Jul til alle

Jul. Så skal vi til det igen. Brian & jeg ønsker jer alle en dejlig juleaften. Vi nåede at blive færdige og er nu klar til den store aften.

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul

kærlighed Jul Glædelig jul Brian vandring vandring i danmark hammah in colors hanne nörskau jensen
Juletræet med sin pynt – og nogle gange feltration.

Vi har købt et tykt lille juletræ og pyntet det. Altid en fornøjelse at pynte juletræ med en soldat. Lad mig bare sige at vi ikke altid er enige.
Jul for mig er stadig magisk. Selvom jeg er voksen. Jul som barn var også magisk. Men anderledes.

Kvinder har nødvendigvis ikke altid ret

Det er ikke fordi, at kvinder har mere ret end mænd. Det synes Brian i hvert fald ikke. Så det synes jeg selvfølgelig heller ikke.

I stedet vil jeg fortælle om forrige jul. Det var inden vi købte fælles juletræspynt sammen. Det er sidste trin inden huskøb. Det bilder jeg mig i hvert fald ind.

Som I kan se på billedet, er der nu en del pynt på. Men forrige jul var der ikke. Den eftermiddag vi havde hentet det og gik i gang, konkluderede vi, at der ikke var nok. En soldat er jo meget løsningsorienteret og giver ikke meget for piberi. Så da der lå en feltration ud for hans højre hånd på bordet, smed han det på træet. Glædelig jul siger jeg bare. Jeg grinede til jeg fik ondt i maven.

Jeg blev helt befippet. Den så jeg ikke komme. Mine argumenter var, at der var for lidt glimmer. Hans løsning var at smide glimmer ovenpå. Gerne noget af mit fra min make-up samling. Ikke tale om.

Han stod bare der og så så tilfreds ud. Tilfreds med hans løsning. Det er jo kun jul en gang om året. Så som jeg altid gør, begyndte jeg at grine. Mit næste træk var at hapse den og løbe. Det gjorde jeg. Løb ind i stuen hvor han fældede mig og krævede den tilbage. Mit greb var ikke stærk nok.

Han smed den på igen. Men jeg havde en snedig plan. Den gik ud på, at tage den senere og spise den. Det var nemlig tørre kiks i en pose.
Jeg fik fat i dem. Men blev næsten kvalt i dem. Så karma i måsen lige der for at stjæle.

Dagen efter gik vi ud og købte mere julepynt. Det er rart, at starte nye traditioner sammen. De holder forhåbentlig længe. Jul efter jul.

Man skal da have et juletræ

Denne jul har jeg vandret 18 dage ud af 24 dage. Jeg kom først hjem d 19. december. Så for mig har det været en helt vildt anderledes december. Jeg har været afskåret fra alt, som havde med jul at gøre.
Da jeg tog afsted d 1. december tænkte jeg slet ikke på jul. Mindes jeg sagde til Brian, at han ikke skulle pynte op eller købe et juletræ. Hvilket er tåbelig, for det skal jeg jo ikke bestemme.

Jeg skænkende ikke juleaften, julepynt eller gaver en tanke. Hjemme igen havde jeg jetlag. Det var fuldstændig syrealistisk, at lande mit i jule Danmark fra naturen, skovene og strandene. Fra stilheden og de brede vidder i naturen til materialisme og stressede folk, som piskede rundt for at nå det hele.
Men efter jeg var landet, kom lysten til alligevel snigende. Ind under huden. Ret pludselig.

Så da Brian foreslog, at vi pyntede op og købte et træ, var lysten til jul kommet. Jeg var klar. For man skal da have et juletræ.

Det grimme hvide egern

Et stykke tid inden afgang købte jeg et egern til pynt. Tudegrimt. Efter jeg har konstateret, at Brian hader egern går jeg direkte efter egern pynt. Bare fordi jeg kan. Men det grimme hvide egern med halstørklædet fik jeg med på træet. Så nu hænger det og troner. Nu hvor jeg tænker over det, så skal den være med i de nye traditioner, vi er ved at skabe selv.

Alt for mange gaver til jul

Jeg har som altid købt alt for mange gaver til ham. Det gør jeg altid. Både til denne højtid og til hans fødselsdag. Han er min skattemand, så jeg vil have lov til at forkæle ham.

Han har én kæmpe gave til mig. Jeg er spændt, og jeg har en idé om hvad det er.  Han forkæler også altid mig. Men det gør han også til hverdag. Ikke kun jul og fødselsdag. Kærlighed og ømhed kan vises på mange måder. Faktisk har de ikke rigtig noget med ting at gøre.

Jul kan enten splitte eller samle parforhold. Forventningerne kan ofte være skyhøje og nogle gange realistiske.

På min vandring mødte jeg flere som jeg snakkede jul med. Flere var træt af det. Nok mest mændene.

Glædelig jul allesammen.

Vi skrives ved.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *