Hundelorten var det første jeg tænkte på

Hundelorten kom til mig som det første. Hundelorten som fik mig til og sprutgrine efter en pudsig dag.

Dernæst tænkte jeg på episoden igen.

Der måtte være noget godt Hornbæk. Noget som jeg kunne tage med. Noget godt. Noget som var bedre end hundelorten og de høje mure.

Dag 3

7 km og 22 km i alt

Fra skoven i Hornbæk til et pileflet ting i Munkerup hus

Højre eller venstre

Jeg skulle bare ud af teltet da jeg vågnede. Ikke ligge ned et sekund mere. Normalt skriver jeg det meste af mine vandre dagbøger om morgenen eller op af formiddagen.

Men jeg var rastløs af pommeren til.

Jeg hængte min sovepose, regnjakke og næsten alle andre ting ud. De hængte rundt i træerne. Det så ret sjovt ud.

Mens jeg pakkede grublede jeg over hvad jeg skulle. Mit hoved sagde “videre vestpå”. Mine ben ville gå tilbage til Hornbæk og finde det jeg manglede. En venlig side.

Jeg pakkede alle mine ting. Gik ned for enden af vejen. Stod og kiggede til højre, venstre og højre igen.

Højre gik fremad mod Gilleleje. Venstre ind mod Hornbæk. Mine ben begyndte og gå til venstre. Så Hornbæk vandt.

Man må selv finde glæden efter hundelorten

Da jeg gik indad mod byen igen, kom jeg fordi en café som fangede min interesse.

Albi’s Kaffebar og Second Hand var lige hvad jeg ledte efter.

Rigtig kaffe. En masse pudsige ting som man kan kigge på. Magelige sofaer. Hyggelig stemning og varme. Både fra det ægtepar som driver det. Men også den slags varme.

Nu havde jeg fundet glæden igen.

Jeg slog mig ned. Fandt et blad. Åbnede det et tilfældigt sted. Min lykke var gjort da jeg læste dette.

Nederst til højre.

“Jasmin fra Aladdin. Hun er godt nok en lille lækker daddel. Hun måtte gerne tæmme min tiger”

Jeg sprutgrinte højt. Grunden var at jeg kender det alt for godt som græsenke.

Man ser frække ting i noget som ikke er frækt for andre. Min sidste var et egern på en pude. Den lå ret frækt. Det nåede jeg og tænke, inden jeg stoppede mig selv.

Efter sådan en omgang, glemmer man hundelorten.

Den blev også fjernet. Mine sko bliver skrubbet når jeg kommer hjem.

Så skulle skoene være fine igen og uden hundelorten.

Videre ud efter en overnatning

Efter Albi’s besøget skulle jeg videre. Jeg anbefaler virkelig det sted. Det sted er slet ikke som resten af Hornbæk.

De har endda fået en fin pris. For og gøre Hornbæk et bedre sted. De fik endda prisen på min fødselsdag. 30 maj 2018. Min fødselsdag kan du læse om her.

Mit mål var overnatningen i et shelter ved Munkerup Hus.

Jeg gik derudad. Turen er okay smuk. Ikke som i Hornbæk Plantage. Men alt kan vel heller ikke være lige smuk?

Tag nu bare mit ansigt om morgenen og inden en fest. Der er forskel.

Solen skinnede ikke. Men det regnede heller ikke. Hvilket jeg altid bliver glad for.

Hundelorten

Smuk rute langs vandet.

Inden Munkerup nåede jeg Dronningmølle. En lille flække.

Det her skilt er sjovt. Rusland.Tænk engang. Men Rusland er bare et fredet hedelandskab syd for Dronningmølle.

I Dronningmølle ligger en populær jordbær is café. Rokke Dysse Jordbær café. Den valfarter folk til om sommeren. Men som I kan se er her stendødt.

Dette smukke vandløb løb lige under en bro jeg passerede. Den var også smuk. Vandet løb så stille og roligt. Jeg stod i noget tid og kiggede på det.

Vand er ofte beroligede og kigge på.

Er du til tarp eller telt, dame?

Den overnatning som jeg havde fået et tip om fandt jeg ment. Det ligger bag Munkerup Hus.

Helt nede ved vandet. Jeg havde forstået det som om det var et shelter. Det var det ikke. Det var en pile konstruktion som var buet. Hvad formået er ved jeg stadig ikke. Meget mystisk.

Jeg måtte finde ud af om den var tæt. Jeg gik under den og kiggede op. Hvis man kan se himlen, så er den i hvert fald ikke tæt.

Hmmm! Jeg tænkte lidt over hvad jeg skulle gøre.

Jeg startede med at skille mit telt af. Oversejlet hængte jeg op med medbragt karabinhager og faldskærmsline. Inderteltet blev også hængt op.

Jeg krøb ind under konstruktion og kiggede. Der var tørt indenunder. Der var bare et problem. Oversejlet er jo buet efter stangen. Så der kommer fordybninger.

Så tarp eller telt?

Teltet vandt alligevel

I fordybningerne var der allerede store søer. Regnen var taget til i styrke. Min første konstruktion duede ikke.

Jeg pillede det hele ned og smed oversejlet over min taske og satte det op. Med pløkker og det hele.

Det regnede så kraftigt, at der ingen muligheder var for at samle teltet igen.

Inderteltet lagde jeg under min seng. Sådan. Så var jeg super duper klar til aftensmaden og til at sove senere.

Pasta cabonara og cocktailpølser

Jeg svor ellers i februar på min iskolde vinter vandring, at jeg ALDRIG ville tilberede pasta igen. Det holdte jeg så ikke.

I kan læse dagbogen her ➡ “Gumlede får og vandring i mørke”

Det er forøvrigt den samme gasbrænder OG gas.

Forskellen er nu at jeg laver pastaen i gryden. Før, der i december og februar, brugte jeg poserne. Det er ikke ret optimalt når der er minusgrader. Alt bliver koldt og fryser til is hurtigt.

Ulempen ved det er opvask af gryden til gasbrænderen. Der er altid et eller andet. Man må vælge hvad der er bedst.

Jeg giver pasta i gasbrænderen i vinterhalvåret en chance mere.

Hvad skal jeg nu lave ?

Efter maden var klokken ikke ret mange. Alt er et kapløb med lyset, når jeg vandrer om vinteren.

Både med billeder, maden og hvad jeg skal lave i de 14 – 15 timer i mørke.

Jeg gider ikke ligge i min sovepose i 15 timer. Jeg kan godt lide det i et shelter. Så kan jeg sidde op og skrive. Men kun i december. Eller ligge i posen og se noget flimmer på mobilen.

Det var alt. Jeg kæmper mig videre.

💚 fra Hanne og Rumle Nis Nissen

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *