Godt Nytår 2017/2018

Nytår kom endelig. Trut trut truuuut. Godt nytår fra Brian og jeg. I ønskes alt det bedste til jer fra mig.

Mit look og hvorfor sort er fedt til nytår

Nu hedder min vandreblog jo ikke “Hannah In Colors” for sjov. Jeg er ret besat af farver. Folk spørger mig ofte, hvor navnet kommer fra. Den stammede fra Instagram til at starte med. Jeg har valgt navnet, fordi jeg både elsker farver og det beskriver min personlighed ret godt.

Men sjovt nok kunne jeg ikke drømme om at tage andet på end sort. Masser af sort, glimmer, pailletter og bling-bling. Det er lige mig. Og for guds skyld bukser. Ingen kjole, når der er udsigt til alkohol. En nytårsaften med alkohol gør det ikke bedre.

Nedenunder kan I se mit outfit og bordet som er dækket og klart.

Vores nytår gik fantastisk, men min fik dog en noget anderledes slutning end jeg havde planlagt. Hvis du kun vil læse om eskapaderne, så hop ned til afsnittet.

Først et tilbageblik for året 2017.

Jeg er nok ikke den eneste, som tænker lidt tilbage. Egentlig hænger jeg mig ikke i detaljer, men nytårsaften bliver jeg altid ellevild og nostalgisk alligevel.

Ingen nytårsforsæt her. Det har ikke eksisteret hos mig nogensinde. Og dog. Hvert år har min bedste kammerat et fjolle nytårsforsæt. Ét vi ved vi kan holde. Det er nemlig at begynde at ryge Mistral cigaretter. Dét holder vi. Det er fjollet og kun gas.

Jeg vil opridse de vigtigste ting, som er sket i “Hannah in Colors” i 2017.

Faldet pladask for vandring

Det største for mig i det forgangne år var, at jeg fandt vandring. Noget jeg ikke havde troet skulle ske. Det lå ikke lige i mine kort. Men egentlig giver det mening. Set i bakspejlet.
Jeg elsker at bære tungt på ryggen, at være i mit eget selskab, at kunne klare sig selv, at gå langt og at udfordre mig selv.
Efter de første lange vandreture er jeg blevet naturelsker.
Det kom bag på mig, at jeg er faldet så hårdt for det.
Jeg føler at det er mit kald, at inspirere og blidt skubbe folk til at komme i gang.

Bloggen skiftede navn

I april skiftede bloggen navn. Jer som har fulgt mig fra start af ved godt at bloggen hed “Kunstnerkram”
Kunstnerkram omhandlede mine fotos og plakaterne jeg tegnede. Kunstnerkram gik ikke så godt og jeg mistede totalt pusten med regnskab, moms og markedsføring. Det er det kedeligste i hele verden. Udover det er det svært og det dræber alt det kreative.
Hannah in Colors handlede først om både min fitness, opskrifter og vandring. Det måtte jeg tilsidst indse, at det var for meget. Det er umuligt at holde 100% fokus på tre områder.

Spejdersport ringede til mig

Da Spejdersport ringede til mig i juli var jeg mildest talt mundlam. Aldrig havde jeg troede at sådan en fin friluftsbutik havde brug for mig. Jeg havde vakt deres interesse.
Udover de fine ting som kommer med i min Osprey, så fik jeg også lov til at holde 4 foredrag.
Noget som jeg aldrig havde prøvet før. Jeg elsker at prøve kræfter med nye ting.
Et stort tak til Spejdersport for et fantastisk sammenarbejde. Specielt tak til min kontakt i Værløse og I tre drenge i Aalborg som tog sig så godt af mig inden december vandreturen.
At have jeres lækre grej med gør min vandreture meget nemmere.

Nyt job og fyring

Det var også året hvor jeg nåede at have et job halvanden måned. Jeg blev meget chokeret da jeg fik sedlen. Det kom fuldstændig bag på mig.

2018 bliver et fantastisk år. Der er så meget spændende på plakaten.
Jeg skal i gang med at planlægge guidede vandreture. Til foråret starter jeg på med dem.
Derudover kører jeg videre med mit foredrag “I gang med vandring”, hvor jeg giver alle mine bedste tips og erfaringer videre. Det bliver muligt at booke det.
Spejdersport og jeg har flere spændende ting i støbeskeen. Så I kan godt glæde jer.

Det er også året hvor Brian skal udsendes. I et halvt år fra juli. Så hvis han ingen orlov får, fejrer jeg jul og nytår alene.
Jeg prøver ikke at tænke på det. Lige nu ligger det langt væk. Men det kommer tættere på. Som ven har jeg prøvet det før. To gange. Men som hans kæreste er det noget andet. Jeg tror jeg bliver syg af længsel. Men nu må vi se.

I februar vandrer jeg resten af Vestkysten. Fra Esbjerg ned til grænsen. Jeg glæder mig. Den næste vandretur efter det bliver nok Camønoen.
Der kommer flere. Men hvilke ved jeg ikke.

Så kommer en del af tiden også til at gå med min hjemmeside. Den skal ændres og finpudses.

Nytårsaften

Så kommer eskapaderne fra nytårsaften.

Om eftermiddagen løb jeg en tur ud og hentede de rejer. På hjemvejen købte jeg to par sko. Ét pat knap så høje til aftenen og et par tårnhøje til byturen med min veninde.

Desserten blev lavet med min hygge bamsedragt på. For- og hovedretten i mit flotte sæt nytårstøj med de høje hæle.

Vi hyggede og fejrede nytåret hjemme. Kun ham og jeg. Maden, mine nytårsnegle, tøjet, bordet og det obligatoriske nytårskys blev gennemført. Hjemmelavede dækkeservietter, et fad med ting som kan sige “bang” og lækker hjemmelavet mad.

• 

• 

Jeg var kort nede i vores fælles gård, fordi jeg ville ønske naboerne godt nytår.

Efter gik vi ned til en hans ven fra delingen. Jeg havde hælene på. Og de blev endda på.

Lidt for meget af det gode

Da vi kom derop og havde sat os i sofaen fik jeg det virkelig skidt. I har nok regnet ud hvorfor. Jeg er en lille kvinde som aldrig drikker alkohol. Faktisk kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst var fuld. Og egentlig bryder jeg mig overhovedet ikke om at være fuld. Kan ikke se pointen i det. Men fred være med det.

Jeg besluttede mig for at forlade festen uden at sige noget til Brian. Halvvejs hjemme fik jeg det endnu dårligere. Gik hen til en café og satte mig udenfor.
Brian var gået ud efter mig, fordi han var bekymret. Han stod foran mig lige pludselig. Sikke en helt, for jeg kunne overhovedet ikke tage vare på mig selv.

Han fulgte mig hjem. Klædte mig af og puttede mig på sofaen med dyne og en spand.
Da han havde sørget for mig, kyssede han mig på panden og gik ud igen.
Så lå jeg der. Med min rengøringsspand. Kort efter lå jeg og ørlede ud over det hele og ned i spanden.

Det er sgu ikke charmerende. Men pyt. Sket er sket og der skete ikke noget. Det bekræfter mig bare i at jeg ikke gider alkohol. Jeg kan ikke tåle det.

Dagen derpå efter nytår

Så 1. nytårsdag foregik på sofaen.
Men så fik jeg planlagt min vandretur til februar. Billetten er købt. Der er afgang d 8. februar. Jeg glæder mig.
Dagene har også gået med mobiltelefoni. Den anden jeg købte, er returneret. Der var ingen udløser i kameraet. Som blogger og solo vandrer SKAL jeg have en selvudløser.

I Blue City fik jeg uden problemer en anden. Den havde heller selvudløser. Vi snakker altså ikke om Nokia 3310 her. Meget mystisk.

Jeg fandt den selvudløser knap. Så nu har jeg mig en lækker ny brugt mobiltelefon. Det er dejligt. Jeg sælger min gamle Iphone til dem.

Blue City er en fysik butik med brugt elektronik. Der er 2 års reklamationsret. De behandler elektronikken ordentlig og undersøger dem inden et evt salg.
De koster en brøkdel af de nye ting og fejler intet.

Her i Slagelse sidder der er endda en reparationsmand ude bagved. Han kan lige fixe det hele.
Jeg er bare begejstret – ikke sponseret.

Det var alt. Nu er det nye år startet. Jeg er så klar. Vi er så klar.

Godt nytår fra fra Hanne