Er vintervandring ikke koldt ?

Er vintervandring ikke koldt ? Det spørgsmål får jeg både af pressen, journalister, mine venner, min mor og far og folk som jeg møder på min vej. Svaret er nej. Eller jo, selvfølgelig er det koldere end hedebølge i juli. Men med det rigtige tøj, sovepose og lige dele mod og nysgerrighed, kan alle lære det. Det har jeg faktisk selv skrevet en artikel om herinde. Læs den “Tøj til vandring om vinteren.

Lørdag 9. december
10 km i dag og 74,5 km i alt
Fra shelteret i Blokhus plantage til Spejderhytten i Saltum.

Hovedpine og ren lykke

Dagene bliver bare bedre og bedre. Det er rigtigt. Det er så fantastisk.

I morges vågnede jeg med hovedpine. Ikke rart. Jeg har meget sjældent hovedpine. Heldigvis. Men jeg har døjet med det før på en påskevandring “Hovedpine og sult dæmper glæden“
Det første som slog mig var, at jeg ikke har drukket nok vand og spist. Så lidt af det hele ville hjælpe.

Jeg ville tidligt afsted, så jeg havde mest muligt tid i Blokhus. Skulle handle, tanke strøm og finde lidt lækkert at spise.

Vand. Middel nummer 1 til hovedpine. Jeg tog min flaske med og gik ud til vandpytten i indkørslen.

“Fedt, så nemt og ligetil”, tænkte jeg.

Så kom jeg hen og gloede på en tom vandpyt. Hmm! Okay.
Så gik jeg lidt rundt. Intet vand.
Jeg kom tilbage til vandpytten og så en vandhane.

“Ahhh, come on”

Det er for nemt. Det er vinter, så selvfølgelig er den lukket. Den hopper jeg ikke på. Men hvis den nu ikke var, så ville det være dumt ikke at prøve. Langsomt rakte jeg ud efter håndtaget. Den var åben. Helt fortumlet og ør af lykke, kom jeg til at råbe: “Whuhuu”

At kurere sig selv med mad og vand

Tilbage i shelteret kogte jeg vand til morgengrød, varm cacao og drak en del.

Spiste min mad, drak min cacao, pakkede mit habengut og vandrede glad afsted. Jeg skulede lige olmt på bålstedet inden. Dagen før havde vi haft noget af en kamp.

Middel nummer 2 var så mad. Det plejer det at være for mig.

Dejlig tur gennem skoven. Flotte høje stolte grantræer som hilste mig velkommen. Jeg nød den tur i fulde drag. Humøret steg og steg.

Inde Blokhus tøffede jeg lidt rundt. I shopping centret fandt jeg allerøverst en butik med en lækker lounge. Og et strømstik.

Jeg slog mig ned. Satte alt mit elektronik til opladning.
Gik hen i bare og slog mig ned. Snakkede længe med manden. Han var vildt hyggelig. Det viste sig, at der var gratis gløgg og æbleskiver.

Jeg startede med gløggen. Jeg duftede til den og blev nærmest blæst omkuld.

“Sprut og rødvin”, sagde han grinede.
“Ja TAK, skal du ha'”, sagde jeg.

Den varmede.

Efter opladning gik jeg på en café og fik mig en kyllingesalat. Og et STORT glas vand. Vandet røg hurtigt. Resten af salaten måtte jeg have en doggybag til.

Jeg snakkede med tjeneren. Spurgte ham om han kunne tage imod min brugte gas. Det kunne han godt.
De sendte selv ting til dagrenovation. Fedt!

Så handlede jeg lidt ind. Brød, ost, kylling pålæg. Og stegeposer. Jeg smurte mine 2 madpakker i Brugsen og vandrede ud mod havet. Det som jeg i virkeligheden havde glædet mig allermest til.

Vesterhavet gør mig lykkelig indeni

Der ER bare ikke noget som Vesterhavet. Ahrmen for pokker da. Jeg er så rådden lykkelig. Skumtoppe og en styw pelikan er hvad denne her pige vandrer drømmer om.

Jeg ville sende 15 sekunders livevideo til jer på Hannah In Colors’ Facebook. Men min mobil gik ned. På trods af 85 % strøm. Elektroniske ting opfører sig godt nok pudsigt i denne kulde.

Jeg gik videre hen af stranden. Der var masser af skumtoppe, som jeg hoppede rundt i. Jeg udser mig en seriøs stor flødeskumstop og hopper op for at lande. Den brydes og alt skummet flyver i alle retninger. Det morer mig stadigvæk. Hver vinter.

Er vintervandring ikke koldt

Jeg kan bare se på folk, at de tænker jeg må være bindegal. De ser jo min store grønne vandrerygsæk og det må betyde, at jeg sover ude.

Nu har jeg mange gange stødt på folk som spærre øjnene op, når jeg fortæller om mit projekt.

“Er det ikke koldt? Det kunne jeg ikke gøre. Er vintervandring ikke koldt ?”

Hvis bare alle kune sove 1 nat i min sovepose og gå 1 dag i mit tøj, ville de se jeg har ret. Det er udstyret.

Jeg gik måske 2 1/2 km på stranden. Passérede havfloder fra havet. Nogle hoppede jeg over. Andre brugte jeg et bræt.

Mén et sted kunne jeg ikke komme over. Det var for bredt og for dybt. Jeg tager ingen chancer, når det gælder mine skos tørhed.

Gik tilbage og op på landevejen. Gik i langstrakt galop til Saltum. Aldrig har jeg gået så hurtigt før. Så jeg kan godt. Men jeg gider ikke.
Hvis jeg gik så hurtigt ville jeg kunne få overstået denne rejse meget hurtigt.
Men for mig er det en sjælerejse. Sådan én kan man ikke forcere. Der skal være tid til det jeg finder spændende.

I Saltum slog jeg et smut forbi Meny. Jeg manglede løsvægts te, plaster og nye ørebøffer. De nye er så gode. Bassen er dyb og lyden er ren. Whuhuu. De sidder godt i øret. Jeg kan dreje mig og bevæge hovedet. Mor er glad.

Er vintervandring ikke koldt og kedeligt alene ?

Til aften spiste jeg den doggybag og drak en masse vand. Desserten var et marcipanbrød med nougat. Yummi. Mens jeg gumlede, tænkte jeg på det med vintervandring. Når jeg kom hjem ville jeg skrive en artikel. Jeg kan mærke der er brug for at knække kulde koden.

I morgen går jeg sgu til Løkken. Jeg glæder mig. Allerede i dag har jeg trasket 64,5 km. Det betyder, at der er 100 tilbage til Skagen.

Det var alt. Vi skrives ved. Tak fordi I følger mig. I er de bedste?

? fra Hanne