Helsingør med 2 begynderfejl

Helsingør togstation er starten på Nordkyststien. Eller faktisk fandt jeg ikke ud af det. Hjemmefra havde ellers lavet lektier. Men to ting havde det ikke lykkedes mig og finde ud af.

Hvor Nordkyststien starter og om man kunne købe et fysisk kort. Ikke sådan et med billeder af glade turister som spiser madpakke i en skov.

Nej, et rigtigt et. Topografisk og i 1:75.000.

Dag 1. Fra Helsingør til Edens Have i Hellebæk skov. 8 km i dag og 8 km i alt

Jeg fandt et okay kort. Uden turister. Og på kortet kunne jeg se at Nordkyststien faktisk startede inde i Helsingør.

Husk og pakke det hele

Jeg startede dagen hjemme i Slagelse med og pakke min Osprey. Min egen pakkeliste fra Gendarmstien på Hannah In Colors blev brugt. Jeg bruger skam mine egne pakkelister.

Alt efter geografi, længde og årstid bytter jeg tingene ud. Min Warmpeace Viking 900 skulle med i stedet Asivik Trekker 3S sovepose. Og så fremdeles.

Normalt pakker jeg dagen inden. Men ikke i dag.

Der var adgang om formiddagen. Og jeg glædede mig.

Helsingør

Ned til Slagelse Banegård og med toget.

Helsingør og så ikke videre

Turen i toget til Helsingør gik fint. Lidt træt og dvask var jeg. Min krop og mit hoved skal altid lige omstilles langsomt til vandring og kulde.

En stor kop kaffe købt på Slagelse togstation hjalp lidt.

Helsingør

Da toget nåede Helsingør hoppede jeg af. Skinnerne stopper lige midt i banegården. Ret sjovt.

Helsingør

Ja den første dag plejer der aldrig og være storslået natur. Det er jo det vi alle higer efter.

Så I må nøjes med asfalt, toge og mig i dag.

Jeg startede med og hoppe på Café Kaiser i Helsingør. Det får I altså ikke et billede af.

Idéen var og undersøge de sidste to ting. Hvor skulle jeg gå hen i byen ?

Efter den store kaffe skulle jeg også alligevel virkelig tisse.

Jeg fik lidt glögg og tre æbleskiver mens jeg grublede og fik styr på det sidste.

Efter Café Kaiser gik jeg på Turistinformationen. De lå ikke længere der. De lå i Kulturværftet. Så gik jeg derned.

Stor flot glasbygning. Med Kronborg og en sjov spraglet fisk som nabo.

Helsingør
Helsingør

På Kulturværftet fik jeg lidt hjælp.

Men til info er der slet ikke Turistinformation mere. Kun service til selvhjælp. Det fik jeg og vide. Hvad det så end betyder.

Et okay kort fandt jeg og så var det ellers bare ud af Helsingør og ud til shelteret.

Helsingør

Er det ikke nybegynder fejl ?

Først gik jeg ud af Nordre Strandvej. En lang befærdet vej ind til Helsingør. Så drejede jeg af ind i skoven ud til golfbanen.

Ude ved golfbanen drejede jeg af og ud på Nordre Strandvej igen.

Så gik det ligeud længe. Det blev rigtig mørkt vildt hurtigt. Dog ikke specielt koldt.

Mens jeg gik der, fik jeg en helt klar fornemmelse af at noget var galt. Jeg var gået for langt.

Jeg spurgte en mand på gaden, som bekræftede min fornemmelse. Jeg skulle have været drejet ind ad Bobakkestien som ender op i Skindersøvej. Åh altså. 2,5 km tilbage. Fejl sker. Specielt når man var træt og sulten som jeg var.

Endelig fremme eller hvad ?

Fejlen lå i at jeg kiggede efter Skindersøvej fra den vej jeg gik på. Men husk, at andre veje nemt kan ligge op den vej du går på.

Jeg var bare rigtig sur på mig selv. Hvis du vil teste din kondi, anbefaler jeg 15,5 kgs rygsæk på ad Bobakkestien.

Længere fremme mente jeg at jeg skulle til venstre. Jeg drejede af. Men husnummerne var lige. Jeg skulle finde nr 31 og jeg vidste det lå på den anden side.

Igen måtte jeg indse min fejl. Men heldigvis var jeg ikke nået langt. Så jeg vendte om og gik tilbage igen.

Lidt bandede. Men tør øjnene og spis en tudekiks.

På et tidspunkt skiftede scenariet virkelig fra by til land. Jeg havde ingen lys på fordi jeg gik i byen.

Lige pludselig blev det kulsort. Så jeg stoppede kort og tog lys på. Langs den mørke landevej gik jeg op til nummer 31. Det skulle være her. Kun bygninger og beboelse.

Jeg stod og grublede lidt. Løsningen blev og banke på og spørge om vej. Så jeg var ikke fremme endnu.

Min mave knurrede. Jeg var træt og meget sulten. De to energibar gjorde ikke nok.

Det er omme i skoven shelteret ligger

Damen forklarede vejen. Jeg gik efter hendes forklaring. Da jeg drejede af ned mod skoven, tænkte jeg at jeg er glad for jeg ikke er mørkeræd. Jeg finder mørke beroligende og afslappende.

Min pandelampe lyste rundt. Kiggede til højre og venstre konstant. Pludselig ramte min lyskegle to grønne lysende øjne. Der i mørket så de noget dæmoniske ud. Jeg skreg dog ikke. Ikke ligesom dengang i Højer hvor en lille kat kiggede på mig.

Den var lyse- og mørkegrå. Lang slank krop. Mit bud er en ilder, hermelin eller en brud.

Det næste min lyskegle ramte var et shelter. Juhu. Endelig. Hvor var jeg glad.

De sidste to timer havde jeg konstant tænkt på min aftensmad. Pasta cabonara med små cocktail pølser. Sulten var ikke blevet mindre.

Når lykken er varm aftensmad ved Helsingør

Jeg inspicerede lige stedet hurtigt. I det andet shelter stod et telt. Der var ingen. Jeg tænkte det var efterladt. Men det synes jeg alligevel det var for pæn til.

Jeg passede mit eget. Satte maden i min gasbrænder over og glædede mig som et lille barn. Mums.

Den smagte præcis som jeg forventede. Dejlig varm, cremet og som et mormor kram.

Den er god. Den cabonara. Ikke som det hundeæde Sonni og jeg fik på den sidste aften på Gendarmstien. Føj.

Efter aftensmaden gik jeg til ro i soveposen. Jeg puttede mig ned og slappede af.

En thaigift hjemløs mand nær Helsingør

Da jeg lå i min sovepose og slappede af, hørte jeg pludselig skridt. Helt overrumplet og forvirret greb jeg ud efter mine briller og sigtede efter lyden med pandelampen.

Jeg var ikke bange. Bare forskrækket og overrasket. Jeg møder ingen vandrere i december. Ingen.

Det var manden som havde teltet. Flink mand. Ingen øksemorder. Vi snakkede sammen. Han fortalte, han boede i shelteret og var hjemløs. Eller faktisk havde han en kone i Thailand. Han skulle bo nogle måneder om året i Danmark og regler. Der er mange måder og arrangerer sig på. Sit liv og hvad der kan kaldes en bolig.

Om 1 måned og 3 uger tog han til sin kone i Thailand. Han glædede sig.

Da vi var færdige med og snakkede faldt jeg i søvn. Kl var ikke mere end 20.30.

Godnat?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *