muligt. Da jeg slukkede fortsatte den. Men efter noget tid døde den. Mette var træt, så jeg lod hende sove.

Vi ses i morgen.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *