Forberedelse til den første vandretur
Forberedelse til den første vandretur er nødvendigt. Ikke meget men lidt hjælper. Hvis du har besluttet dig, at begynde med at vandre, så vil jeg ønske dig tillykke med dit aktive valg i dit nye liv. Du bliver med garanti bidt af det. Ligesom jeg gjorde.
Når du skal i gang med forberedelse til den første vandretur, så den bliver en god oplevelse. Hvis du aldrig har vandret med vægt på ryggen, så begynd der. Find evt inspiration på min vandreblog. Eller spørg mig. Jeg hjælper gerne.

Hvordan jeg startede med at vandre
Min drøm om vandring alene startede i oktober 2016. Efter en weekendtur til KBH med overnatning et meget spændende sted, blev interessen vakt. Følelsen af at kunne klare mig selv, gå langt med rygsæk på, være selvstændig og have alt på sig man skal bruge tændte mig. Jeg gik begge dage rundt i hele byen.
Forløberen til min vandring
Efter jeg kom hjem, forblev lysten der, men jeg gjorde ikke rigtig noget ved det. I ved – handling bag tankerne plejer at virke. Men andre ting optog mig. Vi var på ved til mørke og vinter.
Da marts kom havde Fitnessdk Slagelse et knaldgodt tilbud. Jeg var kørt lidt sur i min træning, så jeg trængte til lidt nyt og lækkert. I den pakke jeg valgte, var der både fri squash og programlægning med. To ting som jeg trængte til. Squash er bare så sjovt og lækkert kredsløb træning.
Det var bare rart og afvekslende at træne noget andet. Både fordi jeg fik en mindre løbetur ud og hjem til træning, men også fordi miljøet er anderledes. Nogle gange skal der ikke så meget til.
Trænings programmet som gjorde forskellen
Med i det nye abonnementet var der 1 time med programlægning. Den ultimative hævn over min 30 kg overvægt ville være en pull-up. Evnen til at kan trække sig op i en stang. Det kan man sgu ikke som overvægtig.
Han lagde et program. Udelukket med henblik på de muskler, som kunne føre mig hen til mit mål. 1 pull-up. Så det blev til et ryg- og core program. Men som vi alle ved, så hjælper tanker og drømme intet uden handlinger.
Efter 1 måned kunne jeg mærke en forskel. Jeg blev stærkere. Her kommer to eksempler på det. Hvis vi tager kroppen først, så kunne jeg absolut ingenting med maverulleren tage. Den sætter krav til din core, din balance og din ryg. Det andet eksempel, er at jeg fik mod på at gøre noget ved den vandre lyst. Jeg troede på at jeg kunne.
Så sådan startede min lyst til at vandre. Siden hen er der kommet mange flere tillægsord til. Som eksempel ro, fred og tid til at tænke over ting som er blevet skubbet væk. Sådan en dag kunne være denne ➡ “Stille dag med dejlige pauser”.
En af dagene på min Camøno vandring med nøgenbadning, ro og fred. Hvor ofte har man egentlig sådan en dag ?
Indkøb og forberedelse til min første vandring
Som en del af forberedelsen til min første vandretur, blev der indkøbt noget vandreudstyr.
Min fødselsdag lå lige tre uger før, derfor ønskede jeg mig grej. Resten er enten købt af mig eller lånt. De allerdyreste ting, hvor jeg ikke ville gå på kompromis eller låne, sparede jeg op til.
Mit råd er at låne og/eller ønske alt hvad du kan komme afsted med. Spar op. Planlæg og skriv hvad du mangler. Skriv endelig pris + vægt på din liste ud for hver ting, og regn ud til sidst, hvad totalsummen bliver. Du vil blive overrasket. Hvis der ikke er penge nok, så smid ting væk fra din liste og/eller gå ned i pris. Regn ud igen. Bedre ? Bliv ved indtil du når dit budget og en fornuftig vægt.
Øverst fra venstre: Osprey camelbag, Salomon vandrestøvler, High Peak Sparrow telt, førstehjælps taske, mini-trangia, alt hvad der blev pakket ned i sækken, morgenmad over bål og afslapning i feltet.
Handling bag lysten
Nu var jeg klar. Så forberedelserne tog virkelig fart.
Det første dyre indkøb var min Osprey Atmos 65. Jeg researchede virkelig meget. Det er mange penge at smide efter rygsæk. Det næste var mine Salomon vandre sko. Så kunne jeg endelig komme afsted.
Efter et par ture kom der overnatning med. Der er nemlig stor forskel på at vandre med og uden overnatning. Målet var at det skulle ligne virkeligheden. Ellers synes jeg ikke der er nogen pointe i at øve forberedelse til den første vandretur. Så kan du bare ligge i telt i haven.
Selvom jeg ikke nåede så mange ture, fik jeg stadig et godt indblik i hvad det kræver. Ikke mindst det med at vandre alene. Længere nede under afsnittet “Testvandring”, kan du læse og blive klogere om de forskellige ture. De er meget overskueligt stillet op, og du er selvfølgelig altid velkommen til at spørge.
Forberedelsen
Vandring kan udadtil godt se idyllisk ud. Men lad dig endelig ikke narre. Det kommer selvfølgelig an på hvilket niveau vandringen ender på.
Men udadtil er vandring idyllisk med natur, fuglefløjt, mad over bål og telt. Men du går også meget. Du er øm og træt. Nogle dage regner det hele dagen.
Hvis du som jeg, vandrer alene og hele året rundt, så er du alene om alle op- og nedture. Derfor bliver du nødt til at kunne stole på dig selv, og have en lille smule indsigt i din psyke og mentalitet. Det er specielt det sidste jeg elsker.
Jeg vandrer for at udfordre mig selv, prøve noget nyt og for at få ro. Det bedste ude i naturen og når du vandrer selv, er at der er konsekvenser ved alle dine valg. Det er noget jeg virkelig synes vi mangler i vores samfund.
Fitnesstræning
Jeg er bare så super glad for, at jeg allerede dyrker fitness på det niveau jeg gør. Jeg er vant til at presse mig selv til træning. Bare det det gør ondt eller noget føles anderledes, så behøver det ikke at være forkert eller dårligt. Vægt har altid gjort mig rolig. Når tasken kommer på slapper jeg af.
Min fitnesstræning hjælper mig også med at nappe toppen af min rastløse energi. Jeg har utrolig meget energi, og hvis jeg ikke får brugt det, bliver den omdannet til rastløshed, som kan være svær at styre. Vandring hjælper også med den energi.
Så min pludselige trang til at kaste mig ud i at vandre alene, er faktisk bare et latent behov som har lagt i mig og ventet. Når jeg kigger tilbage, giver det hele ret god mening.
Test vandringerne
Inden vandreturen, ville jeg gerne sikre mig, at jeg havde en idé, hvad jeg gik ind til.
Lige meget hvad jeg går ind til, så forbereder jeg mig alt jeg kan. Der må godt være utestede områder. Men alt hvad jeg kan teste, det tester jeg. Det gælder både udstyr, min krop og ikke mindst min psyke. Jo mere du ved – jo mindre kan du fejle. Jo mindre overasker dig. Det er i hvert fald mit perspektiv.
Jeg tog 6 test vandringer. Jeg ville gerne have taget en mere. En endnu længere jeg kunne øve mere på. Men allerede efter de 6, synes jeg min viden var god. Set i bakspejlet er jeg glad for min træning.
Jeg har samlet alle oplysninger og billeder til jer, og sat dem op. Overskueligt. I må meget gerne ligge en kommentar og spørge. Jeg hjælper gerne, for det kan godt være overvældende at kaste sig ud i vandring.
Forberedelse til den første vandretur kommer lige her
Test vandring 1 med forberedelse
Den første vandretur var gik nemt. Lidt for nemt. Men jeg fik en god fornemmelse af hvordan det er at vandre med noget på ryggen. Det er jeg ikke vant til.

Afstand: 8 km
Rute: Vandring fra Slagelse til en veninde udenfor Slagelse
Terræn: Kun landevej
Sko: Salomon Prime Quest
Taske: Osprey Atmos 65 AG
Strømper: Lange kompressions fra ProTouch
Vægt: 13,4 kg
Vejret: Sol hele vejen
Sværhedsgrad: Meget nemt. Alt for nemt.
Test vandring 2 med forberedelse
Afstand: 14,4 km + det løse for ekstra km
Rute: Rød kløverrute
Terræn: Asfalt og små stier
Sko: Salomon Prime Quest
Taske: Osprey Atmos 65 AG
Strømper: Min mands ørkensokker brugt under udsendelse i Afghanistan
Vægt: 12,5 kg
Vejret: Sol hele vejen og det var meget varmt
Sværhedsgrad: Lidt hårdere end den første tur. Varmen og distancen gjorde det lidt hårdere.
Konklusion
Jeg fik virkelig respekt på denne tur for min mands erhverv som soldat.
Der er mange meninger om vores soldater, men det er et fysisk hårdt job. Udstyr og taske med 20+ kg. Lange dage med søvnunderskud. De går meget. De kravler, sidder på hug og ligger. Og de løber med udstyret på. Læg så de 50 grader til da han var udsendt til Afghanistan.
Jeg fatter det ikke. Jeg bliver aldrig soldat.
Da jeg fortalte ham det, kyssede mig i panden og kaldte mig “min terrængående pige”. Det er jeg aldrig blevet kaldt før.
Test vandring 3 med forberedelse

Afstand: 8 km
Rute: Blå kløverrute i Slagelse
Terræn: Asfalt, skovstier med mudder og stigninger
Sko: Salomon Prime Quest
Taske: Osprey Atmos 65 AG
Strømper: Nyindkøbte vandrestrømper fra Aldi
Inderst: Sømløs og bløde hotpants + blød sports bh
Benklæder: Lette grønne shorts
Proviantering: 1 liter vand + en ½ som jeg drak inden start.
Vægt: 13,4 kg
Vejret: Først sol, så overskyet, så regnbyger og til sidst overskyet igen.
Sværhedsgrad: Nem
Konklusion
- At jeg kan tisse med tasken på ryggen (meget praktisk)
- At jeg skal have en poncho med til de små mærkelige sommerbyger
- At selvom det er “den tid på måneden” med de normale bivirkninger, så er jeg stadig supersej og okser derudaf.
- Ruten gik gennem en dirtbike bane med mudrede bakker. Mine Salomon sko står altså bare fast, Det gør mig tryg.
Punkt 3 skal vi lige snakke om. Der sker altså bare noget, når jeg får den taske på ryggen. Vægten beroliger mig. Fokus fjernes fra smerterne til alt det andet.
Mit mål er at testvandringerne, skal være så troværdige som muligt. Det betyder, at jeg stadig skulle ud at gå i dag som planlagt. Jeg formoder der kommer trætte dage på turen også, hvor jeg skal gå.
Test vandring 4 med forberedelse

Afstand: 8 km
Rute: Blå kløverrute i Slagelse
Terræn: Asfalt, skovstier med mudder og stigninger
Sko: Salomon Prime Quest
Taske: Osprey Atmos 65 AG
Strømper: Nyindkøbte vandrestrømper fra Aldi
Benklæder: Lette grønne shorts
Vægt: 13,4 kg
Vejret: Først sol, så overskyet, så regnbyger og til sidst overskyet igen. Det var varmt.
Sværhedsgrad: Meget nemt. Jeg blev lidt våd, men med let tøj, tørrer det hurtigt igen.
Konklusion
Hvad lærte jeg så: At jeg skal have en regnponcho, som hurtig kan smides over tasken og mig selv. Det er udmattende med de små regnbyger, som kommer og går hele tiden.
Test vandring med forberedelse

Afstand: 23 km
Rute: Ud til Sørby marked for at høre mine unger synge. Derefter Sludstrup shelter og hjem til Slagelse dagen efter.
Terræn: Asfalt, asfalt og asfalt.
Sko: Salomon Prime Quest
Taske: Osprey Atmos 65 AG
Strømper: Nyindkøbte vandrestrømper fra Aldi (hjemad tog jeg også kompressions strømperne på)
Benklæder: Mols vandrebukser
Vægt: 16 kg
Vejret: Sol og varme den første dag. Regn, koldt og træls den næste.
Sværhedsgrad: Mellem. Gik ikke så langt. Det værste var at jeg frøs lidt om natten. Men ellers gik det fint.
Konklusion
- Mit telt ER for stort. Det fylder alt for meget i min Osprey. Min egen skyld.
- Det der shelter booking gider jeg ikke. Jeg finder på noget andet på min vandretur.
- Min nye camelbag i tasken er fan-fucking-tastisk. Elsker den allerede.
- Jeg er ved at få en idé om hvordan min taske bedst pakkes.
- Min trangia og jeg lærer hinanden bedre at kende.
- Man (læs: jeg) får virkelig meget opmærksomhed når jeg kommer gående. Det er helt vildt. Det skal jeg lige vænne mig til.
- Jeg skal pakke bedre og smartere. Teltet fylder meget, så jeg må være kreativ.
- Jeg er virkelig meget alene. Det er dejligt. Jeg skal have noget underholdning med, hvor der ikke indgår strøm.
- Jeg føler mig tryg og ikke bange når jeg færdes alene. Også i teltet om natten alene.
- Følelsen indeni slår alt. Jeg føler mig stærk, selvstændig, sej og uovervindelig.
Test vandring 6 med forberedelse

Afstand: 30 km på tre dage
Rute: Fra Slagelse til Stillinge Strand. Derefter til Bildsø Strand til overnatning. Dagen efter til Havrebjerg til sidste overnatning inden jeg gik hjem dagen efter.
Terræn: Mest landevej og lidt skov. Bakke op og pakke ned. Ingen mennesker, men masser af heste.
Sko: Salomon Prime Quest
Taske: Osprey Atmos 65 AG
Strømper: Lange kompressions fra ProTouch
Vægt: 20, 5 kg
Vejret: Sol to første dage. Regn sidste dag.
Sværhedsgrad: Lidt hårdt vil jeg sige. Mest pga af min taske var for tung.
Konklusion
- Mit telt holdt både skybrud og regn hele natten. Om morgen var der fugtig på oversejlet. Det ved jeg ikke om det er normalt.
- Jeg er for alvor ved at få en klar fornemmelse af hvad mit projekt kræver. Selvom jeg ikke når mere træning, så føler jeg at hvad der end sker, så løser jeg det.
- Man skal ikke tro, at en vandretur er badetøj, billige drink og billige blondiner. Det er også regn, nedture og hårdt. Og især når man gør det alene.
- Som ene vandrer er man nogle gange låst fast. Hvis du på 3. dagen igen lander et sted uden meget liv og det regner, ja så kan du ikke gå nogle steder, efter du har sat telt op. What to do ? Hvis det regner og du vil være teltet, så må du have noget at give dig til.
Så er det din tur
Så forberedelse til den første vandretur gik alt i alt godt. Alle lærer med tiden. Også jeg. Jeg føler mig fuldstændig klar til at prøve mig selv af på den rigtige vandretur. Forberedelse kan gøre forskellen på den gode start, som gør at du vil ud igen eller bliver skræmt.
Vil du så læse hvordan den første lange vandretur gik ? Om alt min forberedelse gjorde en forskel. Det gjorde den. Læs første dag her.
Grønt hjerte fra Hanne
Hej Hanne
Det er en skøn side du har lavet. Jeg trænger til noget alenetid, og kan mærke at det skal være i form af at vandre. Om jeg har modet til at vandre alene som du gør, ved jeg endnu ikke -men din side, dine opslag på facebook og instagram er helt fantastiske og motivere mig helt vildt.
Din oversigt over udstyr er lige hvad jeg søgte – for det er svært at få et overblik over hvad er det nu lige jeg magler for at komme igang.
TAK!
Hej Mogens.
Hvor er det fantastisk, at du kan lide dem. Alle har brug for alene tid. I større eller mindre grad. Det er så dejligt.
Dejligt at du kan bruge mine indslag. Det et netop også mit mål. At give mine erfaringer videre, så andre kan bruge det.
Der er mange ting derude man kan købe. Det er let at fare vild. Og specielt når man ikke aner ikke hvad man har brug for.
Jeg siger også tak. I inspirerer også mig ?
Hej Hanne, tusind tak for at dele din forberedelse og udførelsen.
Jeg er i færd med at træne til en tur i Skotland med fuld oppakning i september. Det meste af min træning (4 ture indtil nu, forventer 3-4 mere end afgang den 8/9) har været alene, men turen er med en gruppe, hvoraf jeg kender 1, og vi er 7 i alt.
Jeg har vandret i mange år, men ikke selv båret al bagagen, så derfor er næste tur den absolut hårdeste, og derfor har jeg trænet, hvilket jeg ellers aldrig har gjort, bare lagt min tillid til min daglige bevægelse op og ned ad trapper på job var ok – jo jo jeg har da døjet på de tidligere ture, men man bliver så stærk både fysisk og mentalt, når man går afsted – som du jo også har erfaret, det er så sundt for krop og sjæl.
Som sagt træner jeg mest alene, og den tur der var hårdest, var da min rygsæk vejede 15,3 kg !! Så hjemme efter turen på 12,5 km er jeg gået i gang med at sortere, veje alt, finde alternativer, OG KØBT en ny letvægtsrygsæk på bare 1400 gr. Den kan pakke op til 17 kg, og da jeg slet ikke kan bære så meget, så skidt pyt med det, let det er den da.
Jeg beundrer din beslutning om at fortsætte med din enegang ud i naturen, uanset om du siger måske med 1-2. Det er hårdt at være alene, når det gør ondt….men så møder man så mange dejlige mennesker undervejs. Jeg gik via den travle Frederikssundsvejen her i Københavns området med fuld oppakning og bøllehat onsdag i sidste uge og blev heppet frem af en af gadens folk…..ja ja, det bliver ikke min første alene tur……med din opfordring/erfaring og min egen erfaring fra min træning, så må det stå på ønskelisten.
Hej Anne
Hvor er jeg glad for, at du kan bruge mine erfaringer til noget. Det er vigtigt, at teste inden.
Det bliver spændende, at se hvordan vandring med andre bliver. Jeg ved ikke om jeg gad det. Jeg er mere som en ulv, der vandrer alene. Men jeg stødte jo også på en masse mennesker. Så ensom nåede jeg aldrig at blive. Men lige meget hvad, så bliver naturoplevelsen fantastisk. Jeg har hørt naturen i Skotland, er så smukt.
Du må glæde dig til den tur. Jeg vil også gerne ud igen. Men mit næste projekt, bliver at gå Vestkysten færdig.
Jeg takker igen. Jeg bliver så glad, når andre kan bruge mine erfaringer til noget konkret.
VH Hanne
Sejt, er lidt misundelig.
Jeg har altid gået meget. 10,20, 30 km om dagen var intet problem, sled gummiet op på mine barnevognshjul, da ungerne var små – indtil jeg kørte galt på mc og min KOL udviklede sig med lynets hast.
Turen op langs den jyske vestkyst er noget at det mest fantastiske der findes i Danmark- rigtig god tur, pas på dig selv 🙂
Hej Birgitte
Mange tak. Ja jeg kan godt forstå du er lidt misundelig, for det var en fantastisk smuk tur som ændrede mig. Nu da jeg er hjemme forstår jeg slet ikke at jeg gjorde det. Man bliver stærkere i kroppen og i hovedet af sådan en tur.
Jeg er ked af, at høre om din ulykke og KOL. Så det betyder, at du ikke kan vandre i dag ? Det formoder jeg. Hvis du ikke kan, er det ærgerligt. Men så vil jeg med glæde underholde dig på min så.
Tak og venlig hilsen Hanne