En bushcraft aftale

En bushcraft aftale på andendagen var dagens højdepunkt. Efter gårsdagens oplevelse som nybegynder i fiskeri, var jeg klar til denne dag. Glæden og spændingen var stor.

Morgenmad på tur

Jeg lå dejligt varmt og puttede. Jeg vågnede tidlig, men lagde mig om på den anden side og sov videre.

Da jeg vågnede igen, meldte både kaffe- og madlysten sig. Kravlende ud af mit telt med min morgenmad, gik turen mod havens halvtag. Det regnede nemlig.

Gasbrænderen blev fyret op og maden kom frem og stilt klar. Min turmad denne gang var feltration. Det har jeg virkelig meget af fra Brian. Det han ikke spiser på hans øvelser, får jeg til min samling.
Engang imellem spiser jeg mad som kartofler, brød og rigtig mad. Andre gange er det frysetørret og hurtige nemme løsninger som feltration.

Morgenmaden på denne tur var muesli med hindbær, kaffe og lidt frugt fra værtsparret have.

En bushcraft aftale turmad mad på tur orifo feltration hannah in colors

Skræmt fra min vandretur i påsken, hvor sult og hovedpine dæmpede min glæde, havde jeg taget masser af mad med i min drybag. Jeg bliver jo nød til og sørge for mig selv, når jeg er på friluftstur alene.

Kan du spotte min Faaborg Leverpostej med bacon ? En klassiker blandt soldater og friluftsfolk.

Morgenmaden smagte godt. Den var dejlig varm og sød. Der var en del vand tilbage, som jeg varmede op igen, og så var der lige til en kop kaffe mere. Den blev indtaget i silende regnvejr under halvtaget. Lidt frugt med min multitool blev det også til.

Derefter gik det ned af bakke. Først kom det snigende og til sidst buldrende. Det var menstruationskramper. Dem er jeg ikke fan af. Og slet ikke på en friluftstur.

Menstruationskramper gå væk

Hvis du tænker nu, at det hele bare skal gå op i kramper, cyklus og raserende hormoner, så tager du fejl. Det skal det ikke.

Dét jeg vil fortælle er den ærlige historie. Noget der rammer alle kvinder 1 gang i måneden. I ved jeg er ærlig, så det fortsætter jeg med at være.

Egentlig er emnet jo styrtende kedelig. Men ikke desto mindre er det en ret væsentlig del af alle kvinders liv i den fødedygtige alder. Gad vide om der ikke sidder en kvinde eller to blandt mine læsere, som i en eller anden grad er hæmmet af den pokkers cyklus ?

Jeg er ikke pivet, men denne gang var det voldsomt. Jeg gider ikke og lade mig begrænse og blive hjemme. Jeg vil ud. Menstruation skal ikke styre mit friluftsliv. Jeg vandrer når jeg vil og tager ikke hensyn.

Krampe som slår luften ud af maven på mig. Som får mig til at gispe. Hvis det er kraftig nok stopper jeg op og skal støtte mig til noget. Hovedpine, træthed, kort lunte, kropstemperatur stigning og svimmelhed. Det er virkelig noget som modarbejder en kvindes friluftsliv.

Jeg har taget flere af de lange vandringer med menstruation. Det har jeg klaret fint, så denne gang ville jeg naturligvis også gøre det.

Mens jeg langsomt gik i dørken, og regnen silede ned, udnyttede jeg situationen. Jeg tog verdens længste lur. Noget jeg ofte har gjort på de lange vandringer.

Den lange lur hjalp lidt på humøret. Nu var det til at overskue. Jeg pakkede mit grej og telt sammen. Satte stangrøret på vandrerygsækken og begyndte at vandre mod en bushcraft aftale.

En bushcraft aftale

Nu skal I høre hvad en bushcraft aftale går ud på. Den går ud på, at man efterlyser nogle som har en privat skov, som man må boltre sig i. Det gjorde jeg på Hannah In Colors Facebook og Instagram. Det gav pote.

Jeg vandrede igennem Korsør. Tog byens mylder til mig i den stille regn. Det støvregnede kun. Ikke noget særligt. Da jeg nåede centrum åbnede himlen sig. Så stod jeg der. Vidste ikke om jeg skulle grine eller græde.

Min plan var at gå mod stranden. Følge den og forlade den når jeg var ved målet. Den holdte lige indtil jeg kom forbi en hyggelig kaffeshop, hvor det duftede så dejligt af kaffe.
Så stod jeg derude, næsten med næsen presset mod ruden, og diskuterede frem og tilbage med mig selv. Kender I det ? Jeg var en druknet mus og jeg faldt til patten.
Jeg kom til at sætte mig ind og drikke en kop kaffe. De kiggede noget da jeg stod der med rygsæk med regnslag, stangrør og vådt tøj.
Jeg kunne jo ikke blive siddende. Så efter en ½ time gik jeg videre. Uden dårlig samvittighed og med fornyet energi.

Så gik jeg mod stranden. sådan som jeg havde planlagt. Regnen stod stadig ned. Regn skræmmer mig ikke. Så med rygsækken igen på rette plads, gik jeg ned på stranden.

En våd tur langs vandet

I regnvejr er en vandretur langs havet ret våd. Det kan nok ikke komme bag på nogen. Den pisker ind i ansigtet, på bukserne og på jakken. Hvor har jeg dog vandret meget i regnvejr. Egentlig har jeg ikke noget i mod det. Jeg synes det er frisk og naturen ser jeg fra en anden side.

På denne tur havde jeg også mine gaiters på. Kender du gaiters ? De hjælper med at holde vandet ude. Man kan vel kalde dem halve regnbukser. Mine er fra Bergans og jeg har haft dem ret længe.

En gang for længe siden lærte jeg, at våde vandrestøvler er det klammeste i verden. Det var i Thyborøn og dengang jeg troede at goretex er vandtæt. Det ved jeg nu at det er ikke tilfældet. Derfor imprægnerer jeg også altid mine vandrestøvler nu. Mest i vinter halvåret.

Dagen efter smækkede jeg lige nogle hjemmelavede støvleovertræk sammen. Dem kan du se i “Mit elskede Lifestraw og et makabert syn”.

Gaiters har jeg ikke rigtig grejet endnu. Jeg kan gode se pointen i dem. Der hvor de dækker. De varmer og forhindrer regnvandet i at løbe ned af benet og ned i støvlen.

Det jeg ikke forstår, er at vandet stadig går igennem skosnuden. Også selvom de er imprægneret. Det er bare et spørgsmål om tid. Men de er rare og have på. Også selvom de er imprægneret. De er smarte i højt græs og sne. De er hurtige og fjerne og hurtige og sætte på.

Nu er det jo snart efterår igen. Så tænker jeg at de skal med ud og vandre.

Brian og jeg har godt nok diskuteret dem meget. Han har nemlig også nogle som soldat han bruger. Vi bliver aldrig enige.

En bushcraft aftale er en realitet

Jeg sneglede mig afsted. Tiden gik. Der var godt gang i havet og jeg fik sådan en trang til at sende live på Facebook. I skulle se havet, vinden, regnen og at man nemt kan vandre i regnvejr.

Jeg ved ikke hvorfor livevideoen er grå. Internettet svigtet kort, da jeg stod dernede og skulle starte. Men hvis du vil se den, så tryk på start. Så starter den.

Tiden gik hurtigt. Vandring ved vandet i sandet tager længere tid. Pludselig kiggede jeg på mit ur og så tiden var løbet fra mig. Jeg gik så hurtigt jeg kunne. Jeg drejede også op det forkerte sted, så der gik mere tid. Men lige inden jeg drejede af fik jeg det sidste glimt af havet.

Min plan om at fiske fra en mole på vejen skete ikke. Der var ikke tid og regnen silede ned. Man kan godt fiske i regnvejr. Men ikke i dag. Jeg glæder mig allerede til næste fisketur.

Jeg skrev en besked til damen om at jeg kom for sent. Jeg hader det. Man skal komme til tiden. Hvad er ellers pointen ved at lave aftaler, hvis man ikke gør ? Hun tog det så pænt og roligt. En gang imellem kommer alle for sent. Sådan er det.

Endelig nåede jeg destinationen. Spejderhytten. Mit møde om en bushcraft aftale var hos Korsørspejderne i Korsør. De var så søde, imødekommende og begejstringen gik begge veje.

Først fik jeg en rundvisning. Så gik vi i Spejderhytten og talte videre, mens vi spiste hjemmebagte scones med hjemmelavet blåbærsyltetøj. Det hele blev skyllet ned med varm kakao. Vi afstemte forventninger rundt om bordet mens snakken gik.

En kællingeknude og et råbåndsknob

Hele vores idé er, at jeg får et stykke af deres private skov, hvor jeg kan boltre mig på. Jeg må fælde, bygge og snitte alt det jeg vil. Eftersom det er spejdernes grund, så vil de selvfølgelig være der en del af tiden. Det gør mig slet ikke noget. Børn og friluftsliv, så kan det da ikke blive bedre ?

Jeg lærer noget af dem. Som f.eks nye knob. Jeg kan to. Kællingeknude og råbåndsknob. De fikser alt som skal bindes sammen. Da jeg sagde det, grinte vi meget af det. Måske det ville være godt og lære flere.
Mit håb er, at børnene og de unge mennesker bliver inspireret af mit arbejde, engagement og dét at jeg brænder for friluftsliv.

Min plan er at bygge et shelter og bygge møbler til det. Jeg lurede også på et indbygget ildsted i hytten. Jeg har så mange idéer. Men én ting af gangen.

Jeg glæder mig meget til og komme i gang. Jeg kan ikke vente til det bliver koldt og jeg skal rode rundt dernede og bygge. Alene og sammen med spejderne.

I får kommer selvfølgelig med hele vejen. Jeg glæder mig til og vise både jer, spejderlederne og de unge spejdere det hele. Jeg er helt oppe og ringe. Det er virkelig et stort ønske som går i opfyldelse.

Oveni hatten så går der offentlig transport lige fra min dør og over til deres dør. Kan det være mere fantastisk ?

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *