Lang tur hjem i godt selskab

Lang tur hjem i godt selskab fra Als til Slagelse. Vi gik godt nok en længere tur hjem, end vi havde regnet med. Jeg tager den på min kappe, da jeg ikke havde undersøgt hvordan vi kom fra Als færgen og ind til Faaborg.

Jeg troede, meget fejlagtigt, at busserne kørte fra Als færgen og ind til Faaborg.

Men når det nu ikke kan være anderledes, og vil tilmed fik en lang tur hjem i godt selskab, så tager jeg det som en oplevelse.

Men inden I hører om vores hjemtur, skal I høre om den første del af dagen. Inden hjemturen. Og I skal se det sidste shelter vi sov i.

Fakta
Dag 7
15 km i dag og 93 km i alt
Fra shelteret i Vibe Mølle og hjem til Slagelse

Varme fra ild er det bedste fra morgenen af

Det er blevet koldere. Det kan vi begge mærke. Så dagen startede langsomt. Tangerende til sløv og med en masse kulde. Sådan en kold og sløv morgen, skriger på at starte et bål. Jeg tænkte, at det ville gøre os begge godt. Når man vandrer sammen er man et team og passer på hinanden.

Jeg elsker bål. Bål er så fantastisk. Da jeg havde skrevet dagbogen færdig i soveposen, klædte jeg mig på og startede bålet i den lille pejs.

I skal lige se den. Den er så sød og nuttet.
gendarmstien bål vandring i danmark hannah in colors udendøres pejs Lang tur hjem i godt selskab
Ild varmer så dejligt. Jeg har ellers lært om overskudsvarme når jeg vandrer i vintermånederne. Bål er lige mig. Også selvom jeg startede dette bål med Sonni’s aviser, som han havde slæbt på i en uge. Jeg havde ikke mere birkebark.

Jeg måtte stå skoleret og bede om hans aviser til at tænde op med. Blade fra skovbunden kunne også have gjort det. Men som altid er jeg interesseret i at komme ned i vægt. Så set fra den synsvinkel, giver det mening at bruge hans aviser. Han grinte selvfølgelig da jeg bad om dem. Mest fordi vi har haft alfahannernes kampplads, om hvordan man starter et bål på en vandring.

Men alt det glemmer man igen når ilden buldrer, varmer og man ser sin vandre ven hygge sig.

gendarmstien bål vandring i danmark hannah in colors udendøres pejs Lang tur hjem i godt selskab

Morgenmad og kaffe inden afgang

Da jeg havde tændt op og taget billeder var det tid til morgenmad og kaffe. Vandet var kogt i trangiaen og stod klar til brug.  Efter jeg kravlede ind i shelteret igen og spise min mad kunne jeg ikke lige lade være med at tage et sidste billede.

Udsigten så hyggelig ud. Stemningen var så hyggelig og viser vandring fra den bedste side.

gendarmstien bål vandring i danmark hannah in colors udendøres pejs

Det var en virkelig hyggelig morgen. Men dagen skal jo gå videre. Så efter morgenmaden ryddede vi op og begav os ud på den 13 km vandring ned til Als færgen i Fynshav. En lang tur hjem i godt selskab var begyndt.

Den frokostpause i vejsiden

Vi gik, gik og gik. Snakken gik, mens landskabet forandrede sig. Det meste af ruten gik på landevejen, da Gendarmstien var lagt bag os. Vi skulle bare ned til færgen og hjem. Halvvejs holdte vi en dejlig pause. Den sidste øl blev delt og drukket.

gendarmstien bål vandring i danmark hannah in colors udendøres pejs

Da vi tjekkede billedet grinte jeg og sagde til Sonni:
“Du ser mega sur ud”
“Det er jeg slet ikke”
“Nej, det ved jeg. Du spiser bare. Spiser du egentlig ikke altid på vores billeder ?”
“Hahaha, jo det tror jeg faktisk. Men der skal jo noget til at holde denne mandekrop kørende”

Sådan er det at hænge ud med en blogger. Der skal tages billeder. Bare spørg Brian da vi fejrede Sankt Hans i 2018.

Vi delte den sidste øl og den blev åbnet med min multi tool. Det er første gang den har åbnet en øl. I kan se mere om den her.

gendarmstien bål vandring i danmark hannah in colors leatherman juice 2s gendarmstien bål vandring i danmark hannah in colors leatherman juice 2s

Det er en lille lækker multitool. Den er venligst sponseret af Spejdersport.

Da vi havde spist færdig, pakkede vi sammen og vandrede videre. Sonni ville gerne nå færgen kl 16. Vi gik ret hurtigt. Hurtigere end mit normale tempo. Sonni’s ben er jo meget længere end mine. De tager længe skridt og er altid foran mine. Men sådan er det. Jeg prøvede at følge trop.

Forestil jer en lille mops ved siden af en grand danois. Sådan!

Det sidste stykke ned til færgen løb vi. Klokken var næsten 16 og jeg tænkte:

“Jeg magter ikke at den sejler lige foran næsen på os”

Lang tur hjem i godt selskab

Vi løb ind ad boven og i det vil kommer ind fjerner dækmanden det lille grønne hegn. Derefter sejlede vi. Så hvis vi ikke havde løbet, var den sejlet lige foran næsen på os.

På Als færgen sad vi og drak en kop kaffe og snakkede. Helt groggy af løbeturen og den tørre varme som ramte os som en mur. Overfarten tager kun 50 min. En lang tur hjem i godt selskab behøver ikke at være kedeligt.

Efter vi landende i Faaborg, troede jeg at busserne kørte ned til færgen. Det gjorde de bare ikke. Dårlig planlægning fra min side. Sonni tog det heldigvis godt. Vi lagde en ny plan.

Vi ringede efter en teletaxa. Ingen af os havde prøvet det før. Vi vidste heller ikke hvad det var. En tavle på kajen oplyste om muligheden. Men den kunne vi ikke vente på. Den ville komme om 1 time. Det var virkelig koldt og vi ville bare HJEM til Slagelse.

Ny plan. En lang tur hjem i godt selskab kunne åbenbart godt blive længere. Vi begyndte at vandre de 8 km ind til Faaborg. Sonni ringede og fortalte teletaxa selskabet, at vi var begyndt at gå. Det kunne man ikke. Man skal blive stående.

Mens han snakkede, tomlede jeg efter et lift til Faaborg. Endelig lykkedes det. I Faaborg ventede vi på bussen til Nyborg. I Nyborg ventede vi på toget til Slagelse.

I Slagelse hoppede vi af. Krammede farvel og lovede at ses om nogle dage igen. Vi har flere planer. men for nu skal vi hvile, pakke ud og jeg har noget skrive arbejde til vandrebloggen.

Så en lang tur hjem i godt selskab føles ikke så lang med en ven ved din side.

Kulden kommer snigende ind på mig

Inden jeg slutter denne omgang dagbog fra Gendarmstien, vil jeg lige smide noget om kulden og min sovepose jeg havde med.

De sidste par nætter og dage har Sonni og jeg kunne mærke en markant forandring i temperatur. Det er blevet meget koldere. Vi frøs begge to om natten. Det er mest fødderne. Sonni drillede endda mig med, at jeg havde sovesokker med. Men jeg er glad for dem. Jeg har altid sovesokker med på mine vandringer. Helt specielle udvalgte sokker, som jeg KUN bruger til og sove i.

Så da han forsigtig sagde aftenen før, at han havde OVERVEJET sovesokker, sagde jeg bare:

“Nååå, så det har du ? Jeg dømmer dig ikke, hvis du sover med sokker om natten”

Ja, man har jo et standpunkt til man tager et nyt. Der er mange måder og holde varmen på om natten i soveposen. Jeg har kørt uldundertøj og sovesokker. Om sommeren varierer tykkelsen af uldundertøjet og jeg kan godt droppe sovesokkerne. Det har 100 % fungeret for mig.

Hvis jeg skulle starte i dag med at vandre Gendarmstien, skulle jeg tage min fleeceliner med ELLER min vinter sovepose. Den jeg havde med i februar 2017. I kan se den her ➡ “En slem forskrækkelse på en ellers dejlig vandre dag”

Jeg har haft min Asivik Trekker 3S med på Gendarmstien. Den er simpelthen for kold nu. Her lige inden november. Det er kun en 3 sæsoners. Jeg elsker den. Men som sagt – så er den for kold nu.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *