Hviledag på Mandø med fuglekiggeri

Hviledag på Mandø var dejligt. Jeg brugte meget tid på at konversere med fugledamen. Skrive dagbog. Drikke kaffe og spise mad.

Fakta
Dag 9
0 km i dag og 73 km i alt
Stadig på Mandø

Ud på tur – aldrig sur

Hviledag på Mandø betyder også rundtur og frisk luft. Så om eftermiddagen da jeg var færdig med diverse småting, tog jeg alle mine lag tøj og min Osprey Ultralight stuff rygsæk  på og gik ud.

Først ned til vandet. Der fandt jeg noget af det natur jeg har sukket efter på denne vandring. Natur som jeg ikke har set før. Her er virkelig råt, nøgent og en anelse morbidt. I hvert fald og vinteren. Men faktisk kan jeg lide det. Hvad jeg ser, er det jeg får.

Efter gik jeg ned i Mandø by og kiggede rundt. Et kort stop ved Mandø’s varetegn. Mandø Mølle. Kiggede lidt på den. Læste plancherne og kiggede op på Mandø Mølle igen.

Der er helt dødt herovre. Da jeg vendte rundt, og ville gå hjem, kom fugledamen kørende bagfra i bilen. Som om hun kunne læse mine tanker, tilbød hun at vi kørte ned til tidevandet på Låningsvejen. Jeg havde lige tænkt, at jeg så gerne ville se tidevand stå højt.

Synet ad tidevandet tog pusten fra mig

Da vi holdte oppe på toppen og kiggede ud, udbrød jeg:

“Wooow, hvor er det vildt”

vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark slagelse tidevand på Mandø

Der lå Låningsvejen. Helt oversvømmet. Den som jeg havde vandret over til Mandø på. Nu var den helt væk. Selvom tidevandet ikke var det højeste, stod den stadig højt.

Jeg er virkelig glad for, at jeg nåede at se det. Det er helt unikt for Nationalpark Vadehavet.

Rundtur og en dame fasan

Efter det imponerende syn med tidevandet, kørte vi rundt om halvdelen af øen. Fugledamen snakkede om noget helt andet, da jeg lige pludselig spottede en dame fasan som pilede ud fra et buskads. Hun bremsede og trak kikkerten frem.

Søreme jo. Efter den første pilede 4 flere dame fasaner ud. Lidt stolt var jeg. Fasaner kan jeg kende, da jeg er vokset op i en jægerfamilie.

Masser af bramgæs som pisker en stemning op. Masser af viber som spankulere rundt. Masser af strandskader som var på jagt efter mad.

Hviledag på Mandø var perfekt

På sådan en hviledag, får jeg lige proppet et lille eventyr ind i et stort eventyr. Selvom jeg elsker at have min store Osprey på ryggen, er en hviledag uden også skønt.

Om aftenen fik jeg planlagt ruten nedad i landet. Nogle af overnatninger bliver bare på en gård, som ligger tættest på Diget. Jeg henvender mig bare inde på gården som altid.

Så må vi se om de er hjemme. Ellers har jeg en plan B.

Sådan som det ser ud nu, har jeg 12 dage tilbage af min vandring, før jeg når grænsen. Det er længere end jeg havde regnet med. Men det bliver et eventyr. Så for mig er det okay. Jeg glæder mig.

Brian derimod, ved ikke helt om han kan undvære mig. Hvor sødt er det lige?

Sjov info om Mandø

Som sagt er øen helt død og øde på denne tid. Der er en ro, fred og rum til fordybelse, som jeg ikke har set andre steder.

Der bor mellem 30 og 40 mennesker på øen. Fast. Brugsen har åben hver anden dag om vinteren i 1 time. Eller lidt som brugsdamen har lyst til. Eller man kan ringe til hende og hun åbner.

Den faste vej til øen er dækket under tidevandet. Man kan ikke komme ud fra øen eller over til øen.

Den kvidrende fugledame

Tænk at min hviledag på Mandø skulle holdes sammen med en fremmed fugledame. Et andet menneske som bare lukkede mig ind på hendes vinterferie.

Det er så fint. Det fine i det, er at to fremmede kan finde så godt et fundament og fællesskab.

Hun har lært mig meget om fuge. Hun vandrer og kører rundt i mange timer, for at kigge og finde fugle.

Nu ved jeg hvad “subsang” og “at dippe en fugl” betyder.

Hun har flere fuglebøger med. Hun kører ekstrem langsomt, når hun er på fuglekiggeri. Men det tror jeg alle gør.

Nu går eventyret videre efter hviledag på Mandø

Jeg er så frisk og klar på de sidste 12 dage nu. Jeg har virkelig hygget mig. Men nu er jeg klar til at komme videre. Rastløsheden kommer snigende.

Nu skal jeg videre. Kan I hygge jer.

💚 fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *