Min pandelampe gør ikke jobbet

Min pandelampe og jeg vandrede 6 km i mørke. Den første halve time var solen ved og gå ned, så mørket havde ikke lagt sig endnu.

Men min pandelampe lyser ikke på det jeg skal se. Mere om det senere. Først noget om dagen.

Fakta
Dag 5
15 km i dag og 43 km i alt
Fra mit telt i en skov udenfor Smidstrup til mit telt i en skov ved Tisvildeleje

Leave no trace

Når jeg vandrer er jeg altid en stolt “Leave no trace” vandrer. Princippet går bare i sin enkelthed ud på og behandle naturen nænsomt, bruge hvad man finder og når man vandrer videre, kan ingen se man har været der.

Det sætter jeg en ære i. Derfor ønsker jeg mig stadig Allemandsretten her i Danmark.

I stedet for en stuvede fuld shelterplads med gøende hunde og skrigende børn, kunne man selv søge sin overnatning.

Hvis vi virkelig skal finde roen og freden er optagede pladser ikke løsningen.

Løsningen er og finde sin eget lille paradis. Behandle det med respekt og komme ned i gear.

Sådan havde jeg det, da jeg forlod min plads. Alt var pakket. Alt var klart. Voila!

Min pandelampe

Sådan er det hver gang. Jeg tager alt med. Også skrald.

Overskudsvarme er det nye sort

I februar lærte jeg noget om overskudsvarme. Dengang kæmpede jeg lidt med at arbejde uden handsker på. I februar er det også klart koldere. Inden jeg blev så klog, snakkede jeg lige med min kontakt i Spejdersport.

Det er virkelig mildt i december. Jeg har ikke sådan rigtig frossen.

Min pandelampe

Solen skinnede og vejret var mildt. Jeg lærer noget hver gang jeg er ude. Også på denne tur.

At vandre i december og februar kan slet ikke samlignes.

Overskudsvarme kan ikke altid lade sig gøre. Det kan altså også blive for koldt. Vinden kan aflive ens hænder på ingen tid.

Glad startede jeg på dagens vandring.

Næsten ligesom Vesterhavet

Jeg havde næsten ikke vandret da jeg så et lille hul i buskadset. Vejen førte ud til vandet. Det måtte jeg lige tjekke ud.

Det var jeg rigtig glad for jeg gjorde.

Min pandelampe

Min pandelampe

Det var ligesom og være ved Vesterhavet igen. Mit elskede Vesterhav.

Men hold da op det blæste. Der kan man ikke arbejde med overskudsvarme ret længe. Godt jeg har mine handsker.

Da billederne var taget og udsigten var nydt begav jeg mig videre.

Næste mål var Restaurant Søstjernen i Rågeleje. Det var der nemlig en helt speciel grund til.

Jobcoachen er med på en lytter

Jeg er jo det man kalder en langtidsledig. Derfor har jeg fået tildelt en jobcoach. Og hvor er det tiltrængt.

Længe har jeg råbt om hjælp. Først nu, og endelig får jeg den.

Hende og jeg havde et telefonmøde. Og til det ville jeg gerne have tid og ro. Hun er fantastisk. Siger så mange guldkorn. Kan svare på alle mine spørgsmål og så hører hun rent faktisk hvad jeg fortæller.

Mødet var godt. Jeg glæder mig allerede til næste gang.

Ud i mørket og vandre

Da jeg var færdig, blev jeg hængende lidt. Ejeren var på arbejde og vi faldt i snak. Senere kom hans far. Han var ligeså sjov og snakke med.

Jeg måtte gerne blive. Få lidt mere kaffe og læse. Hvis jeg var i kold og ensom.

Men jeg skulle videre. Ud i mørket med min pandelampe.

Jeg tog mit overtog på. Spændte Osprey’en ind og trådte ud med smil og grin. Det var hyggeligt. Lige hvad jeg manglede.

Nu var det kun min pandelampe og jeg.

Min pandelampe er som en død sild

Min pandelampe lyser simpelthen ikke nok op.

Hvor et det frustrerende. Jeg kan ikke engang lyse på noget 1 1/2 meter væk.

Den kan ikke lyse op inde i skoven og finde et shelter.

Hvis min pandelampe skal lyse ned ad en vej, måske for og tjekke noget. Så lyser den slet ikke nok. Det er så frustrerende og skulle gå hen til stedet og lyse. Hvorefter min pandelampe så heller ikke lyser nok op.

Inde i teltet fungerer den perfekt som hyggelys. Og selvfølgelig til at lyse, når jeg skal finde noget.

Om det er batterier som bliver afladet hurtigt i kulden, skal jeg ikke kunne sige.

Men en ting er sikker. Jeg så Sonni’s pandelampe da vi vandrede Gendarmstien. Hold da op. Den lyste imponerende op.

Har du altid været så sløj min ven ?

Jeg kan altså ikke mindes at min pandelampe har lyst så dårligt.

Og jeg har både brugt den i december og februar. I februar er det endnu koldere.

Måske husker jeg forkert ? Måske har jeg bare set hvordan en anden pandelampe kan lyse op.

Men jeg skal ikke havde den med igen. Ikke hvis min pandelampe bliver ved med og lyse så svagt op.

På vejene i trafikken er det ret så farligt. Bilisterne skal kunne se mig.

Her vil jeg bo

Mit mål var egentlig bare og få gået nogle km. I mørke. Hvorfor jeg ikke har dyrket mørke vandring før, ved jeg ikke.

Jeg er ikke mørkeræd. Jeg er ikke utryg. Jeg trives i mørke. Så hvorfor har jeg aldrig gjort det ?

Jeg tror bare jeg tænker, at dagen og vandringen er forbi når det bliver mørkt.

Det jo helt gokke-lok. Man kan jo vandre hele døgnet. Hvis man tør.

Jeg fandt et lille stykke skov nær Tisvildeleje. Med smukke birketræer.

Der slog jeg mit telt op. Kogte pasta cabonara med cocktailpølser. Drak en masse vand. Så tørstig.

Hoppede i posen og tjekkede mon rute. 15 km var det blevet til. Jeg var alligevel overrasket.

Godnat 💚

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *