Når magien vender tilbage

Når magien vender tilbage ved vandringen er det nærmest en lettelse. Hvorfor var det at jeg vandrede Camønoen? Fordi jeg er vild med at vandre. Derfor. Nu ved jeg det.

De andre dage har humøret været knebent. Trætheden har forfulgt mig. Dagen før var slem. Læs afsnittet  “Overnatning på stranden og nøgenbadning”

Når magien vender tilbage er det de små tegn som viser sig

Du skal kigge godt efter. Men pludselig er de der. De små tegn, som viser dig når magien vender tilbage. Måske er det lige et splitsekund. Måske to. For mit vedkommende var det under morgenkaffen på stranden.

Det var tidligt. Jeg var vågen. Der var stille. Jeg sad og nød min morgenkaffe på stranden da en måge fangede min opmærksomhed.

Stilheden er min ven. Og ensomheden. Som er 1 mindre end tosomheden. Men ensomhed lyder forkert.

Mågen dansede vist elektrisk boogie. Det så så sjovt ud. Grinede af den. Sikke nogle frække moves den kunne. Den var i den grad morgenfrisk. Mere end jeg. Når magien vender tilbage handler åbenbart også en en elektrisk måge på stranden.

Kaffen blev skyllet ned. Jeg pakkede sammen og tog tasken på ryggen. Den var overhovedet ikke tung. Hvor jeg de andre dage har prustet og stønnet ved tanken om den på min ryg.

Hvis jeg kan nyde synet af en dansende måge og tasken ikke føles tung, så er jeg på rette vej. Personligt tror jeg søvnen og stilheden alene på stranden gjorde udslaget for mig. Dejligt!

På vej ned af stranden så jeg denne. Endnu

Det er da alligevel imponerende. Sikke en balance.

Hvor er den forbistrede vand henne

Min plan var at gå ned af stranden for at finde vand. Ikke saltvand. Men på mit Camøno kort viser de en vand piktogram. Jeg fandt den aldrig. Det er rimelig upræcist at smide de piktogrammer på. Det er ikke første gang for mig.

Jeg skulle over et stykke som var svært tilgængelige for at komme op på vejen. Jeg klatrede og endte på toppen.

Jeg kom op. Fandt stien og gik op på asfalt vejen

Helt min egen skyld

På asfalten igen fulgte jeg skiltene. Det gik strygende derudad. Lige indtil………lige indtil jeg passerede den samme vej ned til Rytsebæk Strand som dagen før. Jeg kunne se det med det samme.

Dumme fejl 40. Jeg var så sur på mig selv. Jeg kom dog hurtigt over det, da jeg ikke kan bruge det til noget. Sure mennesker tænker ikke klart.

Kortet blevet hevet frem. Den blev studeret og hvis jeg holdte en Nordøst retning skulle jeg gerne støde på Camønoen igen.

Mine ben startede op igen. Da jeg passede dette skilt i Hjelm, kunne jeg ikke lade være med at fnise

Advarsel Høns! Bok bok Bok. 1 mere var på vej ind i Hjelm. Så pas på. Det er en wild chick.

Pause i det grønne i stilhed

Jeg gik og gik og gik. Tankerne flød bare frit. Så blev det pludselig tiden til en frokostpause. Den blev holdt på en grusvej på en bakketop.

Af med skoene. Frem med Faaborg leverpostejen. Det var dejligt at sidde der. Der var helt stille. Ingen larm fra biler eller mennesker.

Desserten var et nedfaldsæble som jeg havde fundet dagen før. Skar den ud med kniven og gumlede lystigt. Lidt sur var den. Men sådan er livet. Ikke alle æbler er søde.

Hva’ hvor skal vi hen du?

Jeg gik videre efter endt frokost pause. Samme retning. Nordøst.

Da jeg kom over den sidste bakkekam på en lang lange vej, mødte synet af Stege mig. Så virkede min plan. For 2 km til højre ned af vejen ville jeg støde på Camønoen igen. Lige inden skulle der også ligge en teltplads. Og en gårdbutik. Perfekt!

Et figentræ så stor i en eventyrlig frugthave

Først snakkede jeg med dem på Tøvelde teltplads. De havde kun strømstik langt op under taget. Ikke engang jeg kunne nå. Men naboen som havde den nedlagte gårdbutik på Tøvelde gamle skole havde måske.

Jeg smed tasken og gik derind. Ganske rigtigt. Hun havde både strøm og stempelkaffe. Rigtig kaffe. Ikke instant. Så mens mine ting opladede drak jeg kaffe og vi snakkede sammen om Camønoen.

Hun var så sød. Hun havde drevet en biks her. Men det blev alt for overvældende og for hårdt, så hun lukkede i vinters. Men de heldige kan godt købe en stempelkaffe.

Da de alle var ude af huset, sendte jeg live til både Facebook og Instagram.

Det var en lille opdatering omkring mine erfaringer om Camønoen indtil videre.

Imens mine ting opladede færdig, fortalte damen mig, at jeg bare kunne gå en tur i frugthaven.

Hold nu op der var mange. Brombær, ribs, solbær, hindbær, kirsebær, pærer og flere forskelle æble- og blommetræer.

Og i gården stod det største figentræ jeg nogensinde har det. Jeg besvimede næsten. Jeg fulgte ruten rundt i frugthaven, mens jeg guffede løs. Haps haps! Jeg elsker figen.

Jeg landede noget forundret i deres gård, hvor jeg så spottede det figentræ. Manden stod på et stilads og spurgte om jeg ville have nogle figner. Ja tak!! Bare send denne vej.

Jeg hentede min kniv og guffede løs. Åh de var gode. Nu da jeg alligevel havde kniven med, gik jeg lige en runde mere og guffede løs. Endte ved figentræet igen. Det var højere end deres hus og var 40 år gammel. Jeg var og er stadig imponeret.

Når magien vender tilbage med aftensmad

Aftensmaden var Faaborg leverpostej igen. Med rekordflad bolle til.

Jeg knipsede lige et billede af shelteret. Til de interesserede.

Når magien vender tilbage

Resten af aftenen gik med at skrive dagbog til jer. Naboens sorte mis var nysgerrig. Hoppede ind til mig og spankulerede rundt. Vi havde nusset før og jeg tror den var fulgt efter mig. Sød var den. Når magien vender tilbage var lige det jeg manglede.

Grønt hjerte fra Hanne og sorte mis