Min fortid nippede mig uventet

Min fortid nippede mig uventet i dag. Lige som jeg ikke troede, at det kunne blive bedre og vildere, var det lige det som skete. Når man stikker næsen frem og stiller spørgsmål, og tilmed begynder at grave, ja så sker der ting og sager.

Dagen startede i haven

Dagen startede ellers stille og roligt. I haven i Råhede. De unge mennesker tog afsted på arbejde om morgenen og kort efter stod jeg op.

Fakta
Dag 12
10 km i dag og 106 km i alt
Fra teltet i en privat have i Råhede til shelter tønden i en privat have i Rejsby

Jeg tjekkede mit telt indvendig og blev lidt bekymret. Vejret havde været stille og ingen regn. Alligevel var det vådt på teltdugen. Bunden af min sovepose var meget våd og der var dråber på. Ikke så godt.

Jeg hængte den ud på deres tørresnor og gik i gang med andre huslige pligter. Da jeg skulle rulle mit underlag sammen, så jeg noget nyt. To buler.

Jeg blev ret bestyret, fordi jeg elsker det liggeunderlag. Billedet sendte jeg til min kontakt i Spejdersport. Straks ringede han op.

Forklaringen var såmænd bare, at limen havde sluppet i rillen. Det gør underlag en gang imellem. Han spurgte:

“Vil du have sendt én forud på din vandring?”
“Hmm, mja”
“Jeg kan også sende én ny hjem til dig?”
“Det må du meget gerne”

Han spurgte om jeg skulle have den lidt bredere og længere i stedet. For som han sagde:

“Den giver bare lige lidt mere luksus”
“Mere luksus!? Jeg kan ikke få det mere luksus”
“Den er ellers grøn”
“Hahaha”

Der var ingen problemer med returretten. Jeg får tilsendt en ny hjem til Slagelse. Sådan! Whuhu! Læs mere om hvordan du holder dit elskede liggeunderlag og om delaminering på Spejder sports egen hjemmeside her ➡ “Guide til liggeunderlag”

Sovepose miraklet

Jeg spiste morgenmad og lavede kaffe. Efter måltidet ville jeg lige tjekke min pose. Og sørme ikke om den var tør. Jeg fatter det simpelthen ikke. Den er så skamløs lækker. Tørrer hurtigt og varmer mig så dejligt om natten.

Faktisk var det delaminerede liggeunderlag også vådt. Også nede i bunden. Det smed jeg bare ud på fliserne. 1 halv time senere var det også tørt. Så nemt kan det være.

Afgang og lidt vand fra en branddam

En gang i mellem rammer tørsten bare voldsomt.

vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark vandring året rundt vintervandring vandring om vinteren nationalparken vadehavet vadehavet diget lifestraw branddam Min fortid nippede mig uventet osprey atmos

Halsen snørrer sig sammen. Læberne er tørre og det eneste jeg kan tænke på er vand.

Jeg havde intet vand med. Men da jeg kom forbi en branddam, tankede jeg lige op. Drak til min tørst var slukket.

Den Lifestraw er bare min redning. Gang på gang. Bedst af alt er at den fjerner stressen ved altid at skulle gå efter vand.

Efter succesen med vandet traskede jeg videre.

En stille frokost på mine vilkår

Det næstbedste må være en helt stille frokost ved Diget.

vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark vandring året rundt vintervandring vandring om vinteren nationalparken vadehavet vadehavet diget Min fortid nippede mig uventet optimus terra brænder havarti ost Anton Berg marcipanbrød

Så er der frokost. Bolle, dyp kaffe og marcipanbrød.

Det var så lækkert. Der var ikke en eneste lyd. Ikke engang fuglefløjt.

Jeg hev min Optimus brænder frem, fordi jeg havde lyst til kaffe. Og nu havde jeg jo skaffet vand.

Efter frokosten med indbygget pause, pakkede jeg roligt sammen. Stod og kiggede på en rovfugl på arbejde, inden jeg gik videre mod mit mål. Rejsby.

Min fortid nippede mig uventet

Min fortid nippede mig uventet, da jeg gik ind mod Rejsby. Forhistorien bliver I nød til at vide, så I er med, hvorfor denne dag blev så vigtig for mig.

Jeg har som barn boet i Rejsby. Senere som teenager, har jeg ofte besøgt min mor, som boede her i Rejsby.

Hun har boet længe i byen sammen med hendes kæreste. Han døde desværre i 2013. Jeg besøgte ham på Haderslev sygehuse lige inden han døde. Min mor var kunst. Vi begravede ham og min mor flyttede fra huset og ind til Skærbæk.

Alle børn og deres partner hjalp med at rydde ud i det store hus. Det var virkelig noget gammelt lort.

Huset var blevet vækket til live igen

Da jeg passerede byskiltet, spottede jeg vejen hvor huset lå. Mit hjerte sprang et slag over. Skulle jeg gå derned og kigge? Jeg gik selvfølgelig derned. Jeg har tænkt på det hus i 5 år.

Det så helt anderledes ud. Mens jeg gik hen mod huset, blev jeg spottet af én i vinduet. Så måtte jeg ligesom give mig til kende.

Jeg præsenterede mig selv, og ret uventet blev jeg inviteret indenfor.

“Vil du se det nu?”

Der var ikke noget, jeg hellere ville.

Masser af kaffe og masser af snak

Min fortid nippede mig uventet. Jeg spærrede øjnene op. Totalrenoveret og så flot. Parret som bor der nu, vidste ikke hvordan det før så ud. Det kunne jeg forklare dem. Også ned i detaljer.

Det endte med, at jeg var der i 4 timer og drak 4 kopper kaffe. Hvor er jeg glad for at jeg fulgte min intuition. Huset er blevet total istandsat. Det trængte den også til. Så flot.

En familie lavine

Jeg har af forskellige årsager desværre ikke snakket med min mor i 5 år. Men efter fortiden som nappede mig uventet, har jeg besluttet mig for at besøge hende på min vandring.

I den forbindelse har jeg snakket med mine søstre, som jeg heller ikke har snakket med længe.

Som så igen har affødt flere projekter i byen. Flere ting jeg skulle tjekke ud. Minderne har fuldstændig blæst mig bagover.

Min fortid nippede mig uventet. Men det gør ikke noget.

En overnatning i en tønde

Efter besøget, tog jeg tasken på ryggen, sagde pænt farvel og vandrede over til min overnatning.

En overnatning som bunker familien havde arrangeret. De kender hinanden. Alle kender hinanden herude.

Værtsfamilien er noget så søde. Jeg er blevet indkvarteret i en tønde. Den er så sjov. Den fungerer ligesom et shelter.

Da jeg puttede ned i posen, faldt jeg hurtigt i søvn. Den vilde tur ned af mindernes vej havde gjort mig træt. Er den ikke fin ?

Allerede på det tidspunkt overvejede jeg at blive en dag mere. Jeg syntes ikke jeg ligesom var færdig med at grave. Men min værtsfamilie skulle også være med på den.

Endelig havde jeg en mulighed for at få svar på nogle løse ender, som jeg havde tænkt på i 5 år.

Min fortid nippede mig uventet og gav mig allerede første dag nogle svar om min fortid. Nu gjaldt det dag nummer to.

Dag 2 var ligeså vild. Læs om dag 2 her ➡ “Rejsby lukkede de løse ender”

? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *