Ligestilling i friluftslivet for kvinder

Ligestilling i friluftslivet for kvinder er noget jeg ofte spekulerer over, når jeg selv er ude og vandre. Så i dag på kvindernes internationale kampdag i dag, vil jeg prøve og sætte ord på mine tanker. Noget jeg ofte får lange løg af herhjemme. Det ved jeg slet ikke om man som kvinde må sige. Jeg har nemlig ikke løg.

Der mangler et aspekt i ligestillings debatten

Men jeg synes faktisk vi mangler et aspekt af den debat. Friluftsliv aspektet. Så den får I i dag af mig. Så må vi håbe løgene ikke bliver så lange. Ligestilling i friluftslivet for kvinder. Hvorfor er kvinder bange for og færdes alene ?

Som solovandrings kvinde får jeg ofte spørgsmålet:
“hvordan tør du at vandre alene og sove ude i skoven”.

Det gør jeg fordi jeg ikke er bange. Jeg vælger ikke at være bange. Jeg har været nervøs i starten. Men ikke mere.
Jeg kunne ikke forestille mig, at I mænd får samme spørgsmål. Eller hvad ?

Det er så ærgerligt, at mange kvinder ikke tør færdes alene. Uden en mand. Hvad nu hvis det var to kvinder sammen ?

Kvinder er bange for at blive overfaldet, voldtaget, bestjålet og forulempet når de færdes alene. Jeg må indrømme, at jeg har svært ved og sætte mig ind i det. Aldrig på mine vandringer, rejser eller i mit friluftsliv er jeg blevet antastet eller overfaldet af mænd.

Til gengæld blev jeg næsten voldtaget i en port i Aarhus for 14 år siden. Jeg afværgede ham og gav ham en knytnæve. Men det var i storbyen og med alkohol i blodet.

At kunne starte et bål i en skov og sove alene i et shelter alene som kvinde, burde at være muligt for en kvinde. Ligesom på mit billede.
Førstehjælpskursus hannah in colors hedehusene overnatning i skolen bål røde kors vandring i danmark arrangede vandreture danmark vestsjælland slagelse solhøj fælled hedehusene

Det er fra dengang jeg var på udvidet førstehjælpskursus i Hedehusene ➡ “Førstehjælpskursus og hygge i skoven bagefter”

Hvor jeg sover, får du aldrig og vide

Med alt det i tankerne, er der alligevel ting jeg aldrig ville gøre. Én af de ting er at fortælle hvor jeg sover når jeg vandrer alene. Ofte ligger jeg langt ude i skoven alene. Så hvis der var ligestilling i friluftslivet for kvinder, så kunne jeg uden bekymringer sige hvor jeg var.
Jeg gør det ikke af en bestemt grund. Den kommer her.

Når jeg kryber ned i min sovepose og vender ryggen til åbningen i shelteret, for og ligge mig til og sove, så er jeg ret sårbar. Det er nemt og overfalde en kvinde som sover alene langt ude i skoven. Man kan så let som ingenting snige sig ind på mig og overfalde mig.

Jeg gør det for og beskytte mig selv. Min frilufts blog er offentlig. Jeg aner ikke hvem der kigger med eller hvilke intentioner de har. Derfor fortæller jeg aldrig hvor jeg sover om natten når jeg vandrer alene.

I oktober 2018 vandrende jeg Gendarmstien med min kammerat Sonni. Sjovt nok skrev jeg flere gange i min vandre dagbøger hvor vi sov. Så åbenbart er jeg mere tryg med en mand ved min side om natten på en vandring. Ville en fremmede mand opsøge mig, nu når der lå en mand i shelteret ?


Billedet ovenover er fra Gammelgab på Gendarmstien. I kan læse dagbogen her ➡ “Gammelgab bød på fællesspisning”

Ligestilling i friluftslivet for kvinder

Grunden til mine løg bliver lange på denne dag er, at der ER og skal være forskel på mænd og kvinder. Medmindre det gælder løn for samme arbejde, retten til hvem man vil giftes med og uddannelse, så skal der være forskel. Ligestilling i friluftslivet for kvinder og for mænd.

Desuden føler jeg mig også mere indeni som en mand, end som den kvinde jeg er udenpå. Jeg tror mere på individets frihed og muligheder. Ikke opdelt som mænd og kvinder.

Hvis du vil læse mere, synes jeg du skulle læse denne artikel fra Curly Camper. Hun skriver om hvordan hun startede med at sove alene. Fin beskrivelse. Men også hvordan hun en gang måtte ringe til hendes kæreste og tage hjem med ham.
Hun giver også gode råd, såsom at fortælle dine nærmeste hvor du er. Det gør jeg altså ikke. Brian aner aldrig hvor jeg er når jeg er ude. Han er 100 % tryg. Hvis jeg blev overfaldet, hvad kunne han så gøre ? Jeg er ofte flere 100 km fra ham. Det er jeg altså ligeglad med. Jeg kan passe på mig selv.

Jeg kunne godt tænke mig, at vide hvorfor kvinder er så bange ? Er det fordi de har oplevet noget ? Personligt synes jeg det er så ærgerligt. Friheden, roen og den magt man føler ved at kunne klare sig selv er så tilfredsstillende.

Er der også mænd derude ? Er der mænd som heller ikke tør og færdes alene ? Som også er bange og ikke vil sove alene i en skov ?

Siden jeg startede denne vandreblog i 2017 har mit mål og intention været at inspirere til og komme ud.
Ikke kun kvinder. Men for dig som måtte have brig for min blog og ord. Tak 💚

💚 fra Hanne

 

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *