Det vildeste tordenvejr gav mig arbejde

Det vildeste tordenvejr jeg længe har set. Det var hvad min dag 10 bød på.

Faktisk begynder dette afsnit sent om aftenen på dag 9. Så det er der vi begynder.

Fakta
Dag 10
5 km i dag og 79,5 km i alt
Fra Pomlerande Camping til shelteret i Borre

Afsnittet fra gårsdagens vandredag ligger her ➡ “Intet signal betyder intet internet”

Kl 23.15, aftenen før, brød helvede løs i Pomlerande Camping i Lilleskoven. Aldrig har jeg oplevet noget så voldsomt, når det kommer til tordenvejr på en af mine vandringer.

Det vildeste tordenvejr testede min tålmodighed

Jeg lå og sov da jeg kunne høre på vejret, at der var noget galt.

Pludselig åbnede himlen sig og regnen bankede ned. Efter noget tid kom lysshowet med tordenbrag så jorden under mig rystede.

Først lå jeg jeg bare og hyggede mig. Jeg følte mig sikker og tryg.

Lysglimtene lyste hele mit telt op. Det var så vildt. Tordenbragene kunne jeg mærke gå i jorden og det fik jorden til at give efter. Jeg kunne i hvert fald mærke det i min krop.

De 1000 søers land

Tordenbragene i det vildeste tordenvejr var lige over mig. Lynene afløste bragende med det samme.

Da jeg tændte min pandelampe, bare lige for at tjekke, fik jeg et chok.

5 små søer var dukket op fra jorden og blev nu større og større i mit telt. Husk på at jeg ingen indertelt har med.

Jeg rykkede lidt rundt på tingene. Fronten på min taske var plaskvåd. Den havde ligget lige midt i en vandpyt.

Langt de fleste af mine vandreting tørrer jo igen. Det er ikke det som bekymrer mig. Det er mere mit elektronik og hvis ALT mit tøj blev vådt. Det kan man bare ikke lige overskue.

Mens jeg sad der, tænkte jeg på hvor længe det blev ved. 10 minutter mere ? 3 timer? Et helt døgn?

Jeg kunne kun gætte.

En feltmadras er passende i det vildeste tordenvejr

Det bekymrede mig hvor store de vandpytter ville blive og hvor længe uvejret ville vare ved.

Skulle jeg søge hjælp? Skulle jeg klare det selv.

Jeg valgte det første. Det huede mig egentlig ikke. Jeg vil helst klare mig selv.

Jeg bestemte mig for, at pakke min Osprey og lige kigge ud for og se om nogle var vågne.

Det var der. Hurra!

I mit grå uldundertøjet og i vandrestøvlerne løb jeg i regnen med lynene lige i røven over pladsen, over til genboen.

Forklarede min sag på engelsk. Jeg var velkommen. Så stod jeg der.

Vi snakkede lidt. De spurgte hvad jeg havde brug for. Jeg vidste det knap selv. Men enten et underlag eller noget højt at ligge på.

Han havde et underlag. En pressening. Jeg spurgte jeg om den var vævet. Det var den. Så den ville ikke hjælpe mig.

Vent, sagde han. Han gik ind i campingvognen og kom ud med en feltmadras. Kan du bruge denne, spurgte han ?

Hvis den kunne være i teltet, så ja.

Det kunne den. Jeg var ellevild. Sikke en løsning. I se den her næste morgen, hvor jeg tog et billede

Hannah in colors Camønoen vandring alene Camøno det vildeste tordenvejr feltseng feltmadras asivik lavvu light 3 pomlerande Camping

Man sover pænt dårligt. Men for resten af natten løste den mit problem. Det kan jeg godt leve med.

Fra hård til blød jord i det vildeste tordenvejr

Jeg lagde alle mine ting op på madrassen og lagde mig til at sove. Madrassen tørrer imponerende hurtig, så den er jeg ikke bekymret for.

Det buldrede og bragede stadig ret voldsomt. Men nu var det vildeste tordenvejr da drevet lidt videre kunne jeg høre.

Jeg faldt hurtig i søvn. Efter torden og lyn kommer der jo altid vind og regn bagefter. Så det ventede jeg på.

Mens jeg halvsov, kiggede jeg op på stangen i midten af lavuuen. Den svingede fra side til side. Fordi jeg halvsov registrede jeg det ikke helt. Men pludselig kunne jeg høre noget blafre og mærke noget på min ryg og hele vejen ned.

Man orker næsten ikke at vende sig og kigge, vel ? Jeg vidste godt hvad det var. Pløkkerne strejkede.

Efter den massive regn på kort tid var jorden blevet blød.

Ud og rette i regnvejr

Jeg sprang op. Holdt stangen, mens jeg tog støvlerne på. Jeg fik sat en pløk i jorden indefra teltet, mens jeg holdte stangen.

Dernæst sprang jeg ud i regnen og tog en runde om teltet og fastgjorde resten af pløkkerne.

Inde igen lagde jeg mig ned igen. Talte sekunderne fra lynet til braget. Næsten 30 km væk var det vildeste tordenvejr nu.

Jeg følte mig lettet. Nu måtte det da være ovre. Hvis ikke måtte jeg holde mig klar igen.

Igen faldt jeg i søvn. Vågnede om morgenen. Igen til pløkkerne som havde revet sig op af den bløde jord.

Ud og rette igen. Min tyske nabo var også stået op.

“Vil du låne min gummihammer?”

“Ja, det kan du i den grad bide spids på, at jeg vil”

Eller jeg sagde “Ja tak”

Med en gummihammer går livet meget bedre. De pløkker, som hævn fra nattens strabadser, kom så langt ned i jorden som overhovedet muligt.

Så var pløkkerne på plads. Alt fra teltet blev hevet ud til tørring.

Selv min lille gennemblødte seddel med telefon numre på tys-tys overnatninger. Der må jeg sige, at makrel i tomat og torskerogn er perfekte papirholdere ?

Mens jeg ordnede de praktiske ting, kunne jeg se at de små søer i teltet var væk. Så uden feltmadrassen var det nok gået.

Hvad kan jeg så lære af den oplevelse

Jeg kan i hvert fald lære, at stormsikre mit telt. Men vandring er lettere om sommeren, så jeg må indrømme, at jeg sløser lidt.

Hvis jeg havde vidst, at det vildeste tordenvejr var på vej havde jeg selvfølgelig stormsikre det.

Pløkkerne kunne jeg absolut ikke få længere ned i jorden. Jeg brugte en sten som hammer og slog til. Jorden var knastør.

At lade mit indertelt blive hjemme, var også mit eget valg. Det er lettere uden. Jeg fortryder ikke noget. Det er første dag ud af 10 dage.

Hvis jeg hade været alene på pladsen, måtte jeg jo have klaret det selv.

Det jeg prøver, at sige er at det hele var min egen skyld. Ikke teltet. Hvis teltet var sat ordentligt op kan det godt holde. Basta!

Næste gang bliver den stormsikret.

Vil du have bundstærk jordemor kaffe ?

Mens jeg ordnede de praktiske ting, spurgte min tyske nabo, om jeg ville have morgenkaffe?

Om jeg ville ? Efter nattens strabadser ville jeg hellere end gerne.

Mens mine ting tørrede, sad vi under hans solskærm og drak kaffe. Vi snakkede om alt muligt. Det var så hyggeligt. Han havde bær, kaffe og mad.

Vi spiste frokost sammen og bagefter pakkede jeg sammen og gik videre mod Borre, hvor jeg skulle handle ind og have lidt lækkert.

Turen derind var smuk. Det blæste godt, så udluftningen var i top.

Smuk udsigt til dagens sidste opgaver

I Dagli’Brugsen i Borre købte jeg en pose chips og en stor appelsinjuice. Salt og væske. Nu da temperaturen ikke er så høj mere sveder jeg ikke så meget. Så jeg stopper med de chips nu. Jeg har kun spist af dem pga saltet.

På min shelter app så jeg at der var 4 sheltre i Borre. Det viser de ikke på Camøno kortet. Så jeg bestemte mig, at overnatte i én af dem.

Jeg slappede lidt af. Udforskede området og begyndte at skrive dagbog. Imens min mobil ladede fra solcellen, spiste jeg en dejlig middag

Hannah in colors Camønoen vandring alene Camøno Gerber gator mad på tur vandretur buko smelteost friluftsliv tallerken det vildeste tordenvejr

2 smuldre rugbrød, smeltet og 1 kop vand. Udsigten var fænomenal

Hannah in colors Camønoen vandring alene Camøno Friluftsliv shelter Borre møn smuk udsigt

Jeg så både harer, fugle og bambies.

Det var dejligt at spise lige der.

Imens jeg nød de sidste solstråler, spiste jeg det sidste aftensmad og gav mig til at skrive igen.

Bambierne løb rundt efter hinanden. To helt små kom også ud. En af dem kom helt tæt på shelteret. Jeg turde knap trække vejret. Hvor var den dog nuttet. Det var en ret specielt oplevelse.

Efter jeg lagde dagbogen op til jer, så jeg lidt streaming. Det er ikke meget man kan se på 23 %. Men det er nok og jeg er taknemlig.

? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *