Kreativitet på en vandretur i voldsomt regnvejr

Kreativitet på en vandretur opstår altid hos mig. Det starter med situationer hvor jeg virkelig mangler noget, men ikke kan skaffe det. I stedet for ikke at gøre noget ved det, glæder jeg mig over det og går i gang. Denne dag fremtryllede jeg et siddeunderlag inden afgang mod Vigsø, hvor næste shelterplads lå.

Kreativitet på en vandretur handler dette afsnit også om. Hanstholm blev vandret tynd i jagten efter ting til mit nye projekt.

Fakta
Dag 16
12 km i dag og 177 km i alt
Fra haven hos den søde dame i Hanstholm til Vigsø shelteret

Hanegal og en sur vandrer

Efter at have sovet indenfor natten før i en seng, var jeg rykket udenfor i teltet. Den kølige luft lullede mig i søvn. Det var så dejligt. Det var der jeg hørte hjemme. Sengen troede jeg ville vinde kampen. Men det viste sig at være forkert. Det havde jeg lige godt ikke troet. Ret vildt.

Valget var nemlig, at jeg kunne sove i en dejlig seng. Jeg valgte så teltet. Så det beviser bare, at selv jeg kan blive forvirret og vælge forkert nogle gange. Men ingen skade sket, og jeg bliver jo heldigvis klogere for hver dag og for hver vandring. Erfaringen jeg kan give videre. Så jo mere erfaring, jo klogere bliver jeg.

Jeg vågnede ved at naboens hane galede. Det er ikke første gang på vandringen jeg er blevet vækket så ufølsomt. Magen til snobbet dyr skal man lede længe efter. Bare den er kommet tidligt i seng, og er morgenfrisk, så behøves alle ikke at skulle op.

Ligesom dem der synes:

“At man skal have noget ud af dagen, så alle skal op”

Jeg sover i forvejen meget let og har ofte problemer med at falde i søvn. Så kan jeg bedre lide når Brian vækker mig. Han gjalder ikke som en skruk magtsyg hane. Nok om snobbede dyr som gjalder ved daggry.

Men det som pisser mig mest af, er at hanen ikke kunne gøre jobbet rigtigt. Halv overbevisende
kykke-li-ky. Hvis man har fået jobbet, skal man også udfylde jobprofilen.

Nu er jeg færdig. Det lover jeg.

En lækker komfortabel sovepose

Jeg puttede længe i den varme pose. Tænkte på min kreativitet på en vandretur. Det lækre ved posen, er at jeg kan ligge på maven, og trække venstre ben op. Min yndlings falde-i-søvn og sove stilling. Eller bare hvis jeg skal have helt ro i kroppen efter en lang dag i vildmarken, er det dejligt at jeg kan regne med posens komfort og tryghed.

Min sovepose på denne efterårsvandring er min Asivik Trekker 3S. Den er venligst sponseret af Spejdersport. I kan se min anmeldelse her “Anmeldelse | Asivik Trekker 3S”

Jeg hoppede ind i køkkenet i mit helte uldundertøj og fandt den rare dame i færd med at bage. Vi snakkede, hyggede og drak kaffe. Men dagen måtte må gå videre.

Kreativitet på en vandretur

Min kreativitet kickstarter altid på en vandretur. Det er helt utroligt. Jeg gør ikke noget. Det starter altid med der opstår et behov. Som denne dag. Eller nogle dage før med mine våde vandrestøvler i Thyborøn. De blev gennemblødt og jeg var noget overrasket. Der kom dog styr på det med et hjemmelavet støvleovertræk. I kan læse afsnittet her ➡ “Våde vandrestøvler og en ny idé”

Jeg havde igen fået genial idé, som jeg ikke kunne slippe. Et hjemmelavet siddeunderlag. Det manglede jeg bare rigtigt meget.

Den første idé var at gå i genbrugsen i Hanstholm. Jagten gik ind på et brugt skumunderlag, jeg ville klippe i stykker og omdesigne. Der var intet.

Min næste skud var Hanstholmhavns Indkøbsforening på Hanstholm Havn. Til daglig bliver den kaldt Hanstholm Havnebutik. Mine øjne søgte hylder op og ned. Til sidst fik jeg verdens bedste idé, efter at have set noget brugbart. Grøn slingredug. Det var oven i købet i metermål. Lykken var gjort.

Turen efter gik hjem til den rare dame igen. Det var ved at være halvsent og jeg skulle videre til Vigsø shelteret, inden det blev for mørkt. Kreativitet på en vandretur har flere gange reddet mig.

Kartoffelmad på Hanstholm Madbar

Inden jeg afgang hjem ville jeg spise frokost på “Hanstholm Madbar”. Efter at have luret på deres menu, blev jeg blæst bagover. Det var som om de havde lavet et menukort til mig.

Så lækkert mad, gennemført stil og så søde og servicemindede unge mennesker. Udsigt over Hanstholm havn, hvor man rigtig kan sidde og drømme om vandreturen og tænke stort. Godt jeg ikke boede i Hanstholm. Så ville jeg bruge alle mine penge på kartoffelmadder og “Cold Hawaii” øller.

 

Et gavekort til den rare dame, blev det også til. To dage havde jeg været der, så det skulle hun have noget rart for. Det er dejligt, at kunne give noget tilbage.

hannah in colors vandring i danmark spejdersport patagonia nano puff vandring om efteråret asivik regngnjakke bandana lodbjerg shelterplads nationalpark thy mad på vandretur kartoffelmos Gerber Gator kniv sankning mini trangia national parken thy navigation på vandreturen vestkysten pudsige sjove vejnavne Kreativitet på en vandretur gavekort hanstholm madbar

Et hjemmelavet siddeunderlag bliver til

Hjemme igen gik jeg i gang med at pakke og ompakke min rygsæk. Derefter designede jeg siddeunderlaget. Tilsidst skrev jeg dagbog til jer. Denne kreativitet på en vandretur sluttede med et dejlig og praktisk siddeunderlag. I kan se de siddeunderlaget fra dagbogen dagen efter her ➡ “Min elskede Lifestraw og et makabert syn”

Så derfor tog jeg også en beslutning. Jeg efterlod en kasse med ting hos den rare dame, som lovede at sende dem hjem til Brian i Slagelse. Ting som jeg ikke havde brugt, og som gav ekstra vægt. Det var verdens bedste beslutning. Mindre vægt, mere luft og overskud til at nyde nuet og planlægge de sidste dage.

Jeg endte med 12 kg i Ospreyen. Jeg gav masse videre til den rare dame. Mad og drikke da jeg ikke have plads til det. Mit indkøb var lige til den tunge ende.

Gavekortet faldt i god jord. Det er så skønt, at kunne give tilbage.

Vandring i regnvejr bliver man våd af

Med den grønne Ospreyen på ryggen, støvlerne på fusserne og klar til at vandre fik jeg to boller med ost og smør stukket i hver lap med ordene:

“To madder og 1 kram”
“Hellere 1 mad og to kram så. Nej faktisk ikke for jeg er sulten”

Jeg begav mig ud afsted til Vigsø. Den første del af vandreturen ud til shelteret gik fint. Glad, rolig og i højt humør. Så blev det mørkere og mørkere og så begyndte det at regne. Først lidt. Så mere og til sidst ret kraftigt.

På vejen derud stødte jeg på dette fornærmende skilt. Det er altså ikke pænt at kalde en vej det. Hvad med noget pænere ? Hvad med Damedal ?

kartoffelmad hanstholm madbar cold hawaii rav lokal øl vandring regnvejr tur i regn vandring i regnvejr kællingdal hanstholm hannah in colors vandring i danmark spejdersport patagonia nano puff vandring om efteråret asivik regngnjakke bandana lodbjerg shelterplads nationalpark thy mad på vandretur kartoffelmosia national parken thy navigation på vandreturen vestkysten pudsige sjove vejnavne Kreativitet på en vandretur Kreativitet på en vandretur Kreativitet på en vandretur Kreativitet på en vandretur Kreativitet på en vandretur Kreativitet på en vandretur Kreativitet på en vandretur Kreativitet på en vandretur

Lidt for lidt som kom alt for sent

For sent gik det op for mig, at jeg skulle være startet med regnslag på tasken og mine hjemmedesignede støvleovertræk på. Så jeg stoppede midt på vejen. Stod med røven ud til vejen og til publikum. Greb mine støvleovertræk, pandelampe, regnslag til vandrerygsækken og 2 x grøn lys.

Mens jeg stod der og flagrede med rumpetten kørte en bil forbi for fuld smadder og med en vandpark som gave. Tak for det. Lige hvad jeg havde brug for.

Jeg siger jer, det er altså ikke for sjov at man skal have lys på, passe på sig selv og gå i modkørende side af vejen. I kan læse mine råd om trafiksikkerhed når man vandrer her ➡ “Trafiksikkerhed på en vandretur”

Regn, regn og endnu mere regn

Det pissede ned. Det var mørkt og koldt. Jeg frøs ikke, men bukserne var gennemblødt. Stoffet slaskede ind til benet. Men der er kun en ting, at gøre, og det er at fortsætte. Skærpe retningssansen, holde ryggen rank og komme i mål.

Da jeg gik ud af Vigsø, var det så mørkt, at jeg ikke kunne se noget som helst. Midt i det hele, kom jeg alligevel til at få grineanfald, af nogle køer som gloede på mig. De fulgte mig forbi marken. Deres øjne lyste i skæret af min pandelampe. Køerne ved det ikke. Men de er så sjove, og får mig altid til at grine på mine vandreture.

Jeg gik og gik og gik. I en evighed. Endelig kom grusvejen ned til shelteret. Eller det vidste jeg jo ikke på det tidspunkt. Fulgte bare ruten. Men at dømme ud fra landskabet var jeg næsten 100% sikker.  På grusstien måtte jeg både kigge og og ned hele tiden. Store vandpytter og regn oppefra. Men det gik og pludselig stod jeg foran klyngen af træer, hvor jeg havde bedømt shelteret til at ligge.

Stien indtil kunne jeg næsten ikke se. Men fulgte min mavefornemmelse i mørket. Og pludselig, som en oase af kys og kram, stod den der.

Endelig tørvejr i shelteret

Min glæde var så vild. Endelig tørvejr. Jeg var så våd. Tror aldrig jeg har været så gennemblødt før.

Hurtig ind. Smed tasken, og tømte den for alt. Ud igen for at sondere området. Jeg ledte efter vand til min Lifestraw flaske. Fandt ikke noget omkring shelteret, så jeg ventede til næste dag.

Sengen blev lynhurtigt redt. Alt det våde tøj kom af, blev hængt op og så var de ellers godnat til mig. Sprang aftensmaden over. Gad ikke. Var ikke sulten og orkede ikke mere.
Hoppede i uldundertøjet. på med de med de tørre tykke sokker og så ned med mig i posen.

Aldrig har jeg prøvet noget så dejligt. Først regn og kulde, så varme, tørt tøj og hygge.

En lille snack ved siden af sengen, så jeg havde noget om natten, hvis jeg vågnede og var sulten. Normalt har jeg altid vand, mad og min varm hue og sokker ved siden af sengen.

Nede i posen, mens jeg svarede på jeres kommentarer på Facebook, kiggede jeg også rundt på mit tøj, som hang til tørre.

Først var jeg imponeret over min regnjakke. Den svigtede mig ikke. Knastør indenunder på trods af vandparken. Mit hår var også tørt. Buff huen var indenunder hætten på regnjakken. Sikker opskrift på succes.

Vandrebukserne var våd hele vejen op – og ned. Op til bæveren og helt ned til det nederste. Men det tror da fanden. Men de tørrer heldigvis igen. Hurtig om sommeren. Lidt langsommere om efteråret.

Mine hjemmelavede støvleovertræk tog førstepladsen

Jeg havde ikke regnet med, at de i et sekund ville være gode. Hvis jeg ikke havde haft dem på, havde det været som dengang i Thyborøn, hvor jeg blev lidt sur. Men mest skuffet. Kernelæseren ved godt hvad jeg hentyder til.
Hvis det ikke havde været for dem, var mine støvler blevet gennemblødt – igen.

Regnslaget til Ospreyen er bare så godt. Den holder bare vandet ude. Jeg har flere gange haft papirposer i meshlommen i forrest. De er stadig tørre efter en dag i regn. Så dejligt.

Du ved først hvad dit udstyr er værd efter sådan en dag. Lettet og glad krøb jeg tør og træt ned i soveposen. Fyldt med eventyr og vand. For hver dag bliver jeg stærkere og bedre.
Det var alt. Kan I nu hygge jer. Og pas på regnvejret derude. Man bliver vådt af det.

NB: Der kommer 3 dage mere inden hele min vandretur færdig. Så hæng i, for det griber om sig.
Der er stadig ledige pladser til mit foredrag

“I gang med at vandre – sådan gør du”

Jeg glæder mig meget til at fortælle om hvorfor vandring er så fantastisk, og hvordan man kommer i gang. Jeg sprang selv ud i sommers. Efter en periode hvor jeg var blevet bitter og sur som arbejdsløs. I kan læse om min byvandring som vækkede min lyst eller om forberedelserne til den første vandretur.

???  fra Hanne

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *