Et kreativt projekt på en stille dag

Et kreativt projekt blev det til på denne dag. Jeg trængte til og fordybe mig og skabe noget.

Fakta
Dag 18
0 km i dag 138 km i alt
Teltet i haven hos mor i Skærbæk

Allerede aftenen inden havde vi bestemt at jeg skulle blive 1 dag hos mor. Det trængte vi begge til. Så sådan blev det.

Dagen gik med gåtur med indlagt indkøb, en PUK låst mobiltelefon, healing af mit bryst, et kreativt projekt og opdagelse i mors strikke gemmer.

Et kreativt projekt

Som stolt uddannet teknisk designer på fremstilling- og produktionslinjen har jeg altid en trang til at finde løsninger, designe og skabe ting.

Det er ikke første gang det sker. På mine andre vandringer  har jeg designet galocher og siddeunderlag.

På denne tur er det to små kasser til mit lillebitte kamera. En blød og en hård.

Alle dele er blevet skabt udfra hvad jeg kunne skaffe, hvor jeg var og hvad jeg selv havde med.

Jeg elsker et kreativt projekt og forsvinder helt ind i det. Slapper af.

Et kreativt projekt denne dag var den bløde kasse. Jeg manglede en meget lille kasse til mit kamera, som kunne hængte på tasken. Hurtig at betjene, så kameraet var nemt at komme til.

Kan I huske jeg var sur over alt det skrald på Diget? I protest har jeg taget et stykke sort plastik, som var blevet smidt.

Det har jeg brugt sammen gaffatape, faldskærmsline, trykknap, sytråd og en karabinhage. Jeg kan love jer for, at den holder. Det har været en fornøjelse, at have den med på tasken.

Et kreativt projekt holder den tekniske designer i live indeni mig. Det er fantastisk, at bruge det man lige kan skaffe og trylle det om til noget brugbart.

Et kreativt projekt som indeholder konstruktion og tegning er lige noget for mig. Eller som de unge ville have sagt: #lifehack

Jeg er ovenud tilfreds over den.

En PUK låst mobiltelefon

Om formiddagen fandt jeg ud af min mobiltelefon havde låst sig selv til PUK lås. Ret frustrerende, når jeg havde regnet med, at nå de dagbøger jeg var bagud med.

Jeg var forholdsvis udhvilet og havde energien til at få skudt nogle ord af.

Men det nytter ikke noget at blive frustreret, så jeg vendte kajakken og tog mig lidt fritid fra min mobiltelefon. Så havde jeg masser af tid og ro til det kreative projektet.

Intet kunne jeg alligevel gøre før dagen efter. Et hurtigt kald til Telmore Kundeservice og problemet var løst.

Så jeg gik i gang med det kreative projekt, mens min evige nysgerrige mor kiggede med.

Så når alt kommer til alt, var en PUK låst mobiltelefon faktisk dejligt. Jeg fik også taget en lang doven lur. Midt i det hele.

Så på mine vandringer fremover skal jeg have min PUK kode med. Så nemt er det.

Et kreativt projekt fra mor

Min mor er så god til at strikke. Det er så vildt. Det beundrer jeg hende meget for.

Så da vi gik rundt i hendes sy- og strikkestue spotter jeg en flot trøje. Hiver den ud og falder nærmest bagover. Så smuk. Jævnt og ensartet strikket af mor.

Hun gav mig den. Den skulle jeg have. Jeg prøvede den, men sad fast. Halsen var strikket til en pygmæ.

Trøjen er nemlig bestilt og strikket til en dame, som aldrig hentede den. Rimelig frækt, hvis I spørger mig. Hun bruger jo lang tid på at strikke den.

Men så er det godt, jeg kunne lide den. Mor måler min hals, trævler op og strikkede en ny hals. Vupti; så passede den.

Måske var den i virkeligheden strikket til mig ? Sådan har jeg det faktisk.

Healing af mit bryst

Jeg bad min mor om at heale mit bryst. Nogle gange tager hun selv for sig og starter andre gange beder jeg selv.

Der er spændinger derinde. Det kunne jeg mærke. Ikke sådan som i musklerne men andre spændinger. Hvis jeg er træt, ked af det eller stresset bryder det bare ud i lys lue.

På denne vandring har det nippet og kradset. Ikke gjort ondt, men når det nipper trænger jeg til søvn. Hvilket jeg er i underskud af på denne vintervandring. Så lidt healing tænkte jeg kunne hjælpe. Og hvis der var sygdom derinde, ville hun kunne mærke det.

Intet sygdom. Heldigvis. Men det snurrede, trak og stikkede. Mor rydder op når hun healer.

Pludselig hopper hun, trækker hånden til sig og siger:

“Av for fa’en da’ det stikker”

“Hvad er der mor? Ja, det gjorde sgu da ondt”

Sekundet efter springer tårerne ud af mine øjne. Hvorfor ved jeg ikke. Men noget er blevet forløst. Jeg har oplevet det så mange gange nu. Både med mor og med andre alternative behandlede.

Ét splitsekund efter er det væk. Både mine tårer og alt det prikken og nippen.

Jeg føler, at jeg kan trække vejret bedre og der er ro i mit bryst og i min krop.

Mere skal der ikke til. Healing er ren kærlighed. Jeg forstår det ikke. Mor forstår det slet ikke. Men begge ved vi at det er kraftige sager som virker.

En helt igennem stille dag

Jeg elsker stille dage med plads til hvad der nu måtte dukke op. Et behov, en lyst eller en trang til noget.

Dem må der gerne komme flere af. Og gerne hen til mig.

Et kreativt projekt er altid prikken over i’et.

💚 fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *