Et tvivlsomt projekt med et telt

Et tvivlsomt projekt med et halvt telt. Engang imellem har jeg nogle idéer og friluftsprojekter, som jeg vil prøve af. Nogle gange lykkedes det helt, andre gange halvt og nogen gange braser drømmen. Et tvivlsomt projekt var dagens overskrift. Noget må gøres.

Fra Gniben Shelter til Lumsås. 18 km i dag og 24 km i alt. Dag 2.

Nyt liv i pandelampen

Forklaringen på et tvivlsomt projekt kommer senere. Dagen startede meget udramatisk og hyggeligt. Jeg havde dagen før haft en meget mærkelig pandelampe, som gik ud. På trods af friske batterier hjemmefra. Men alt elektronisk og batterier opfører sig mærkeligt her i kulden. Dagens punkter var at skaffe batterier og finde en overnatning. Det sidste ville med garanti blive spændende, da der ikke flere sheltre på min rute langs kysten.

Inden afgang fra Gniben Shelter fik jeg lige en mærkelig morgenmad. Honning-/barbecue marineret brød med makrel i tomat. Det er fra feltrationen og det brød smager VIRKELIG dårligt. Jeg spiser det kun når jeg er meget sulten.

et tvivlsomt projekt

Men det gled ned. Jeg pakkede min Osprey og takkede af. Gniben shelter ligger lige midt i militære hemmeligheder, så vejen videre var lidt pudsigt. Så er jeg klar til afgang.

Første punkt var Brugsen i Havnebyen. Den nåede jeg hurtigt. Jeg købte nogle ekstra gode og holdbare AAA batterier til pandelampen og nogle almindelige AA til min lyskæde. De gamle batterier ligger jeg altid tæt ind tiæ kroppen. Specielt i minusgrader er det godt. De holder længere. Jeg satte de nye i og så var jeg klar. Med kolde fingre er det umuligt at åbne ind til batterierne. Det har jeg virkelig prøvet tit.

Afsted igen og videre. Næste mål var den lille grønne plet, som jeg havde markeret på mit kort. Der ville jeg slå teltet op. Det nåede jeg ret hurtigt. På trods af jeg sendte live fra på Facebook fra Sejerøbugten.

Jeg ville allerede være fremme 15.30. Så ville det tage max 5 minutter og sætte teltet op og rede min seng. Hvad skulle resten af eftermiddagen og aftenen gå med. Det gad jeg ikke.

Hvad gør jeg så nu?

Jeg glanede lidt, mens jeg kiggede på kortet. En beslutning skulle tages. Mørket krøb tæt på og jeg vidste at indenfor en time, ville Denmark være kulsort. Mørket gør mig ikke noget.

Jeg så på kortet, at længere oppe lå et spisehus. Så kunne jeg måske sidde der lidt og få en kaffe. Men da jeg kom derop var den lukket. Nok mere som i sæsonlukket. Hvad så ? Jeg smed tasken og lagde en ny plan. Jeg ville ikke gå tilbage til den grønne plet. Det var alt for tidligt. Hvad så ? Eller vandre endnu længere væk og op til shelter på nordkysten. Det var alt for langt væk. Og desuden afveg det massivt fra min rute.

Min beslutning var at vandre videre mod Lumsås. Smutte i deres Rema 1000 og finde mig en overnatning i mit telt.

Mine korte ben gik, gik og gik. Der var bare power i dem. Før jeg nåede og blinke stod jeg i Rema 1000.

Jeg snakkede lidt med personalet og chefen gav mig lov til og slå mit telt op på deres grund. Hvor var jeg glad.

Jeg købte pulverkartoffelmos, små frikadeller og skinke i strimler. Det fordelte jeg så i de tre poser, som jeg viste jer i live videon. Så skal jeg bare koge vand, og så er der seriøs hurtig aftensmad. Så gjaldt det overnatningen.

Et tvivlsomt projekt med et halvt telt

Jeg startede med at sætte teltet op. Jeg viste der ville komme meget blæst og regn, så pløkkerne kom godt i jorden. Og bardunerne ligeledes godt ned i jorden. Efter oplevelsen på Camønen, hvor mit telt i en storm løsnede sig, er jeg meget påpasselig.

Først var der aftensmaden. Igen flameless feltration fra Osprey’en.

Chili Con carne, som var dejlig varm. Tak skattemand Brian. Efter middagen kravlede jeg i køjen. Min venstre fod var meget øm og den gjorde ondt på en anden måde. Jeg måtte lave et tjek. Under foden var der en vabel. Jeg vidste det. Jeg ved godt hvorfor. Min venstre støvle har været for løs. Klassisk nybegynder fejl. Men den alligevel blive punkteret dagen efter. Og INDEN afgang næste dag.

Jeg lå dejligt varmt i soveposen. Men regnen og blæsten tog bare til. Den nærmest masede oversejlet ned på min sovepose så jeg hele tiden blev forstyrret. På det tidspunkt var jeg ikke nervøs.

Jeg blev først nervøs og betænksom, da jeg tjekkede vejrudsigten. Hvilket jeg normalt faktisk aldrig gør. Udsigten viste mere og voldsommere blæst og endnu mere regn. Først der blev jeg nervøs. Ville et tvivlsomt projekt med mit telt være dødsdømt?

Et tvivlsomt projekt og en hurtig beslutning

Jeg lå der i mørket og tænkte så det bragede. Hvad ville det rigtige være og gøre her. Jeg frøs ikke. Jeg var nevøs for vand inden i teltet og at de ville rive sig løs. Jeg kiggede på mit ur som viste 21.05. Hvis jeg skulle gøre noget, så skulle det være NU, inden folk i Lumsås gik i seng.

Lige pludselig var beslutningen nem. Jeg væltede ud af posen. Fik mit tøj på. Pakkede rygsækken og så gik jagten ellers i gang. Et hus hvor der var lys, og som havde en garage eller lignende. 100 meter nede af vejen lå huset. Jeg ringede på og en mand, noget overrasket, åbnede døren. Jeg forklarede min situation. Inden en halv time var jeg installeret i garagen. Jeg løb tilbage i silende regn og rev teltet op med stang og pløkker. Løb tilbage med det og smed det ind i garagen. Reddet.

Efterrationalisering

Det skal ikke være en hemmelighed at jeg følte mig lidt trist. Det var ikke det her som var meningen. Meningen var at jeg skulle ligge i teltet, som jeg havde planlagt. Men på den anden side er det godt at kende ens grænser, se mulighederne og være snarrådig. Alternativet ville være, at jeg rent faktisk ville være faldet i søvn og vågnede op til ragnarok i teltet.

Mine vandreture her i Danmark er for mig stadig lærerig, hvor jeg prøver ting af.

Jeg viste nok også, at jeg aldrig ville få sovet. Jeg sover umenneskelig let og har svært ved at falde i søvn.

Én ting er i bil og køre ud en nat i et planlagt shelter og tage alt muligt med i bilen. Her er vilkårene anderledes. Her er ikke sheltre hver 10. kilometer. Så hvad kunne jeg have gjort ? Vandret længere ? Vandret op til det andet shelter 10 km længere væk fra Lumsås? Jeg regnede ud, at jeg allerede havde vandret 18 km. Så 10 km mere var ikke lige så lokkende.

Løsningen her er nok et lille let og ekstremt godt telt. Jeg ville så gerne spare vægten. Man finder ikke altid søde mennesker med en isoleret garage. I min rygsæk sørger jeg altid for at have alting med. Så er jeg ikke afhængig af nogle. Det kunne være et lille let telt. Og desuden har vi ikke allemannsretten her i Danmark. Så jeg må slet ikke slå et telt op hvor det passer mig.

Et tvivlsomt projekt er blevet til et lærerigt projekt. Jeg er blevet klogere. Resten af vandringen skal nok gå. Jeg tager bare nogle forbehold nu.

I morgen vandrer jeg 16 km ned til et shelter. Jeg gider ikke det her igen.

? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *