Førstehjælp til arrangerede vandreture

Førstehjælp tilmelding i dag og en lille tur i banken. Bank udflugten var bare for at underskrive nogle papir. Ret kedeligt men nødvendigt. Jeg tog naturligvis kasketten og solbrillerne af inden jeg gik ind. Man skulle jo nødig forveksles med én med onde hensigter. Heldigvis gik det som smurt.

Inden jeg gik nappede jeg lige en gratis kapitalist kaffe. Gebyr til dem – kaffe til mig. Det er fair.

Førstehjælp er ikke bare førstehjælp

Jeg har virkelig taget mig lang tid med at vælge et førstehjælpskursus. Førstehjælp for mig er ret essentielt og vigtigt, da jeg gerne ville kunne hjælpe ved uheld og være forberedt. Og når alt kommer til alt – så kan alt eller intet ske. Det ved jeg ikke. Men derfor kan man jo godt for gøre noget aktivt.

Mit valg er faldet på Røde Kors’ førstehjælp. De udbyder bedst det som jeg efterspørger. Det grundlæggende + andre relevante ting for mig som:

? HLR med brug af AED
? De fire hovedpunkter
? Forbrændinger
? Skader i hoved og nakke
? Skader i ansigtet
? Livstruende blødninger
? Kulde og varmepåvirkninger
? Brud på arme og ben

Jeg er ret glad for mit valg. Det dækker alt det nødvendige + endnu mere.
Udover dette har Brian og jeg snakket om psykisk førstehjælp. Også hvordan man snakker med folk som er presset eller har opgivet. Hans erfaring som befalingsmand i Forsvaret kommer mig til gode. Tak babe!

I kan se kurset her.

Ønsker for fremtiden og gentagelser

Man skal som minimum forny sit førstehjælp hvert andet år. Det havde jeg skam også tænkt mig at gøre. Hvis der kom noget andet spændende eller relevant, kunne det også være jeg tog det.

I min research har jeg fundet ud af at der er meget fokus på færdselsrelateret førstehjælp. Psykisk førstehjælp, synes jeg er mere interessant. Men den anden side har et de involverede i et færdselsuheld, helt sikkert klart brug for psykisk førstehjælp. Så begge dele er smart at vide noget om.
I alt denne research og tanker om førstehjælp, er der vokset et lille ønske inden i mig. At jeg en dag kunne arbejde frivillig som samarit ved sportsstævner og andre steder, hvor en samarit ville være en god ting. Men det bliver ikke lige nu. Lige nu er der andre ting på listen.

Ulykken jeg aldrig glemmer

For 10 år siden var jeg vidne til en voldsom bilulykke inde midt i Odense. Jeg kan ikke mindes, at jeg havde taget førstehjælp den gang. Det var vist heller ikke så meget oppe i tiden. I det hele taget var der ikke fokus på det, som der er nu.

To biler var stødt frontalt sammen i et kryds. Hvordan de gjorde det i et kryds, ved jeg den dag i dag stadig ikke. Men det var voldsomt, og jeg glemmer det altid.

Min kammerat og jeg var nogle af de første på stedet, så vi ringede 1-1-2 og sørgede som vi nu kunne for de indblandede. Min kammerat og jeg sørgede for den ene bil med en chokkeret dame i. Nogle andre tog sig af den anden bil.

Damen var chokkeret, men ikke i shock. Hun var ved bevidsthed, og vi kunne tale med hende. Fronten var smadret på bilen, men ikke forruden. Så der var ingen glas i bilen. Vi valgte at lade hende blive siddende på sædet. Da hun var ved bevidsthed, kunne tale og hospitalet var 500 meter nede af vejen.

Gjorde vi en forskel

Min kammerat holdte hendes hoved på plads. Vi turde simpelthen ikke at flytte hende og vi vurderede at det ikke var nødvendigt. Jeg gav hende tiltrængt psykisk førstehjælp. Løb over i bilen og hentede et tæppe. Holdt hendes hånd og strøg den. Snakkede roligt med hende, lyttede og stillede spørgsmål på det hun snakkede om. Fokus væk fra ulykken. Pludselig kom de professionelle og vores hjælp var slut.

Hvad der skete med hende, ved jeg ikke. Men jeg gjorde hvad jeg kunne og synes min indsats gjorde en forskel. Og det er nemlig det førstehjælp skal gøre. Indsatsen som gør en forskel.

? fra Hanne