En dum fejl 40 glemmer man i en smuk skov

Fejl 40 er jo som bekendt et udtryk fra computer verdenen. Det betyder at fejl er opstået 40 cm fra brugeren. Så mit udstyr fejlede ikke noget. Det var brugeren. Hvad jeg mener kommer lidt længere nede.

fejl 40 pulsen kommer ned ro i naturen hannah in colors næveren næstved rønnebæk fælled

Så smuk at det rørte mit hjerte

Først lidt om hvordan jeg havde forvildet mig ned til Næstved i den smukke Rønnebæk Fælled. For hold det var smukt. Jeg blev helt rørt. Mere skal der ikke til. Så meget lys, så frisk, så opløftende og så lige ind i hjertet det går. Kan man ønske mere på sammen en helt almindelig mandag ?

2 fluer med ét smæk

Der er ikke noget bedre at slå flere hyggelige ting sammen. Jeg havde to opgaver.

Ny årstid kræver lidt nyt udstyr

Det ene var at udvælge og hente det nye sponserede ting fra Spejder Sport. Nu går vi jo en ny tid i møde. Forår og dernæst sommer. Så der skal lidt nyt til. Det meste jeg har nu er til koldere vandringer. Så det blev til en skjorte, en kasket og en par læderstøvler. I hører selvfølgelig mere om det nye udstyr. Men jeg mangler at få tilsendt noget fra hovedkontoret. Når alt er samlet kommer der en artikel med billeder.

Hvis du vil læse mere om, hvad det betyder at jeg sammenarbejder med Spejder Sport, skal du læse her. Rul ned til afsnittet og læs.

Det andet fluesmæk

Efter udvælgelsen i butikken inde i Næstved glædede jeg mig til skoven. De sidste 3 uger har jeg konstant været indenfor. Skrevet artikler, lagt syg, sovet, siddet foran skærmen og arbejdet med forskellige ting. Snakket virkelig meget i telefon og researchet på så mange ting. Tror jeg er ved at blive vanvittig. Ret komisk at have en vandreblog og så sidde indenfor. Men jeg trøster mig med at det kun er en periode lige nu, og at jeg har været meget ude i efteråret og vinter.

Så da jeg endelig ramte skoven faldt skuldrene lidt. Det var så magisk. Helt stille. Ingen lyde. Det er altså bare noget skoven kan. Være stille.  For hvert skridt faldt skuldrende lidt mere. Pulsen ligeledes. Pludselig var det lige som at være på en lang vandretur igen. Det boblede i maven. Det gode humør og eventyret steg til vejrs. Man lever i nuet i skoven når man vandrer. Længere er den ikke.

Min plan var at vandre mod Fruens Ly, som er et shelterplads. Spise min aftensmad og suse hjem igen. Så jeg studerede kortet og navigere efter solen, får, tog lyde og den røde vandresti.

fejl 40 pulsen kommer ned ro i naturen hannah in colors næveren næstved rønnebæk fælled

En lille pause i Himmerige

Den dumme fejl 40 og et lille grin

Hvis man vandrer længe nok kommer målet. I hvert fald i teorien. Man skal bare huske at vandre den rigtige vej. Det skete heldigvis også denne gang.

Bålpladsen og en sult at stille

Jeg fandt pladsen. Dybt inde i skoven. Bålhus, sheltre, bålplads og muldtoilet. Sulten gnavede og jeg glædede mig til en omgang feltration fra Brians overskudslager. Min lille Optimus Terra Solo var med. Den passer perfekt til sådan en lille-stik-af tur. En ½ liter vand. Lige nok til en omgang mad. Og hvis kaffetørsten meldte sig kunne jeg koge mere vand bagefter.

Da jeg skulle starte brænderen, skete der ikke noget. Jeg prøvede igen. Stadig intet. Skruede helt op og ventede på fistle lyden. Jer der bruger gas, ved godt hvad jeg mener. Stadig intet. Først forstod jeg intet. Der var jo noget i. Den skvulpede jo. Men ak; selvom den ikke var tom, så var den alligevel tom. Mit nederlag var erkendt. Den dumme fejl 40 var indtrådt. Min aftensmad blev en proteinbar. Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt, var at jeg skulle få et lille show. Det opvejede helt klart den kedelige aftensmad.

Et gumlen og et grin

Da jeg sad og gumlede på min bar, havde jeg godt lagt mærke til en cykelrytter, som cirklede rundt om pladsen. Fint for mig. Skoven er for alle. Min solcelle oplader lå i en stribe sol på jorden. Cykelrytteren kunne jeg ikke se. Ud af den blå luft kom han fræsende ud bag bålhuset – med kurs mod min solcelle.

“STOOOOOOP……..SOLCELLE”

Mens mine hænder febrilsk viftede, vinkede og pegede mod jorden. Aldrig har jeg set en cykelrytter bremse så hurtigt, så præcist og så hårdt. Han brugte forbremsen, så baghjulet stod op i vejret og dinglede. Da han landede på jorden igen og undrende stod stille, væltede jeg op og løb over til min solcelle. Samlede den op og undskylde, at han var blevet forskrækket.

Jeg var ret imponeret over hans reaktion. Også fordi han havde musik ørerne. Så bare at han kunne høre mig. Hvis jeg havde vidst han kom derommefra havde jeg ikke lagt den der. Men man ligger jo en solcelle hvor der er sol. Desuden var der kun få stråler tilbage og tilgroet bag bålhuset. Godt der ikke skete noget. Puha.

Op på hesten igen efter en fejl 40

Man skal ikke lade sig slå ud af en fejl. Man skal lære af dem. Skuffelsen kan man leve med. Den går over igen. Selvom der ingen lækker varm mad var denne dag overlevede jeg. Jeg ved, at det ikke var sket på en lang vandretur. Inden jeg tager afsted dobbelttjekker jeg nemlig alt.

 

vandring fejl 40 pulsen kommer ned ro i naturen hannah in colors næveren næstved rønnebæk fælled

Højt til loftet og masser af luft

Det er IKKE sidste gang jeg skal derned. Næste gang bliver med gas. Jeg har senere fundet ud af den gas var brugt. Undertegnede torsk havde bare ikke taget den ud og lagt den væk. Hvis du vil læse om min udflugt til Rønnebæk Fælled, kan du kigge på Næstveds Kommunes hjemmeside. Find det her.

En fejl 40 forekommer alle steder. Op på hesten igen og kom videre. Husk at komme ud. Tag magten over sofaen før den gror fast på dig.

 

? Fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *