En åben dør til friluftslivet

En åben dør har åbnet sig for mig efter min første fælles tur. Overnatning i shelter, bål og bålmad tilsat masser af rødvin. Men det vigtigste af alt: Masser af hyggelig samvær med ligesindende. Ikke ret mange i min omgangskreds forstår mit behov for og rende rundt i en skov og sove i shelter om vinteren.

Nu har jeg fundet nogle nye ligesindende, som i den grad forstår mig. Hvor er det fantastisk. En ny åben dør har vist mig noget som jeg glæder mig til og dyrke mere.

En åben dør med mere frisk luft

Som I ved er jeg startet på et nyt job. Et krævende jon hvor jeg kører rundt på Sjælland og gør rent. Mit liv har lige vendt 180 grader. Jeg kickstartede mit friluftsliv i sommeren 2017 som en sur og bitter arbejdsløs. Når jeg ser tilbage var jeg nok kørt lidt fast. Med udsigten til og blive endnu mere sur, måtte der ske noget.

Siden den sommer er jeg, ligesom så mange andre, blevet bidt af friluftsliv. Dengang var det også en ny dør, som åbnede sig for mig. Friluftslivet gav og giver mig stadig masser af ro, stilhed og opladning af mine batterier. Men primært alene. Det er også dejligt.

Så med det nye job, som faktisk kun skulle være 3 dage om ugen, er blevet til noget mere. Nu ligner mit liv alle andres, når det kommer til friluftslivet. Før havde jeg alt tid i verden til lange vandreture. Allerhelst ville jeg gerne kunne leve af det. Men indtil da, hvis det nogensinde sker, har jeg det rigtig godt med denne kombination.

Fælles tur og gode samtaler

Det var rent tilfældig jeg fandt denne gruppe.  Underligt nok havde jeg aldrig tænkt over og dyrke friluftsliv med andre. Men en mand jeg før har sovet i shelter med, var medlem i denne gruppe på Facebook. Gruppen hedder “Friluftsliv Sjælland”. Den er oplagt til mig da jeg bor i Slagelse.

Han inviterede mig til en fællestur i gruppen ved Præstø. Nu skulle jeg altså prøve det der fælles friluftsliv. Så jeg tog en overnatning fra lørdag til søndag.

Jeg var vild med det. En ny dør er åben for mig. Det er helt sikkert ikke sidste gang.  Der blev snakket om alt muligt. Friluftsliv, grej, udstyr, skilsmisse, kærlighed og lidt frække sager, som jeg naturligvis ikke kan afsløre her. Vi snakkede også om biler. Eller min Lille Blå. Min Peugeot 106 som skal skrottes om lidt. Der gik nærmest gættekonkurrence i hvorfor mit speedometer ikke virker. Det var så sjovt. Ingen ved det.

Vi snakkede om parforhold, damer, hængekøjer, bålmad og resten husker jeg ikke. For de andre fortalte jeg rejste mig op da klokken havde passeret midnat og sagde:

“Jeg er fuld. Jeg går i seng”

Hvorefter jeg så vender mig rundt og går ind i bordet, kunne tyde på de har ret. Det var så sjovt. Jeg drikker aldrig alkohol, når jeg vandrer alene. Mine sanser skal være 100% i orden. Jeg har ikke lyst til at skulle finde vej ud til et shelter i en mørk skov og være fuld. Det er for utrygt for mig. Men i et selskab med 30 meter hen til min vinter sovepose, går det nok.
Det sjove er, at jeg næsten ikke havde fået de Fjällräven bukser af selv. Heller ikke de varme uld underbukser på bagefter. Jeg vågende dog med alt korrekt på næste morgen. Så alt gik ok.

Stemningsbilleder på eget ansvar

Jeg ved I, mine fantastiske følgere tænker, men hvor er de gode billeder henne. Dem elsker I nemlig. De kommer her. Men det er på eget ansvar. Det kunne være du selv fik lyst til og tage på fælles tur. Måske ses vi derude.

Først er der lidt mad billeder til jer. Undskyld på forhånd hvis I bliver enten sultne eller misundelige. Til venstre er det fælles morgenmad.

Hvis I vil se et nærbillede af den lækre rotisserie kylling over på, så kig nedenunder.

Til sidst får I lige mine egne mad billeder. Morgenmaden var så lækker. Morgenmad til venstre og aftensmad til højre.

Og bedst af alt. Det er nemlig alt det bål.

Opladet og klar til ugen som kommer

Med alt den smukke natur, lækkert selskab og mad var jeg klar til den kommende uge. Det er simpelthen så vildt hvad under 24 timer kan gøre ved mig. De gode samtaler de hænger hos mig endnu. Jeg er vant til og klare ALT selv i mit friluftsliv. På mine vandringer kan jeg kun regne med mig selv. Derfor er det meget mærkeligt, at være sammen med andre som gøre ting. Laver mad, tænder bål, vasker op og stiller an. Det var ret luksus.

Jeg må indrømme jeg ikke gjorde ret meget. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi jeg nød det – nok lidt for meget. Næste gang vil jeg byde ind med mere. Men denne gang blev det sådan. Tak til jer.

De sidste billeder I får i denne omgang er af mig sidende på et pudsigt træ og selvfølgelig noget forårsblomster.

en ny dør turmad mad på tur morgenmad kylling over bål

Vi ses derude. Måske igennem gruppen, måske på andre måder. Kig efter en ny åben dør for jer selv. Indtil da må I have det fantastisk. Vi ses💚

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *