Gammelgab bød på fællesspisning

Gammelgab ligger på Gendarmstien. Det er en af de små byer som man kommer ind til og går ud af igen. Men Sonni og jeg havde en plan da vi ramte Gammelgab. Dagen startede i shelteret i Broager.

Helt pakket ind i posen

Da vi vågnede var det koldt. Jeg var vågen først og skrev dagbog. Da Sonni vågnede, holdte jeg en pause og drak en kop morgenkaffe med ham.

Han lignede en larve, sådan som han lå sad der. Det fik mig til at grine.

Men som sagt er det koldt, så det giver mening. Vi drak kaffe og snakkede løs om alt muligt. Efter kaffen spiste vi morgenmad.

Vi kører stadig feltration og indkøb fra dagen i Gråsten. Lige nu mangler vi ikke noget.

Efter kaffe og morgenmad skrev jeg færdig. Det blæste rigtig meget og det regnede. Så vi trak den. Sonni sov lidt mere og jeg skrev færdig.

Vandring i havgus med blæst fra fjorden

Da jeg var færdig vækkede jeg ham. Vi pakkede vores ting og begyndte dagens vandring mod Gammelgab. Da vi kom sent afsted blev dagens vandring ikke så lang.

Ruten gik langs Flensborg Fjord. Helt nede ved vandet. Så det blæste ret meget og havgusen stod ind i ansigtet.

Sonnis regnslag til rygsækken blafrede ret vildt. Det var derfor jeg ikke tog min på. Lyden er frygtelig og lytte til en hel dag. Der skal lidt mere regn til før jeg tager min på. Men jeg holder stadigvæk øje med den. Alt mit udstyr og tøj ligger i drybags, så jeg er ikke bekymret.

Frokost i havgus

Da vi var halvvejs, begyndte jeg at blive træt. Jeg følte mig ikke sulten, men tænkte at det ville hjælpe med lille pause og frokost.

Vi fandt lidt læ. Smed taskerne og fandt frokosten frem.

Brød med peanutbutter og marmelade fra feltrationerne. Når Sonni smører hans madder bliver de så fine. Brødet er skåret pænt og lige over. Peanutbutter ligger pænt og i et jævnt lag ud i alle hjørner. Marmeladen er fordelt rundt overalt i lige store klatter. Det er nærmest kunst og puls nedsættende at overvære.

Mine madder er vild kunst og gerne i mange og ujævne lag. Det bliver kørt ind og spist med god appetit.

Da jeg var halvvejs med mine, kigger jeg over på Sonni’s kunstværk og griner:

“HVAD?”

“Det er bare dine madder. Dem er jeg ret vild med. De er små kunst stykker ”

Han kigger over på mine og griner.

“Mine er vilde og uregerlig, Sonni”
“Ja mon ikke”
“Ai, nu regner det også igen”
“Det er en illusion, Hanne”
“Ai, det regner altså. Eller også er jeg ikke positiv nok”

Da alle var glade og mætte vandrede vi videre. Grinende og drillende.

Gammelgab og chili sin carne

Vi drejede af igen fra kysten og gik ind i landet. Denne gang viste jeg, at vi ville nå Gammelgab.

Gammelgab var dagens overnatning. Jeg ville bare gøre som jeg havde gjort 1000 gange før. Spørge nogle om vi måtte slå teltet op haven og sove der. Vi har begge telt med.

Jer som følger mig, ved godt hvor mange haver jeg har sovet i. Det tog lige tre gange så fandt vi nogle.

Faktisk ligger der et shelter i Gammelgab. Det er ret så specielt og meget fint. Men det koster 300 kr pr nat og skal bookes i forvejen. Så det var ikke en mulighed.

Det viste sig, at det var et økologisk bofællesskab, som vi havde fundet.

Vi blev budt på aftensmad. Retten var chili sin carne. Altså uden kød.

I haven satte vi vores telte op. Redte seng og satte vores elektroniske ting til opladning. De var meget søde og gæstfri.

Jeg har taget mit lille telt med. Men da Spejdersport har mit indertelt, har jeg lavet et simpelt underlag. Det fungerer perfekt. Kan I genkende teltet? Jeg er ikke super glad for det. I kan læse min anmeldelse her ? “Anmeldelse | Wild Country Zephyros 1

Sonnis har en bivy bag. De er ret sjove. Faktisk kun lige en sovepose med en stang til at løfte posen ved hovedet. Det er et sovepose overtræk som også fungere som telt. Der er virkelig ikke meget plads i den. Men det fungerer og den er meget let. Under 1 kg.

Middagen blev indtaget ude i laden i stearinlysenes skær. Det var ret hyggeligt. De havde små børn som charmede alle ved bordet. Vi snakkede både om vores vandring og om deres bofællesskab.

Træt og klar til at putte

Efter maden var jeg ret træt. Sonni var ikke. Drømte bare om at putte mig langt ned i soveposen og slappe af.

Vi snakkede lidt frem og tilbage. Det endte med at vi begge hoppede i soveposerne og Sonni hentede så vores ting som lå til opladning indenfor.

Jeg er jo vant til at køre mit eget løb når jeg vandrer alene. Men den går ikke mere. Vi bliver nød til at snakke om hvordan vi lige gør alt det praktiske. Fint med mig. Sonni og jeg enes jo ret godt.

Jeg så lidt på min mobil langt nede i posen. Sonni hentede vores ting og smed mine ind i teltet. Derefter husker jeg ikke mere. Søvnen tog mig.

Godnat ?