Magien ved vandring

Magien ved vandring kommer aldrig under pres. Eller det gør den aldrig hos mig. Magien ved vandring kommer når der sker ting man ikke troede kunne ske.  Min magi kommer når jeg overvinder noget, når jeg kan mærke jeg vokser af mit eget selskab i naturen og når roen stileheden indfinder sig.

Magien ved vandring er ikke det nemmeste emne at skrive om. Men i denne artikel skal jeg gøre mit bedste. Jeg synes nemlig det er vigtigt. På mine vandringer har jeg oplevet magien ved vandring rigtig mange gange.

Billedet yderst til venstre er fra Fanø strand. Læs dagbogen her ➡ “Regn og torden er lige med en lur”. I midten er det poserer jeg lige syd for Harboøre. Læs dagbogen her ➡ “Vildmarks brunch i en fremmede have”. Til højre er fra vandringen med sne, kulde og uovertrufne naturoplevelser. Læs dagbogen her ➡ “Sne ved Vesterhavet”

Alle dage havde én ting til fælles. Dage som formede mig som menneske og hvor naturoplevelserne, stilheden og roen stod i kø.

Den noget svære opstart

Da jeg sad klar til min allerførste vinter vandring 1. december 2017 i baglokalet hos Spejdersport i Aalborg, vidste jeg ikke hvad der ventede mig.

Min store grønne Osprey var pakket og klar til det store eventyr. Fornøjet drog jeg afsted. Skæbnen ville, at jeg ikke nåede bussen. Så i stedet for at vandre mod Bjerget shelter, gik jeg fra Kennedy Arkaden og ud til det nærmeste shelter i Aalborg Ø.

Den nat kom der ingen magi. Magien kom først senere. Starten gik ikke godt, fordi jeg frøs med klaprende tænder hele natten. Soveposen var ikke varm nok.

Det var grusomt, og jeg kunne have givet op lige der. Vi har alle en tildens til at ville have altid her og nu. Men magien kommer aldrig under stress eller pres. Det er i hvert fald min erfaring.

Jeg gav selvfølgelig ikke op. Hvorfor skulle jeg ? Dagen efter gik jeg tilbage til Spejdersport og forklarede sagen. 10 sekunder senere var der en anden varm sovepose, en fleeceliner og et tykt isolerende skumunderlag.

Jeg var reddet. Men også lidt skeptisk. Den iskolde nat sad stadig i min kolde krop.

Jeg skulle nok have fulgt mit eget råd. Mit eget råd er og prøve sin sovepose og underlag af tæt på ens hjem. Så kan man altid komme hurtig hjem hvis udstyret svigter. Men det råd kom jeg først på efter min første kolde vintervandring,

Optimistisk og ventende efter den eftertragtede magi drog jeg afsted med den nye sovepose. Satte min lid til den, men troede ikke på noget, inden den havde bevist sit værd.

Kvinde versus naturen

Når jeg vandrer alene er det mig imod naturen. Det bedste ved at opholde sig i naturen, er at den giver tifoldig tilbage. Til gengæld kræver den også noget. Tid, opmærksomhed og indordning.
Naturen er fuldstændig ligeglad hvem du er. Hvad din stilling er og hvor du kommer fra. Alle bliver behandlet ens.

Det er netop de faktorer, som jeg er fuldstændig vil med. Det med at alle bliver behandlet ens.

Billedet til venstre er fra en meget stille morgen i eget selskab. I Nr. Lyngvig havn mellem Søndervig og Ringkøbing. Læs dagbogen her ➡ “Anden sidste dag startede i Søndervig”.

Billedet til højre er fra endnu stund jeg aldrig glemmer. Nationalpark Thy i shelteret i Stenbjerg. Rolig og stille aften som gik med bål og tid til og tænke. Læs dagbogen her ➡ “Træt på vandreturen”

Noget andet jeg også er vild med er at fornuftige og logiske beslutninger bliver belønnet. Det tilfalder min tankegang helt vildt. Det falder mig naturligt.

Når man vandrer har man to retninger. Man kan vælge to sider. Den ene et at bekæmpe, hidse sig op eller give naturen skylden. Placering af skyld får man ikke noget ud af.

Den anden er mere ligetil. Den er jeg, nok ikke overraskende, fan af. Den går ud på at bare være til. Gå med flowet. Lære af den forrige dag, forrige situation og forrige regnvejr eller sne.

I det sekund, man følger med, kommer magien. Lige der kommer magien som jeg elsker.

Når magien rykker ind

Magien på mine vandreture kommer altid når jeg mindst venter det. Det er så fantastisk. Den kan komme på den første dag, eller den kan komme efter den første uge. Det kommer an på så meget. Men når den slår ned, er man ikke i tvivl. Ikke i et sekund. Det er barde en følelse, af at alting går op i en højere enhed og at dette sekund er unik. Man føler sig både speciel og heldig.

Magien kan opstå alle mulige steder. Steder man ikke forventede det ville ske. Man kunne måske tro, at det kun opstår i noget storslået natur. Måske noget natur Danmark ikke har. Men det passer ikke. Alle steder pusler magien og dukker op.

For mit vedkommende er det både sket ved Vesterhavet, på en kro i Tversted og i National Parken Thy. Tre forskellige steder. Magien opstår også tit under et måltid, når jeg sidder alene i roen i skoven.

Jeg tror, at magien er individuelt. Hvad søger du ? Hvad mangler du ? Hvad tiltrækker du ?

Magien kommer ikke hvis du jagter den. Magi skal du gøre dig fortjent til. Med det mener jeg, at den ikke kommer i sofaen hjemme foran fjernsynet. Den kommer når du er ude og opleve. Det kræver en indsats. Den er heldigvis minimal. Ellers ville det jo ikke være det værd.

Derfor vandrer jeg

Når du vandrer lære du at sige “Pyt”. Du siger ikke pyt til sikkerhed, kiloene i vandrerygsækken eller til regnvejr. Du siger pyt til det du ikke kan styre eller kontrollere. Det er virkelig en vigtig lektie at huske. Ikke bare på en vandretur. Men også i hverdagen hjemme igen.

Vælg dine kampe – og hold så på dem. Lad resten gå. Det er ikke det værd. Du gjorde dit bedste og næste gang ved du så bedre.

Jeg vandrer af mange årsager. Der er så mange forskellige grunde. Rigeligt at tage af.
Den tillærte evne til at kunne sige “Pyt”, er en af de mange grunde. Der er nemlig ingen pointe, i at prøve at kontrollerne alt. Det er dét jeg kalder perfektionisme. Det eksisterer ikke. Det stresser.

Naturen er også en af grundende. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvad det er, men naturen virker healende og terapeutisk. I skoven, som på billedet nedenunder, finder jeg den ro og stilhed som jeg så gerne vil have.

Billedet er fra Gendarmstien. Læs dagbogen her ➡ “I ly for regnen i Høruphav”. Så smuk en vandretur i Sønderjylland og Als.

magien ved vandring

Til gengæld kan man prøve at forudse og forberede det meste. Tænke situationer igennem. Men samtidig være forberedt på at man ikke kan forudsige og kontrollere alt.

Man tror det er løgn, men en vandretur kan ændre dig. Dét jeg har lært på mine indtil nu, er noget jeg vil have mere af. Jeg ved der er meget mere jeg skal lære. Mere til mig af magi og natur til mig derude.

Naturen er også en af grundende til jeg vandrer, Ligeledes det faktum, at jeg elsker at udfordre mig selv. Føle mig stærk og skarp.

? Fra Hanne

You may also like...

2 Responses

  1. Bente Petersen siger:

    Hej Hannah.
    Dejlig læsning og hvor er det skønt når magien kommer brasende til en lige et sted derude.
    Magien for mig er også en meditativ tilstand, lykkefølelse i spiltsekunder hvor følelsen er at tiden står stille.
    Dejligt at følge dig…… jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide hvad din vinter sovepose hedder….. ?
    Kan du have en dejlig dag…… ❤
    Hilsen Bente ?

    • Hanne siger:

      Hej Bente. Dejligt du kunne lide mine natteskriblerier.
      Magien er nemlig også en meditativ tilstand i et splitsekund. Det går hurtigt nogle gange.
      Magi kommer i mange afskygninger.

      Min vintersovepose er en lækker tyk sag. Den har ingen skam og fylder hele mit lille 1-mands telt. Det er en Warmpeace Viking 900.
      Den reddede min vandring i
      december 🙂

      ? fra Hanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *