En følelsesladet live video hilsen og en noget groggy vandrer

En følelsesladet live video var ikke meningen. Men på den anden side prøver jeg altid og vise hvad der sker på mine vandringer. Jeg ved I elsker at jeg er så ærlig. Så derfor er en følelsesladet live video på sin plads. Jeg var meget træt af kulden. Den åd mig op. Den er så intimiderende hele tiden.

Gensynet med mig mor gjorde også et indtryk. Vi havde ikke haft kontakt i 5 år. Det og så den evige gnavende kulde var grunden til en følelsesladet live video.

Fakta
Dag 19
12 km i dag og 150 km i alt
Fra teltet i mors have til en “det-var-ikke-meningen” sofa i Vesterende Ballum

En følelsesladet live video

Om formiddagen fik jeg endelig styr på min mobiltelefon. Med hjælp fra Telmores kundeservice fik jeg låst den op igen fra PUK. Tak, Telmore I har aldrig svigtet mig.

Mine følgere på havde ikke hørt fra mig i tre dage, og jeg var bange for at de troede der var sket noget. En hurtig overvejelse, og jeg gik live fra mors have. Hvad der bare skulle have været en kort hilsen, blev en lang hilsen med lidt piv og tårer.

Jeg er faktisk ikke den store piver, hvilket passer mig godt. Men lige der fik jeg bare nok. På det tidspunkt var jeg træt af kulde, evig bagud med søvnen og være omgivet af kulde hele tiden.

Det strømmede ind med “Du er sej” og “Vi hepper på dig”, hvilket også gjorde mig glad og rørt. Tænk sådan en opbakning.

Når folk selv træder ud i vandring som nybegynder og spørger mig til råds, siger jeg altid “Jeg hepper på dig”. Efterfulgt af et grønt hjerte. Vi har nemlig det grønne hjerte som vores symbol.

Mit savn efter min kæreste Brian var også begyndt at nage. Jeg savner ham altid. Men jeg har aldrig savner ham så massivt som den dag. Og aldrig så meget på en vandring før. Det knugede i mit hjerte af savnet efter ham.

Men som altid varer tårerne ikke ved. De forsvinder igen. Jeg ville nå mit mål om den forbistrede grænse.

Ud på tur – aldrig sur. Så jeg snakkede om andre ting bagefter og viste dem mit telt i haven. Jeg var også glad for, at de lige kunne se at alt var ok. Jeg ved nemlig en del tænker på mig, når det er koldt og specielt om natten. Det hele varmede og efter begge live videoer var humøret bedre.

Det er ikke det der med at fryse

Hånden på hjertet, så fryser jeg faktisk ikke. Jeg har jo alt det lækre tøj og grej med fra Spejder sport. Jeg fryser ikke om dagen. Jeg fryser ikke om natten. Det er noget andet. Det er noget som er kommet bag på mig.

Det er tiden imellem, når jeg ikke vandrer eller går. Kulden bider, kradser, river og flår i mig hele tiden. Den kræver og tager i ét væk.

Tager jeg mine handsker af 5 sek. fryser hænderne til is. Faretruende lav temperatur.

Det er belastende. Så jeg kan gå eller ligge ned i soveposen. Det er det.

Med trætheden konstant pustede i nakken, er der heller ikke energi til så meget. Ikke engang at skrive dagbog til hjemmesiden, som jeg plejer når jeg vandrer en lang tur.

Så kommer jeg ned i posen med de bedste intentioner og vupti, glider øjnene i.

Arktisk kulde er ikke for sjov. Hvis du vælger at vandre på dette tidspunkt i denne kulde er mit råd: Tænk dig om, forbered dig og skaf det tøj og udstyr det kræver.

Så selvfølgelig har jeg ikke været ude hele tiden. Når det har været muligt, har jeg søgt varme og læ.

Afgang mod næste overnatning

Min næste overnatning lå i Vesterende Ballum. En lille bitte by ude ved vandet. Kringel kroge veje med gamle huse.

Jeg kom ret sent afsted fra mor, så turen foregik i strakt galop. Ingen pauser. Bare derud af.

Da mørket for alvor ramte, drejede jeg ind i byen. Fandt hurtigt adressen som jeg havde fået. Tog buffen ned, så jeg ikke lignede en hjemmerøver og bankede på.

en følelsesladet live video vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark vandring året rundt vintervandring vandring om vinteren nationalparken vadehavet vadehavet diget Vesterende Ballum vesterende ballum hestra mid pull over asivik regnjakke merinould buff tøj vintervandring tøj til vandring om vinteren arktisk kulde

Så er de små korte nået til Vesterende Ballum. Godt pakket ind. Det var -5 plus det løse og arktisk kulde

Manden åbnede. Det var skam det rigtige hus. Så stort og pænt. Ahhhh. Jeg påskønner virkelig pæne og varme huse. Ahhhh.

Jeg fik lidt mad, hvorefter manden sagde:

“Bare gør dig komfortabelt. Lad som om du var hjemme”

Det skal man altså ikke sige til mig. Jeg er en putte pige, som lynhurtigt møblere en sofa til mine behov.

Det var nøjagtig hvad der skete. Sofaen blev indtaget. Han havde tændt op i brændeovnen og lavet kaffe.

Åh. Jeg smeltede ned i sofaen. Så evig træt. Så dejlig varmt og trygt. Lige midt i Vesterende Ballum. Fra følelsesladet live video til en sofa som tog i mod min trætte krop. Ikke dårligt.

Hov – hvem slukkede lyset?

Vi så “Badehotellet”. Snakkede om løst og fast. Mine øjne kapitulere bare. Jeg havde absolut ingen magt. Jeg husker ikke mere. Hørte ikke mere. Hørte ikke resten af husets beboere komme hjem. Inden 20.30 var jeg helt væk.

Kort dag. Det må jeg mildest talt kalde den. God men kort. Jeg må have været træt. Stangtræt.

💚 fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *