Hvilken vej skal teltflagen vende ?

Hvilken vej skal teltflagen vende ? Det fandt jeg ud af til sidst. Men inden jeg kom så langt, skulle jeg først vandre ud til Asnæs. Asnæs er halvøen, som stiller ud lige under Kalundborg. Jeg havde aldrig været der før.
Min plan var at vandre til Havnemark parkeringsplads og så finde et egnet sted til at slå min teltflage op.

Dag 5/6. Fra shelteret i Skoven i Skolen og til min teltflage i en dyb og mørk skov på Asnæs. 12 km i dag og 69 km i alt.

Jeg havde studeret kortet inden afgang, og det viste sig at det var en lang landevej med masser træer. Som i virkelig mange træer. Det glædede jeg mig til. Skov og kyst er altid noget som får mit friluftshjerte til at banke.

Inden afgang fra shelteret tog jeg lige et billede til jer.

Hvilken vej skal teltflagen vende

Osprey er en hårdfør og taknemmelig rygsæk. Jeg passer altid på mine ting, men de skal samtidig holde til et friluftsliv, hvor nogle dage er hårde. Men at ligge på den er måske lige i overkanten.
Man, eller rettere jeg, bliver ret glad for ens rygsæk. Den følger én i tykt og tyndt, i mudder og i solskin gennem mange kilometer og år. Derfor er den et vigtigt stykke friluftsgrej.

Men videre skulle vi. Så jeg pakkede det sidste sammen og begyndte dagens vandring. Spændt på hvad den ville byde på.

Skov, skov og atter skov så langt øjet rækker

Så snart jeg var kommet forbi Asnæsværket, begyndte naturen og komme til mig. Det er virkeligt stort, så det tog lang tid og komme forbi.

Da jeg kom endnu længere kom stilheden også. Der kom en bil nu og da. Men ellers var der stille. Det føltes næsten som at være alene i verden.

Et par stoppede mig på vejen. Han rullede vinduet ned og sagde de ord en vandrer vil høre “Hvad kan vi gøre for dig” ? Fantastisk sætning.
Jeg har prøvet, at få Brian til og spørge om det samme. Men han siger nej, da han ved jeg vil misbruge det. Nok meget klogt fra hans sige.
Jeg havde ikke brig for noget. Vi sludrede lidt. De var vildt nysgerrige.

Der er virkelig meget skov på Asnæs. Det er virkelig øde. Næsten ingen mennesker. Masser af lækker kyst og endnu mere skov. Hold op der er meget skov.

Men hvor der også ligger meget fældet træ. Det gør altså lidt ondt på mig ? Hvem skal dog bruge alt det træ ?

Mens jeg vandrede derudaf, tænkte jeg på dagens overnatning. Jeg kunne mærke, at jeg både var nervøs og usikker. Jeg har aldrig lagt og sovet i en mørk skov under en teltflage. Det med at sove alene i en skov om vinteren, er jeg ligeglad med. Det er mere med hvordan jeg griber det an ? Hvillen vej skal teltflagen vende ?

En rigtig skovkigger

På min vandring kiggede jeg ret meget ind i skoven. Jeg blev nød til og indstille mine tanker og sind, på det som skulle ske. De gange jeg har vandret med mit Wild Country Zephyros 1, ved jeg præcis hvad jeg skal kigge efter og om der er plads.

Nu skulle jeg både kigge efter et passende underlag og træer. På vej derud så jeg perfekte steder. Høje og tætte grantræer med tør grannåle underlag.

Jeg var super spændt på hvordan det ville gå. Om jeg ville få en varm og rolig nat. Jeg skulle jo kun ligge på æggebakke underlaget og bivybaggen. Ville det blive koldt ?

Hvilken vej skal teltflagen vende ?

Jeg nåede Havnemark parkeringsplads efter 12 km. Hvad så nu ? Der sker virkelig intet på Asnæs. Der stod jeg så og glanede som et nokkefår. Gik lidt ned til vandet og kiggede rundt. Det var helt stille.

Men jeg kunne ligeså godt tage hul på det som fyldte mine tanker. Nemlig min overnatning. Så jeg vendte snuden mod skoven og begyndte. Jeg gik længe rundt. Kiggede efter et sted. Ikke helt sikker på hvad jeg skulle vælge ? Hvad var bedst ? Er noget bedre end andet ?

Efter jeg havde vandret rundt i skoven i en halv time, fandt jeg det perfekte sted. Det føltes så rigtigt. Tæt skov med brugbare træer. Ingen våde blade på jorden. Jeg var klar.

Jeg pakkede posen ud. Tog teltflagen og kiggede på den. Hvilken vej skulle teltflagen vende ? Først hang jeg den op som et fladt tag. Ej vel!Det så forkert ud. Velkommen til vind, sne og regn. Nej tak. Det pillede jeg ned igen.

Jeg havde 2 karabinhager med som jeg ville bruge. Masser faldskærmsline i flere farver. Jeg stod og tænkte på forskellige billeder, som jeg havde set på nettet. Pludselig gav det hele mening.

Den skulle have “A” form. Der skulle være pløkker af tykke grene fra jorden. Den skulle være åben i begge ender og min mini-lampe skulle hænge inde.

Det gik jeg efter og pludselig, efter lidt retten her og der, stod der en færdigbygget overnatning med teltflage og bivybag.

Jeg var ekstatisk. Stolt, som bare pokker. Jeg krøb ind og kiggede rundt. Det måtte simpelthen bære eller briste. Jeg var forberedt på en urolig nat. Ligesom stormen på Camønoen. Eller stormen på Vestsjællands Kysten | December 2020.

Nu ved jeg hvilken vej teltflagen skal vende

En teltflage skal vende lige den vej du vil have. Det er jo netop det der adskiller den fra et telt. Det var noget jeg og tænkte på da jeg baksede med mit setup.

Under teltflagen spiste jeg denne vandrings sidste aftensmad. Assiatisk ris ret med kylling fra min feltration. 544 kalorier. Så tror jeg lige at jeg kan holde natten over.

Nu tænker du nok; Ja ja Hanne, men hvordan ser det ud ? Jeg tog ingen billeder. Det var mørkt og jeg var for optaget af projektet. Til gengæld tog jeg nogle fede billede morgenen efter. Dem får du at se i morgendagens vandredagbog.

Jeg pakkede min gasbrænder ned. Skubbede de sprækkede Fjällräven af og lagde dem i soveposen. I tilfælde af at jeg skulle ud hurtigt om natten.

Så lå jeg der. I min vintersovepose. Klar til natten. Klokken var 18.09. Jeg havde intet internet. Den var helt død. Så inden klokken var 18.20 sov jeg. Jeg troede ikke at det var muligt, at sove endnu tidligere. Rekorden fra overnatningen i shelteret ved Røsnæs Fyret er hermed slået.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *