Heksefingre og mumie pølsehorn

Heksefingre og mumie pølsehorn kan sagtens laves udenfor i en mini trangia på en pop up grill. Jeg har skam et helt normalt køkken med hylder, ovn og komfur. Men nu er jeg friluftsmenneske og fyldt med gode idéer. Så en udendørs Halloween med mad på min pop up grill ligger mig meget nært.

Mens de klamme heksefingre og mumie pølsehorn bagte i mini trangiaen på min pop up grill, skar jeg et græskar med begge mine vandre knive. Det er absolut det skarpeste i huset jeg har.

OPSKRIFT

Heksefingre og mumie pølsehorn

Fidusen med at bage disse Halloween lækkerier i mini trangiaen, er at bruge både top og bund. Derved danner du en meget lille ovn. Kom så tæt på de varme kul som muligt, men bag dem inddirekte. Med det mener jeg, at kullene skal ligge i en ring rundt om mini trangiaen. Hvis du gør det, brænder de ikke på.

De er bedst nybagte. Varme og sprøde. Men du kan også gemme dem i en lufttæt beholder i køleskabet. Lun dem i oven på 180° 8 til 10 min.

Pizza mel blandingen har jeg købt i Kvickly. De har en del glutenfri produkter.

hue med ører rensdyr hue Heksefingre og mumie pølsehorn halloween udklædning hjortdragt mini trangia friluftsliv pop up grill popupgrill hannah in colors udskåret græskar udklædning voksne hjorte udklædning billige dyre kostumer billige dyrekostumer udklædning dyr voksne glutenfri halloween brød heksefingre pølsehorn halloween fingre pølser græskar udskæring værktøj græskar kniv

| Tid: 30 min i køkkenet + 1 time ved grillen  |  Portioner: 9 stk |  Økonomi: Billig | Allergier: Glutenfri |

Det skal du bruge:

1 pakke TummYummy glutenfri pizzamel . Se den her.
25 g gær
25 olivenolie
260 ml vand

Fyld

6 lækre pølser til mumierne + lidt hvid og mørk chokolade til øjnene
3 smuttede mandler + ketchup + kaffe + kakao + brun kulør til heksefingerne

Desuden skal du også bruge

1 røremaskine, hvis du ikke er Hulk eller er doven
1 lille spids pensel
1 skarp kniv
1 lille forstøver
1 mini trangia
1 pop up grill + kulbriketter
Evt en gasbrænder

Sådan gør du

Bland pizzadejen som anvist på pakken. Tag halvdelen fra hvis du ikke vil bruge det hele. Frys det eller gem det et par dage i køleskabt til pizza.

1. Til heksefingerne

triller du 3 pølser ud. Klapper dem lidt flade og trykker dem lidt ind i siden to steder. Over og under ledet. Ved leddet (der hvor en finger bøjer) snitter du tre gange. Ellers se mit billede ovenover.

Put lidt ketchup på i den ende hvor din negl skal sidde. Pres den smuttede mandel ned i dejen. Den skal sidde fast. Smør lidt ketchup rundt, hvor du kunne forestille dig blod, som f.eks i bunden af heksefingeren.

I de tre riller ved leddet og rundt om neglen, ligger du lidt brun kulør. Du kan også gøre det flere steder, hvis du har lyst til det. Med forstøveren med kaffe i sprøjter du kaffen rundt på heksefingeren. Og husk at ramme den brune kulør. Forstøveren giver dem lidt kulør og fordeler den brune kulør pænt.

Dæk heksefingerne til og lad dem hæve 1 time et lunt sted.

2. Til mumie pølsehornene

skærer du pølseren ud i den længde du vil have. Rul en lang pølse og sno den om pølsen. Start med at presse en den ene ende flad med en tommelfinger, og læg øverst på pølsen. Sno derefter dejen rundt om pølsen. Husk at lade en lille åbning være til øjnene. Og husk at lukke mumien ordentligt nede i bunden.
I rillerne pensler du lidt kulør. Ligeledes på mumiekroppen. Forstøv med kaffen. Lad kuløren løbe ned af kroppen og i rillerne. Gentag hvis du synes det er nødvendigt. Når du er tilfreds med udseendet sætter du også dem til hævning. Også overdækket på et lunt sted.

3. Mens dine fine heksefingre og mumie pølsehorn hæver

skal du i gang med øjnene. Smelt lidt hvid chokolade. Med en ske, eller hvad du helst du synes er nemmest, sætter du små runde cirkler. Lad dem tørre. Smelt det mørke chokolade. Ovenpå de hvide cirkler sætter du små mørke. Lad det øjnene tørre. Sæt dem i køleskabet i en lufttæt beholder.

4. Tænd op i din grill

og lad kullene blive dejlig varme. Når kullede er hvide er de klar. Læg dem i en cirkel rundt og placere de små heksefingre i panden. Måske skal du bage dem af flere omgange. Der er ikke så meget plads i den. Du skal ikke smøre panden med noget. Det er non-stick. Læg gryden over. Hvis den falder ned i hakket, kan det godt være udfordrende at åbne den. Jeg bruger mit multitool til lige at lirke den af.

Du skal ikke åbne den for mange gange. Kig til dem efter 5 min. Når de er bløde og sprøde er de færdige.

Spis dem med det samme eller gem den. Hvis du fryser dem ned, kan du tø dem op og lune dem.
Læg mumierne i panden og gentag. Alt efter hvor tykke du har lavet dem, skal de have lidt længere tid i mini trangiaen. Kig efter 10 min. De skal nok have mere tid. Når de er sprøde og gennembagte tager du dem ud.

De fede efter effekter

Hvis du synes, at de færdige heksefingre og mumie pølsehorn skal være klammere, mere drabelige eller mangler lidt blod, kan du pynte dem lidt bagefter.

Det gjorde jeg. Jeg dryssede kakaopulver i rillerne leddene på heksefingerne. Mere ketchup og så lige en tur med gasbrænderen, så det bobler op. Kør gerne en tur over mandel, så neglene bliver gule og sorte. Det er så sjovt. Bare slå dig løs. I kan se mine efter den tur nedenunder.

Billedet til højre viser min øl. En ganske lækker Anarkist Ginger Pale Ale fra Theodor Schiøtz Brewing. Også købt i Kvickly.

Når mumie pølsehornene er færdige og kølet lidt af, kan du placere øjnene. Mumie pølsehornene må ikke være for varme, så smelter øjnene nemlig. Hvis de smelter i dine fingere under placeringen, kan du bruge en pincet.

Spis de drabelige heksefingre og mumie pølsehorn med det samme. Anret dem på et fad eller spis dem lige fra grillen. Mums!

TIP:
I stedet for at bruge chokoladeøje til mumierne, kan du enten købe sukkerøjne eller lave dem selv. Der er en fin opskrift her. Hvis de ikke passer kan du skære dem til.

I får lige et sidste stemningsbillede og bagefter kigge i mine opskrifter.
hue med ører rensdyr hue Heksefingre og mumie pølsehorn halloween udklædning hjortdragt mini trangia friluftsliv pop up grill popupgrill hannah in colors udskåret græskar udklædning voksne hjorte udklædning billige dyre kostumer billige dyrekostumer udklædning dyr voksne glutenfri halloween brød heksefingre pølsehorn halloween fingre pølser græskar udskæring værktøj græskar kniv frilufsliv udendørs halloween udenfor

? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.