Interview med TV2 Vejret
Interview med TV2 Vejret er selvfølgelig det som står højest listen denne dag. Men inden jeg kom dertil sov jeg lige en nat i det samme shelter fra sidste vandretur. Jeg tog bussen derud og gik de 500 m op til shelteret.
Jeg havde lagt en plan. Den gik ud på og sove tidligt og stå op kl 6. Jeg satte uret og sov ikke så længe efter.
Dag 1/6. Fra shelteret ved Ubberup Højskole til shelteret i Vollerup skov. 17 km i dag og 17 km i alt.
Tidligt op og i gang
Min mobil ringede kl 6. Helt fortumlet slukkede jeg det. Mærkeligt og tage på vintervandring i Danmark og så stille uret tidligt. Men der var jo en grund.
Efter jeg havde lagt ligt og vågnet, stod jeg endelig op. Jeg tog lidt tillløb til at vandre på den befærdede landevej. Sidste gang var den dræbende kedeligt.
Min plan var og gå kl 6.30 og nå 12 km inden kl 10. Vi havde aftalt og mødes på Vrøj Parkering som ligger på nordkysten.
Jeg valgte morgenmaden fra. Havde en pakke feltrationskiks klar i lommen. Tingene blev pakket og så var jeg på vej.
Jeg tog dog lige et billede af min seng, hvor den nye minilampe lyser op.
Så var jeg også afsted. Minilampen havde jeg hængt på højre side af rygsækken. Regnslaget var på. Mest fordi den har en kæmpe ørne refleks på. Deraf navnet Osprey.
Efter et par km på landevejen stoppede jeg. Min rygsæk var pakket forkert. Den krængede til højre og jeg var virkelig irriteret. Så et lille pitstop, hvor jeg rettede det. Sulten havde også meldt sig. Så frem kom de tørre beskøjtere
Jeg traskede videre. Og da jeg så et byskilt kom jeg til og fnise lidt
Men så opdagede jeg, at nogle har sat et “D” på. Så ja, den hedder Illerup, hvilket er skrupkedeligt.
En halv time før jeg nåede parkeringspladsen kom pejlevognen forbi. Vi hilste pænt og snakkede kort. Han kørte i forvejen og gjorde alt klart.
En drone kom mig i møde
Mit interview med TV2 Vejret, var overhovedet ikke begyndt endnu. Men jeg hørte dronen før jeg så journalisterne. Kl 10.00 trådte jeg ind på Vrøj Parkeringplads. Dronen fulgte mig de sidste 200 meter. Det var ret så specielt en oplevelse. Den hvæser som en ordentlig flok vrede hvepse. Den stod imponerende stille i luften. Ligesom en kolibri.
Jeg hilste pænt. Smed rygsækken og spiste noget mad, mens vi snakkede sammen. Så begyndte mit interview med TV2 Vejret rigtigt. Så var jeg klar.
Interview med TV2 Vejret
Først skød vi alt med dronen. Så filmede de mig gøre forskellige ting og til sidst blev jeg interviewet.
Indtil nu har jeg kun prøvet at blive interviewet i blade og radio. Så det med at blive filmet er første gang. Jeg har ikke nogen anelse om hvordan det endelige resultat bliver. Det får jeg først og se i aften. Og ja, jeg ser med herude fra Vildmarken. Jeg er nemlig stadig ude og vandre, mens de sender det.
Da vi var færdige tog vi nogle billeder og snakkede videre.
Det var Ellen Nybo Hansson som interviewede mig. Ham med dronen havde jeg ikke set før. Men han var også dygtig og meget målrettet. Hvilket jeg gidt kan lide. De instruerede mig også godt. Man må jo ikke kigge ind i kameraet og formuleringen skal være okay skarp.
I kan se resultatet nedenunder. Tak til Ellen Ny Hansson og Sonni for den vildt flotte video. Jeg er så stolt.
Da alt var sagt og optaget, sagde vi pænt farvel og jeg gik vestpå langs kysten.
Smuk natur og masser af vand
Vandringen langs kysten var så fed. Det var råt, koldt og der var tydelige spor efter naturens rasen.
Jeg var simpelthen så lykkelig da jeg stod der. Fri, en smuk udsigt og lige givet et interview med TV2 Vejret. Kunne det blive en bedre dag ?
Åh jo, det kunne det. Bare vent.
Jeg skulle jo finde det shelter i skoven. Da jeg drejede ind i Vollerup skov, mødte der mig et skørt syn. Nærmest alle veje var oversvømmet. Jeg måtte finde en alternativ rute.
I en stor bue gik jeg. Fandt min vej gennem skoven, som var våd i skovbunden.
Jeg krydsede flere mine vandløb. Mens jeg tænkte om det shelter snart kom. Mine støvler blev lidt våde og det nåede også strømperne.
Til sidst kom jeg endelige ud. Anede ikke hvor jeg var. Men jeg fornemmede, at pladsen lå nord/vest for mig. Altså på min højre side. Jeg kiggede rundt. Pludselig kunne jeg se et shelter på min højre side. Jeg var ret glad. Endelig.
Interview med TV2 Vejret fortjente et bål
Da pladsen åbnede sig foran mig blev jeg så glad. Der var to shelter med bålplads. Brænde og ingen lyde. Der var helt stille.
Jeg smed rygsækken. Startede med mad, da jeg var ret sulten. Nogle før mig havde efterladt stole, underlag og en pose chips.
Så skulle bålet startes. Det lykkedes og hvor var det dejligt.
Resten af dagen gik med bålet, se lidt hyggeligt tv på min mobil, glo ud i luften, glo ind i bålet, glo ind i skoven, spise feltration til aftensmad, tænke på Brian og sove tidligt.
Jeg tog en lille lur om eftermiddagen. Jeg var kommet tidligt frem. Det plejer jeg jo slet ikke. Så jeg var lidt groggy. Men tiden går. Og jeg sov så dejligt i min sovepose.
Shelterpladsen var så fantastisk. Denne dag går over i min vandrehistorie som en af de bedste. Den glemmer jeg sent.
Grønt hjerte fra Hanne
