Næstved Outdoor Festival

Næstved Outdoor Festival stod på programmet senere på dagen. Men inden friluftsfestivalen og morgenmad skulle jeg lige ordne to ting. Et flot billede med min hyggelige sovepose og kontaktlinser.

Der advares mod stærke billeder når jeg sætter kontaktlinser. Mest fordi man ikke ser særlig pæn ud. Men også fordi jeg har hørt fra flere, at de ikke ville kunne sætte kontaktlinser i. Det der med og røre sig selv i øjet, ligesom jeg gør på billedet, får næsten nogle til at kaste op.

Så først et pænt billede. Så et kontaktlinse billede. Klar ?

En besvimet optiker

Min optiker var ved at falde bagover og besvime bag disken, da jeg fortalte at jeg vandrer med dem. En pæn løftet pegefinger fik jeg.

Jer som følger Hannah In Colors kan måske huske dette opslag. Vi havde en debat på Facebook forleden. Om det med forfængelighed, om at nyde at være ligeglad med sit udseende på tur og det med at kvinder, af en eller anden grund, altid skal ske lækre ud.

Som I kan se på billedet, så er jeg ligeglad. Jeg nyder det bare. Men faktisk har jeg en forfængelighed. Det er briller. Jeg NÆGTER at vandre med briller. Det mente min optiker ellers jeg skulle. Det kommer aldrig til at ske.

Der er to årsager. Den ene er, at jeg altid føler mig utilpas med briller. Både ude og hjemme. Mine briller hører kun til indenfor hjemmets fire vægge. Jeg er ikke flov. Jeg føler mig bare hæmmet og min frihed er indskrænket.

Den anden er, at det er svært at tage gode billeder med briller på. Vinkler og genskær er ikke noget jeg har tid til, når jeg er ude alene.

Så skulle jeg gøre som Brian. Få øjnene laserbehandlet. Men hvis jeg havde pengene, turde jeg så ?

I Facebook opslaget har jeg også briller på. Måske derfor jeg ser sur ud.

Jeg føler mig ikke som et brille menneske. Mere som en fri fugl.

All inclusive i shelteret

Men inden Næstved Outdoor Festival og efter kontaktlinser skulle dagens allerhelligste overstås. Nemlig morgenmad i shelteret. Nogle gange går det hurtigt. Andre gange ultra langsomt. I dag var det så den langsomme version.

Den hurtige består af brød i hånden med pålæg og så ellers videre ud. Den langsomme er med lækre pandekager på gasbrænderen. Smeltet chokolade op og ned af kanterne. Skiver af lækker banan ovenpå. Og hvis det skal være rigtigt frækt, så skal der drysses nødder på.

Det ser nogenlunde sådan her ud. Sådan en morgenfest i mit shelter.

Ikke dårligt. Efter morgenmaden børstede jeg lige hurtig tænder, rettede mit tøj og pakkede mit grej ned i vandrerygsækken. Min trofaste Osprey, som har fulgt mig så længe nu. Vi er slet ikke færdige med hinanden.

Så er vi klar til at vandre mod Næstved Outdoor Festival. Husk at tage dit skrald med. Vi andre eller naturen gider hverken at kigge på det og kan heller ikke bruge det til noget.

Det gælder også brugte kondomer, tak. Den sheltertur glemmer jeg ikke lige foreløbig. Med skraldet i hånden var jeg klar. Og bare rolig, det er ikke fordi der er kamera på. Jeg tager det altid med mig. Vi har rigelig skrald i Danmark, skrald i naturen, affald i havet og skrald i verden.

Så det manglede da bare. Tak, fordi du tager dit lort med dig. Det påskønner jeg. Tak.

Næstved Outdoor Festival skuffede mig

Den korte vandring ind til Næstved Outdoor Festival gik så fint og helt uden problemer. Der var heller ikke langt.

Jeg havde sådan glædet mig til den friluftsfestival. Det er faktisk min anden friluftsfestival i 2019. Den anden var i Danish Outdoor festival. I kan læse min artikel her.

Jeg kan ligeså godt sige det som det er. Den skuffede mig fælt. Hvor ville jeg gerne have sagt at den var så god og inspirerende. Mest fordi jeg jo gerne vil inspirere jer alle til og komme mere ud. Måske kunne en god friluftsfestival blive startskuddet.
Men også fordi min sammenarbejdspartner var til stede. Nemlig Spejder Sport. Spejder Sport som igennem 2 år har hjulpet mig med mine friluftsdrømme. Både med grej, men sørme også med andre ting. Vanvittig god sparring om alt muligt.
På min første iskolde vintertur måtte jeg ringe til min kontakt i Spejder Sport og bede om hjælp. Der lærte jeg om overskudsvarme, når man opholder sig udenfor i frostgrader. Det afsnit kan I læse her: “Kulde med kulde på og kuldeforvirring”.

Et telt med minder

Men nu var jeg der så. Så jeg måtte hellere undersøge friluftsfestivalen og få det bedre ud af det.

Nedenunder kan I se deres stand. Teltene bagerst. Vildmarks køkkenet i midten og alle bål forrest. Der er flere bål til begge sider hvor jeg står.

Efter en meget forundrende rundtur på pladsen endte jeg ved teltene. Et hyggeligt og sjovt gensyn. Og et andet telt som jeg længe har været lun på. Måske I kan genkende det første.

Til venstre var det telt jeg havde med på Camønoen i august 2018. Det var også det telt, som jeg rendte rundt i uldundertøj rundt om midt i et seriøst voldsomt skybrud. Deres Asivik Lavu Light 3.

Over til naboen i uldundertøjet og med lyn lige i røven og bede om hjælp. De røg sgu hash og jeg stod så der. Våd, forbløffet og med min Osprey knugende i favnen. Og man siger ferie i Danmark er kedeligt.

Den nat på Pomlerende Camping glemmer jeg aldrig. I kan læse den dagbog her: “Det vildeste tordenvejr gav mig arbejde”

Teltet har jeg givet tilbage til Spejder Sport. Intet er galt. Men sjovt nok fandt jeg ud af, at jeg bliver stresset i et rundt telt. Det fungerer bare slet ikke for mig.

Teltet til højre er det som jeg har været lun på i noget tid. Passer perfekt til mig. Det er deres Asivik Solo. Det var ret så fantastisk at se det slået op. Det giver bare så meget mere og se et telt slået op. Det blev nøje studeret. Hele vejen rundt.
Jeg diskuterede også med en af medarbejderne om nogle af detaljerne. Blandt andet den flap. Hvad skulle den gøre godt for ?

Tak fordi I havde alle de telte op. Det var en fornøjelse at kigge på.

Bålene reddede min dag

Så var der ikke mere og kigge på. Så jeg satte mig i en magelig stol ved bålet i deres stand og slog lidt tid ihjel.

Jeg var der næsten i en time. Tror jeg. Jeg kiggede ikke på mit ur. Over halvdelen af tiden sad jeg ved et af bålene i Spejder Sports stand. Det var det hyggeligste sted på hele Næstved Outdoor Festival.

Selvom det regnede lidt havde det ikke indflydelse på min bedømmelse. Regn er jeg ligeglad med. Det går over igen.

Mens jeg kiggede ind i bålet sad jeg og overvejede, om jeg skulle tage hjem igen. Jeg ville gerne sikre mig, at jeg havde fået alt med og givet den en chance.

Mens jeg mageligt sad der og grublede, spottede mit øje noget som også fik mit hjerte til at slå lidt hurtigere. Det gav mig også varmen. En meget velkendt gasbrænder. Deres Optimus Elektra FE Cook gasbrænder.

Så jeg rejste mig og gik over for at inspicere den.

te på tur næstved outdoor festival spejdersport næstved outdoor festival

Hold nu op jeg har brugt min meget. Jeg havde den med på hele min vandretur i februar 2018 fra Esbjerg mod den tyske grænse og Nordkyststien i december 2018. Samt en masse småture. Jeg bruger den kun om vinteren, når jeg er afsted alene. Så kræver min vandring mere mad og større drikke.

Jeg elsker den virkelig. Det eneste jeg ikke kan lide er den vindskærm. Den på billedet. Den har jeg aldrig med. I kan læse min anmeldelse af den her: “Anmeldelse | Optimus Elektra FE Cook”.

Derfor skuffede Næstved Outdoor Festival mig

Jeg kommer ikke udenom at fortælle jer, hvorfor jeg var skuffet. Jeg var jo ikke blevet lovet noget. Men efter den forrige og meget vellykkede friluftsfestival, glædede jeg meget.

Der er ikke noget bedre end at spendere en weekend med friluftsliv som emne.

Den var simpelthen kedelig. Der var ikke noget at lave. Der var et par børne aktiviteter og vist nok også et par vandreture. Jeg kom søndag omkring kl 11, hvor der i hvert fald ikke skete noget. Det sluttede kl 15, så måske var min ankomst bare et dumt tidspunkt.

Jeg brugte så meget tid på og finde et program inden. Jeg googlede og googlede. Så jeg kunne planlægge lidt og se hvad jeg havde lyst til. Jeg fandt aldrig et program, hvilket undrer mig meget. Jeg fandt heller ikke en decideret hjemmeside. Kun en Facebook side, som slet ikke var særlig informativ. Til sidst gav jeg op.

Der var ingen boder. Jeg fandt i hvert fald ingen. Ikke nogle mad-, kaffe- eller købeboder med friluftsgrej. Hvilket er ærgerligt for jeg var i shoppe humør. Det sker meget sjældent.

Og så var der de polarhunde. Hold nu op de hylede. De hylede, larmede og gøede i ét væk. Jeg kunne næsten ikke tænkte til sidst og mine ører blødte. Selvom de stod og hylede på Kranøen lidt væk fra selve pladsen, så kunne de i den grad høres. Måske er jeg sart eller urimelig. Men jeg blev meget hurtig træt af dem.

Jeg ved godt, at friluftsliv er mange ting. Mit friluftsliv er ikke nødvendigvis den rigtige. Men jeg synes måske nogle af standene var lidt mærkelige. Eller uinteressante. I hvert fald for mig.

Måske tager jeg fejl af Næstved Outdoor Festival?

Tager jeg fejl ? Hvis nogle af jer læsere har haft en anden, eller måske en god oplevelse, vil jeg meget gerne høre om det.

TAK til Spejder Sport for de hyggelige bål. Dem nød jeg. De var så perfekte. Og TAK fordi I ligger en friluftsfestival i gå afstand fra offentlig transport. Næstved Outdoor Festival ligger i Rådmandshaven, som ligger lige midt i Næstved. En dejligt grøn park med let adgang. Det var dejligt.

Måske kommer jeg næste år. Det kommer an på så meget. Jeg er slet ikke skræmt. Men de markedsfører sig som en friluftsfestival for hele familien. Så der er selvfølgelig også børn med i den pakke. Så måske er den bare ikke noget for mig.

Så det var min oplevelse. Hvor end jeg gerne ville sige, at den var god, kan jeg ikke. Desværre. Æv.

Godt at min overnatning i shelteret dagen før var god. Læs den her: “Sov ude i den friske luft”. Det var min markering af arrangementet “Sov ude”.

Med tommelfingeren ud til hjemturen

Jeg tog hurtigt hjem igen. Min plan var at blaffe fra den store indfaldsvej til Næstved. Der måtte være gevinst. Lettere slukøret og lidt forvirret trissede jeg afsted. Nu skulle jeg blaffe. Det skulle lykkedes. På med min charmerende og venlige blaffer attitude.

Ikke og en skid gav det. Ingen stoppede, hvilket jeg aldrig har oplevet før. Det var meget mystisk. Humøret faldt lidt. Jeg pudsede endda min tommelfingeren. Den skulle skinne. Intet hjalp. Måske fordi det regnede ? Måske fordi folk synes jeg så skummel ud ? Jeg aner det ikke. Men jeg konstaterede, at det i hvert fald ikke nyttede mere.

Så jeg måtte ligge en ny taktik. Så slukøret trissede jeg tilbage. Stillede mig ved et busstoppested. Jeg har altid mit Rejsekort med. Det er så dejligt nemt og trygt. Vide at jeg altid kan komme videre med det i lommen. Så jeg ville tage en bus ind til Banegården og så videre med et tog hjem til Slagelse.

Pludselig fik jeg en fornemmelse af, at jeg skulle prøve igen. og det skulle være NU. Så lettere uelegant smed jeg min tommelfinger ud. Og i samme sekund drejede en fin Mercedes rundt om hjørnet og stoppede ved siden af mig.

Ret så forbløffet sagde jeg “Hej” til manden. En vældig fin mand som skulle til Ringsted. Han ville gerne have min store beskidte Osprey i hans Mercedes. Han var supercool. Vi snakkede hele vejen til Ringsted. Om alt muligt. Nu når jeg tænker tilbage, er det faktisk kun mænd som har stoppet. Ingen kvinder.

Det var en super weekend. Alt i alt. Jeg elsker jo bare at komme ud. Og så elsker jeg eventyr. Også de små.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *