Mit vandre mojo er tilbage

Mit vandre mojo er tilbage og denne gang er det for fuld styrke. Ofte når jeg starter på en lang vandretur går der lige nogle dage før det hele indfinder sig. Både mit sind og de grundlæggende praktiske ting.

Mit vandre mojo er en tilstand hvor tingene bare kører glat uden jeg gør så meget. Benene går bare. Roen og freden er kommet over mig. Selvom denne vandretur startede ret skidt og overvældende, er den vendt nu. Læs om dagen her ➡ “Kulde med kulde på og kuldeforvirring”.

Læs også om dengang jeg vandrede Camønoen, hvor mit vandre mojo kom tilbage. Magien kom en morgen hvor jeg kom til af grine af en måge. Den dansede elektrisk boogie. Efter en overnatning på stranden kom magien tilbage. Læs afsnittet her ➡ “Når magien vender tilbage”.

Gensyn med et gammelt shelter på Fanø

Annadalsbjerge shelteret vil for altid stå for noget specielt hos mig. Det var det allerførste shelter jeg sov i da jeg startede min vandre karriere. Jeg husker denne nat krystalklat. Nu her 7 måneder efter er der sket meget. I dag er jeg ligeglad med at sove i shelter alene langt ude i skoven.

Men dengang var jeg hundeangst og erklærede alle mine vandringer fremover for: shelterfri. I dag griner jeg lidt af det. Dengang mente jeg det. Læs afsnittet her ➡“Regn og torden er lige med en lur”

Vil du også besøge Fanø ? Tjek Fanø Færgens side ud her ➡ “Fanø Færgen”. Vil du også sove Annedalsbjerg shelteret ? Læs mere her på “Annedalsbjerg shelterplads”.. Det ligger dejligt langt ude i skoven, hvor ingen kan se eller høre dig. Det er et fantastisk shelter.

Kolde fødder og varm kaffe

Dagen startede som altid i posen. Jeg havde døjet lidt med iskolde fødder hele natten. Det undrede mig meget. For det problem havde jeg slet ikke i december. I selvsamme pose og sove setup.

Jeg satte vand over til kaffe på brænderen og denne gang tændte jeg med en lang tændstik. Der er en lille gnist lighter med. En lillebitte gnist. Jeg synes den er svær og ramme gassen med. Måske kræver det bare mere øvelse.

Så er der morgenkaffe om lidt.

Jeg fortalte i forgårs om min oplevelse med min gasbrænder til min kontakt i Spejder sport. Han kunne fortælle, at gnisten før var bygget ind i gasbrænderen. Så gav det hele pludselig mening. Det er altså storartet, at have mulighed for at trække på deres viden og ekspertise. Det værdsætter jeg virkelig meget. Jeg ved nemlig ikke alt.

Så nu er der styr på det. Den lille piezo tænder skal helt ned til gassen. Ellers kan gnisten ikke nå. Min gasbrænder er en lille Optimus Elektra Fe. I kan se min anmeldelse her.

Så nu skulle der ikke være problemer med den. Nu kender vi hinanden og vores hemmeligheder. Mit vandre mojo er også båret på vej opad. På vej opad når jeg har styr på min gasbrænder.

Mit løbende vandre mojo kom tilbage

Jeg gjorde mig færdig. Skrev det meste af dagens indlæg. Postede det dog ikke. Pakkede mine ting. Uden kolde fingre.

Min plan var at nå Fanø færgen i god tid. Jeg skulle i Spejdersport og hente min længe ventede pakke fra Brian og have den nye hue. Da jeg kom traskende et stykke fra havnen, hvor jeg havde udsigt til færgelejet, kunne jeg se at Fenja var på vej ind. Den skulle jeg bare nå. Tiden var ved at løbe fra mig.

Så jeg satte i løb. Alt hvad jeg kunne spæne, spænede jeg. Det var altså hårdt. 13 kg og noget på ryggen. Jeg sejlede tilbage med Fanø Færgen fra Fanø.  Jeg løb ikke hele vejen. Mit vandre mojo er tilbage. I den grad. Også løbende.

Et styk færge nået

Da jeg gik ombord var jeg glad. Det var dejligt, at nå det jeg havde sat mig for. På færgen var jeg så tørstig. På Menja kunne jeg ikke finde vand. Jeg ledte efter vand på Fenja også. Fandt ikke drikkevand. Jeg havde ellers min fine 1/2 ltrs bløde flaske klar. Jeg måtte undvære.

Overfarten tager hele 12 min. Så der er lige tid til en færge selfie og selvom jeg intet vand fik gik det alligevel.

En fæl skuffelse ventende

Jeg sigtede efter Spejder sport og glædede mig meget til den nye hue og dunvesten i pakken. Skuffet blev jeg. Pakken var  ikke kommet. De får slet ikke pakker om lørdagen. De får kun pakker tre gange om ugen. Det slog mig sgu lige kortvarig ud. Jeg havde så meget brug for den.

Men optur over den nye hue. Den sidder helt tæt og fast til mit lille hoved. Med alt mit lange lyse hår glider huer altid rundt. Ikke denne. Den holder endda på mit hår.

Mit vandre mojo er i den grad tilbage med en god hue. En god hue som sidder tæt ind til mit hoved.

Et hyggeligt møde

Skuffet gik jeg fra butikken. Vi aftalte at hun ville skrive til mig, når pakken kom. Hun ville tage den med nedad i landet. Så den er på vej. Om den kommer i morgen eller om 14 dage. Det ved ingen.

Efter turen i Spejder sport, havde jeg aftalt at mødes med en mand herfra området. Skolelærer og har en friluftslinje på en folkeskole. De har booket mit foredrag i næste måned. Vi skulle bare lige hilse og snakke lidt. Det var ret så hyggeligt

Jeg havde næsten pakket hele min taske ud, inden han tog videre. Efter han gik, tankede jeg lidt mere strøm og sluttede i Kvickly. Fordi en ny plan havde formet sig op i mit hoved.

En ny plan kommer til

Jeg ville se om jeg ikke kunne finde noget alternativt indtil pakken kom. Noget man kunne købe i en almindelig butik.

Jeg fandt en ok hættetrøje med sigende tekst på mavsen “Keep up, Dont give up”. Jeg smilte meget bredt da jeg så teksten. 2 par sovesokker. Sådan. Nu ser vi. Jeg har i hvert fald gjort noget aktivt, inden pakken kommer.

Indtil pakken fra Brian kommer med min dunvest gider jeg simpelthen ikke at fryse. I Kvickly kan jeg selvfølgelig ikke købe alle de lækre ting som jeg kunne i Spejder sport. Så en gang imellem må det næstbedste gøre det ud.

Huen ligger nederst til højre. Hættetrøjen og sokkerne er der også.

Så nu regner jeg ikke med at fryse mere.

Mit vandre mojo er tilbage for fuld styrke

Efter den store shoppetur, begyndte jeg at gå ud til shelteret. Mit valg faldt på Andrup, som lå tættest på.  På halvvejen blev jeg så frygteligt tørstig.

Svaret var Netto. Parkere tasken, op med den bløde flaske og fylde den med vand. Mens jeg gik rundt i butikken, drak jeg den halve liter vand. Den er så røvlækker. Jeg puttede den flade flaske i tasken og gik ud til shelteret.

Jeg drejede af ind i skoven. Helt mørkt var det. Nød det i fulde drag. Fulgte stien, gik ned ad en sti og vupti. Der lå pladsen. De mest huleagtige sheltre jeg har set. Ikke for handicappede eller gangbesværede.

Da jeg ankom sent og havde spist, puttede jeg mig bare i posen. Jeg var varm, mæt og træt. Jeg iførte mig de nye grå sokker og har sovet så brandvarmt og blødt.

Mit vandre mojo er tilbage. For fuld styrke. Det var alt. Så hyggeligt.

? fra Hanne