Kedsomhed er ikke et fyord

Kedsomhed er bestemt ikke et fyord hos mig. Kedsomhed er faktisk praktisk. I hvert fald når man vandrer. Hvis der intet er at tage sig til, må man enten selv hitte på eller nyde roen og freden som altid følger med. Jeg er vant til ventetid, alenetid og at hitte på.

Så selvom man måske tror at en hel dag i Bogø Havn var kedeligt, så tager man fejl. Læs mere og du vil forstå hvorfor.

Fakta
Dag 18
0 km i dag og 140,9 i alt
En hel dag i Bogø Havn

Stille formiddag med dagbogs skrivning

Dagen startede stille og roligt. Jeg vågnede tidligt. Luften var både kølig og frisk. Jeg havde en del skrive arbejde, så mens jeg vandet blev sat over til kaffen på min lille gasbrænder, gik jeg i gang.

Camønoen Camøno vandring i Danmark Møn friluftsliv hannah in colors asivik 7 cm madras airmat dejlig vandre madras underlig til en god søvn på tur vandretur kedsomhed Bogø Havn
Hvis du skubber madrassen op ad væggen, har du en behagelig stol at sidde i opad væggen. Bare et lille vandretip.

Mens jeg sad der og drak kaffen og skrev, blev skuldrene helt sænket. Der var så stille og fredeligt. Men det skulle snart ændre sig.

En lille ny ven med en seriøst ordre

En kvinde, som følger min vandreblog, havde spurgt om hun måtte komme forbi Bogø Havn. Hun ville gerne besøge mig. Selvfølgelig. Intet problem. Det er kun hyggeligt.Hun havde taget datteren med. En sød lille pige med mange spørgsmål. Kvinden havde spurgt om jeg manglede noget.

JA! Rigtig kaffe med mælk. Og så en høj snasket kanelsnegl bagt på smør, som havde mørk glasur på.

Hun havde 1 ud af 2 med. Rigtig kaffe og kanelgiflar. Det er sgu ok. Man kan ikke få alt altid. De smagte fint.

Kedsomhed var der i hvert fald intet af. Vi snakkede. Kvinden og jeg. Jeg kunne mærke på pigen, at hun gerne ville fortælle noget. Pludselig siger hun:

“Du må gerne komme hjem og besøge mig”

Åhhhhhh! Hvem kan lige stå for det. Hun ventede på svaret. Jeg svarede hende:

“Har du spurgt mor om det er okay?”
“Moooar, må hun godt besøge os?”

Puha, det måtte jeg heldigvis gerne. Så når jeg skal vandre Præstø rundt, må jeg hellere se at holde mit løfte. Jeg vil nemlig gerne. Det var så hyggeligt. De havde mere mad med til mig. Æbler fra egen have. En banan og nogle blommer. Vi gik ned til havnen og fiskede efter spændende ting. Snart skulle de hjem igen. Men inden de tog afsted fik jeg halvdelen af deres madpakken. Hvorfor ikke ? Jeg var sulten, det var mad og jeg blev tilbudt det.

Det var hyggeligt. Tak for besøget. Vi ses?

Kedsomhed kommer aldrig med roen og stilheden

Kedsomhed er ikke et fyord hos mig. Kedsomhed er bare et udtryk for, at du bare ikke har noget at lave. Kedsomhed er heller ikke farligt. Når der intet er at lave, giver det plads til nye tanker.

Det var lige hvad der skete for mig. Da jeg var alene igen gik jeg ned til færgelejet med min solcellen. Vi blev begge ladet op af solen.

Bare at sidde der. Lave ingenting. Kigge på når færgen Ida sejlede til og fra. Kigge på mennesker. Så dejligt. Så kedsomhed er ikke et fyord. Det er er krav.

En kendis i Bogø Havn

Mens jeg sad der og lod de nye tanker flyde, kom der sørme en kendis forbi. Faktisk genkendte jeg hendes far først. Ret sjovt.

Kendissen jeg taler om er Princess Natascha Linea. Jep, hende fra “De Unge Mødre”Jeg ser et afsnit hist og her, så jeg ved godt hvem hun er. Men jeg skulle ikke have en autograf. Jeg græd heller ikke og jeg smeltede heller ikke ned ad stolen. De spiste bare noget fastfood og kørte igen.

Ved du ikke hvem hun er ? Bare rolig – du er ikke gået glip af noget. Du kan se hendes blog her ? “Nataschaellen.dk”

Endnu mere hygge – og koteletter og ingen kedsomhed

Senere på eftermiddagen kom der flere til overnatning i de to sheltre.

Jeg bestemmer jo ikke hvem jeg sover med når jeg vandrer. I oktober i 2017 havde jeg lagt mig og skulle til at sove, da der pludselig stod en fremmed mand foran shelteret. Bare læs her ➡“Gigantiske cravings på vandreturen”

To middelalderende mænd på cykeltur. Og til sidst en far og hans søn. Jeg sad og sludrede med en på havnen, så jeg sagde de bare kunne tage det shelter de ville. De valgte mit.

Vi fandt os til rette. Det var næsten aftensmad tid. Jeg lå på madrassen i shelteret og hyggede. Spiste lidt kanelgiflar. De skulle jo væk.

Jeg blev budt på middag med kartoffelsalat og kotelet af faren og sønnen. Det ville jeg da gerne. De havde alligevel for meget. Jeg havde lige nok mad til resten af Camønoen.

Jeg fik en øl. Vi spiste og sludrede vældigt. Om alt muligt. Det var ret så hygsomt. Senere gik vi til køjs i shelteret. Mens solen gik ned, gik snakken hos os.

Jeg ved ikke hvad klokken var. Men vi snakkede rigtig længe. Til sidst kunne ingen af os mere. Tre på stribe faldt vi i søvn. Jeg nåede lige at få et glimt af flagermusene igen.

Sikke en dag. Uden kedsomhed.

Godnat 💚

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *