Heldigvis slap jeg med skrækken

Heldigvis slap jeg med skrækken. Hvad andet skulle der kunne ske ? Jeg anede det ikke. Men når man ligger om natten alene og sove og man vågner brat ved en lyd, kan fantasien godt løbe løbsk. Det var nøjagtig det som skete.

Dag 5/5. Fra shelteret på Højbjerg Overnatningsplads til mit hjem i Slagelse C. 2 km i dag 54 km i alt.

Denne vandredagbog starter om natten. Efter 18 km dagen før sov jeg så dejligt. Jeg var dejlig træt. Ikke så meget, som jeg havde regnet med.

Jeg vågnede midt om natten. Jeg havde ryggen til åbningen i shelteret og mit blod frøs til is. Der var en lyd som jeg umiddelbart ikke kunne genkende. Jeg lyttede igen og synes pludselig det lød som skridt. I ét ryk fik jeg møffet mig rundt og om på den anden side. Og jeg kan love jer for at mine hænder var knyttet langt nede i soveposen og klar til slåskamp. Jeg var hunderæd.

Jeg turde næsten ikke åbne øjnene. Hvad ville jeg se ?

Heldigvis slap jeg med skrækken

Hold nu fast. Hvad tror I jeg så da jeg vendte mig rundt ? Min trofaste Nalgene flaske trille i den stille vind ud mod shelter åbningen. Jeg vidste ikke om jeg skulle grine eller græde. Mine hænder faldt ned sammen med skuldrene. Så heldigvis slap jeg med skrækken.

Det er så skørt. For jeg er overhovedet ikke bange for at sove alene i naturen. Eller at vandre og opholde mig. Men det er klart, at jeg bliver forskrækket, når en ny lyd vækker mig om natten.

Jeg troede ellers jeg havde lært lektien. Jeg pakker altid alt ordenligt væk inden sengetid. Netop fordi jeg ikke gider lyde om natten og situationer som denne. Efter hændelsen i Madsbøl shelteret, hvor jeg lå stiv af skræk om natten, lavede jeg denne regel. Eller da jeg lå i et shelter udenfor Helsingør og der faktisk stod en mand og kiggede på mig om aftenen. Eller den allerbedste. Da jeg skreg af mine lungers fulde kraft i Højer, da noget med gule øjne stirrede på mig ude i mørket og ind i shelteret.

Engang imellem får man nogle forskrækkelser på vandreturene. Sådan er det. Heldigvis slap jeg med skrækken denne gang.

Så på listen skal en tom Nalgene falske også stå. Den skal ikke trille hen ad sheltergulvet. Det er slut. Mit stakkels hjerte kan ikke holde til det.

Vandreturens sidste vandring

Da jeg var faldet til ro og sov igen, vågnede jeg halvsent. Det var sidste dag inden jeg skulle hjem til Slagelse. Min plan var 5 dage, og dem havde jeg nået nu. Jeg tænkte igen på Mette. Jeg ville ønske, at hun havde været med og kunne afslutte vandreturen med mig. Sådan som vi havde planlagt det.

Jeg glædede mig selvfølgelig til at komme hjem. Hjem til Brian, min sofa og lækker mad igen.

Jeg kiggede på busafgange. Jeg havde valgt bus 902, som kørte lige til min hoveddør. Dens stoppested var 2 km væk ved Brugsen i Frølunde. Tiden var knap, så jeg pakkede sammen hurtig og spise morgenmad ved busstoppestedet. Men inden afgang tog jeg nogle billeder til jer.

Shelterpladsen ligger nord for Korsør og hedder Højbjerg Overnatningsplads.

Heldigvis slap jeg med skrækken

Der er tre sheltre, som dem I kan se på mine billeder. De ligger op af togskinnerne. Måske ikke optimalt. Men sådan er det nogle gange. Så kan det ikke blive perfekt. Jeg er godt tilfreds.

Vandringen til byen tog ikke længe. Frølunde ligger tæt på. Alligevel fik jeg tænkt på hele vandreturen. Ikke noget specielt. Bare sådan en lille mini evaluering. Det gør jeg altid den sidste dag. Hvis ikke på vej til transport hjemad, så i hvert fald når jeg er med det.

Men der blev også tid til og stoppe op og kigge på naturen.

Heldigvis slap jeg med skrækken

Jeg ligger mærke til rigtig meget når jeg vandrer. Hjorte, harer, rovfugle, regnbuer, vild blæst som markerer sig hen over landskabet, solen som bader alt i lys og torden som danser vildt i himlen.

Jeg elsker det. Det gør mig lykkelig. Vandring giver mig så meget. Glæde, selvtillid, naturoplevelser og magi. Jeg møder så ufattelige mange gæstfrie mennesker i hele landet. Tænk hvis jeg aldrig var begyndt dengang i juni 2017 ?

Morgenmad ved busstoppestedet

Da jeg trissede ind i Frølunde var jeg selv i god tid. Hvilket passede mig perfekt.

Ved busstoppestedet tryllede jeg lige feltration id til morgenmad. Café Vandring kunne man kalde den.

Heldigvis slap jeg med skrækken
Heldigvis slap jeg med skrækken

Jeg kan spise alle steder når jeg vandrer. Ingen problemer. Hvis jeg er sulten, så finder jeg ud af det. Morgemaden bestod af brød fra Brians aflagte feltration med makrel i tomat.

Heldigvis slap jeg med skrækken

Jeg var lige blevet færdig og havde pakke sammen, da bussen kom. Efter mit rejsekortet var bippet, var jeg så klar.

Det er jo altid en ambivalent følelse for mig, når en vandretur slutter. Specielt den i februar/marts i 2018. Det var så koldt, det var ret hårdt mange dage, dagene flyder sammen og hvad der sker hjemme, interesserer mig ikke. Når jeg er ude, koncentrerer jeg mig om det. Når jeg så kommer hjem og hører det hele, så har der altid været ballade over alt. Mord, voldtægter, bedrageri og andre irriterende ting.

Jeg synes det er trist at komme hjem til. Når jeg vandrer derude, er jeg altid beskyttet mod verdens onde ting. Det er også noget jeg elsker ved det. Det er en pause boble. Fra ens egen verden eller fra verden generelt. En udmærket måde at flygte på i et kort sekund.

Hjemme igen og heldigvis slap jeg med skrækken

Hjemme igen satte jeg Osprey ind på kontoret. Tog mit beskidte vandrertøj af og tog blødt tøj på. Pakkede min trofaste vintersovepose ud. Skyllede feltrationposerne. Dem gemmer jeg dem nemlig. Smed mig på sofaen. Så var jeg hjemme.

Tilbage er der bare at sige TAK fordi du følger mig. Tak fordi du læser mine artikler og vandredagbøger. Jeg er meget taknemlig og glad. Det er en drøm som går i opfyldelse. Og ved I hvad; vi er lige begyndt.

Jeg overvejer at ligge pakkelisten ud. Er I interesseret i den ? Jeg ved ikke hvornår jeg tager ud igen. Det skal passe ind i mit liv hjemme. Men I er altid velkommen til og komme med forslag.

Hvis du hungerer efter mere friluftsliv kan jeg foreslå:

Hvis der ikke er noget du gider, så ved jeg ikke hvad vi skal gøre ved det. Det er det jeg har og tilbyde. Kan du have det godt. Vi ses ude i naturen.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

8 Responses

  1. Kim siger:

    Ja, dit telt er alt for småt. Jeg har prøvet de små enmandstelte – de er bare så klaustrofobiske ? En hængekøje lyder bedre – bare sørg for en (stor) tarp. Pøj – pøj og lad os høre, hvordan det går..? Mange hilsener. Kim

    • Hanne siger:

      Jeg hader nu mere det telt fordi det er lamt at slå op og den hænger i enderne i inderteltet. Jeg bliver vanvittig.
      Jeg føler mig faktisk ikke klaustrofobisk. Heller ikke i bivybaggen.

      Jeg skal prøve en hængekøje på en fællestur med frinuftsgruppen. Og jeg glæder mig.

  2. Du er bare så inspirerende. Nu bliver jeg nød til at få et par vinter overnatninger. tak for dine spændende beretninger

    • Hanne siger:

      Hej Peter
      Det er da det du skal. Kan du så komme afsted. Du fortryder det ikke.

      Tak for rosen. Hvor er det dejligt at jeg inspirerer dig. Det er meningen med alt mit friluftsliv.

  3. Kim siger:

    Hej Hanne
    Tak for dine levende beretninger fra det virkelige liv i “vildmarken” ?? Altid spændende at læse om…
    Nå, men se nu at få købt et ordentligt telt, der kan holde dig tør og varm. ? Det behøver ikke at være så dyrt.. Aliexpress, 2 mands kuppeltelt med indertelt af mærket Naturehike. Fin kvalitet og 1800 gram. Vandtæt. Pris omkring 500,- kr. + moms og gebyr = ca. 800,- ialt. Leveringstid ca. en måned. Jeg har et nyt til salg, hvis du ikke kan vente… ? De bedste hilsener. Kim

    • Hanne siger:

      Hej Kim
      Velbekomme. Godt du kan lide dem. Så fortsætter jeg bare.

      Jeg hører dig ang et telt. Jeg har faktisk et lille Terra Nova Wildvountry Zypheros 1. Men jeg kan ikke lide det.

      Jeg ved faktisk ikke om jeg er til telt. Jeg prøver, at finde ud af hvad jeg vil ifht overnatning i vildmarken. Grunden til jeg startede med teltflage var fordi jeg gerne vil tættere på naturen og prøve noget nyt.

      Jeg skal også prøve hængekøje.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *