Startskuddet til Nationalpark Thy startede i Agger

Agger er starten på Nationalparken Thy. Men dagen startede i den lejede seng i feriehuset i Thyborøn. Først var jeg forvirret. Det var en tør varme som ramte mig, og jeg kunne ikke høre blæst og regn. Der var stille og der lugtede svagt af røg. Men efter at have tænkt lidt, kunne jeg lige pludselig godt huske hvor jeg var.

Fakta
Dag 8
12 km i dag og 101,7 km i alt
Fra Thyborøn til Agger

Dagen starter ofte langsomt

Jeg slæbte begge dyner og to hovedpuder ind i sofaen, satte kaffe over, tjekkede om de våde ting var tørre og tændte tv’et. Mageligt er mit mellemnavn.

Ingen nyheder. Kun let hygge tv. Dr. Phil, “ekstreme samlere”, “Will og Grace”, “Dybvad” og masser af “Big Bang Theory” aftenen før. Jeg elsker at se tv. Det er så hyggeligt.

Om aftenen havde jeg fået en idé. Dem får jeg virkelig mange af. De myldrer bare frem. Denne her var pænt meget vigtig ifht resten af turen end mange andre af mine idéer. Jeg kunne ikke slippe idéen og vidste, at jeg måtte designe et par.

Formiddagen går altid hurtigt

Formiddagen gik med hygge, snak med min kontakt hos Spejdersport, Facebook, tv, putten som den puttepige jeg er og så kunne jeg ikke trække den længere. Jeg måtte ud i byen og få styr på det med de våde sokker og støvler.

Jagten på noget vandtæt

Først gik jeg i deres sportsbutik. De havde ikke rigtig noget. Jeg forklarede min situation og hun fortalte, at der er membran i. Så en omgang imprægnering havde ikke gjort den store forskel. Det er der nok mange meninger om. Jeg valgte ikke at gøre noget. Damen i butikken havde også kun en kæmpe flaske imprægnering, som jeg så skulle købe. Hun kunne desværre ikke imprægnere på stedet.

Så lidt slukøret gik jeg ud af butikken. Så var jeg så overladt til min egen kreativitet og løsning på problemet. Hvilket jeg faktisk fandt sjovt. Min kreativitet fejler intet. Faktisk har jeg papir på den som uddannet teknisk designer.

Så er vi i gang med at designe fra bunden af

Den første idé, kom tilbage med fuld styrke. Tænkte at “nu gør jeg det sgu”, og om det er tidsspilde, finder jeg så ud af.

Jeg skulle alligevel ud i den anden ende af byen for at hente en hel speciel pakke. En pakke som var sendt til mig. Jeg vidste ikke om den var ankommet. Det var noget af et sats.

Da jeg undervejs besøgte en købmand faldt mit øje for en thermopose. Den med isbjørnen. Den kunne jeg bruge. De havde brun pakketape, som jeg også købte.

Videre ud til pakken, som jeg ikke vidste om den var kommet. Det var den. Jubii. Jeg så den stå i hylden, og jeg blev simpelthen så glad. Jeg udbrød

“Neeeeeeej”
“Se, den er til mig”
“Uhhhh”

De andre i køen kiggede nysgerrigt. Med min pakke under armen traskede jeg videre og købte mad ind til Nationalparken Thy. Pakken var fra Spejdersport, som min kontakt havde sendt. Den indeholdt en Lifestraw og en Nalgene flaske. Det viste sig at den er intet mindre ned genial. I kan læse om den et par dage senere på vandring her “Min elskede Lifestraw og et makabert syn”

Klippeklistre og mere klippe klippe og klistre

Hjemme igen i lejligheden gik jeg i gang med min idé.

I tænker måske:

“Hvad er det dog din idé er, Hanne”?
“Så sig det dog”
“Jeg bliver vanvittig”
“Argh”

I får det at vide. Bare vent. Tålmodighed er en dyd. I kan se dem i dette afsnit ➡ “Kreativitet på en vandretur”

Jeg klippede klistrede hele eftermiddagen. Det tog længere tid end jeg havde forventet. Men når jeg får en idé, kører jeg bare på. Min idé var at lave støvle overtræk. Eller galocher som det hedder på finere fransk. Så kunne regnvand fra alle sider ikke trænge ind i skoen.

Til venstre spottede jeg lige Tørfisk’s bus. Anede ikke at de stadig var i live. På Facebook fik jeg at vide at de skam stadig levede. Faktisk have jeg allerede snakket i telefon med en af dem. Det forstod jeg ikke noget af. Manden, som jeg havde booket lejligheden af, var faktisk en af medlemmerne fra Tørfisk. Derfor!

Min kontakt fortalte mig, at det konstant er en kamp mellem vandtæthed og åndbarhed, når det gælder vandrestøvler. Intet er 100 % tæt i kraftig vedvarende regn, som strækker sig over en hel dag. Eller ligefrem dage. Det gav mening. Han er ret god til at forklare ting.

Jeg er nok bare blevet lullet ind i den tro at goretex er vandtæt. Jeg ved stadig ikke, hvad der skete i går. Jeg er også ligeglad, for jeg kan ikke bruge min energi på det. Der er meget andet, at bruge den på. Nu har jeg designet de galocher og så prøver jeg igen. Vi aftalte at jeg på min næste vandring skulle have deres gaiters med. Så på denne vandring må jeg nøjes med de hjemmelavede.

Mørk og regnfyldt vandring ind til Agger

Jeg kom først med den sidste færge over til Nationalparken Thy. Kl 18. Så det endte med, at jeg gik nærmest 8 km i mørke på landevejen ind til Agger. Min plan var at gå længere. Men der var for langt.

Så jeg vandrede ind til Agger. I mørket mens regnen silede ned. Der var helt mørkt. Nede ved færgelejet er der selvfølgelig lys på gaden, men efter færgelejet og indtil Agger er der mørkt. Det er en ret speciel oplevelse at vandre i mørke. Godt jeg ikke er mørkeræd.

Det eneste som ofte har skræmt mig på mine vandringer i mørke er sorte køer, en lille nuttet kat og så er jeg ikke god til flagermus. Men ikke sådan at skriger og nægter at gå videre. Og nu griner du måske. Det må du godt, for det gjorde jeg selv.

Sorte kører kan jeg ikke se i mørket, medmindre de kigger på mig. Denne gang så jeg dem ikke. Da jeg var lige ud for flokken, sagde en af dem “Muuuuh” højt. Så stilhed igen. Først blev jeg forskrækket. Dernæst grinte jeg og tilsidst snakkede jeg med den. De er ret nuttede.

Tænker du på det min forskrækkelse over den lille killing ? Det ved jeg du gør. Det er en god historie, fordi den er så absurd. Du kan læse afsnittet her ➡ “De små korte og en mindre fejlvurdering”. Hvis du hellere vil læse om flagermusene på Camønoen, skal du kigge her ➡ “Bogø er første stop på Camønoen”

Nedenunder er jeg lige stået af færgen og I skal lige se hvor øde der.

Og som altid har jeg kun det sjov jeg selv laver på mine vandringer. Så jeg stoppede også op og spejdede efter bambier. Der kom naturligvis ingen. Det gør der aldrig. Desuden er der også så øde, at man kan se dem komme langt væk fra. Men jeg ser ofte bambies.

Våde vandrestøvler og en ny idé hannah in colors vandring i danmark spejdersport spork patagonia nano puff vandring om efteråret asivik regnjakke Osprey atmos osprey vandblære camelbag fjaltring osprey atmos patagonia nano puff vandring i danmark Aisvik regnjakke Agger færgen bandana vandring i danmark asivik regnjakke osprey atmos thy vandring i danmark vandring alene hannah in colors thy

Bliv ikke bange når du ser mig i mørket i haven

Agger er virkelig ikke særlig stor. Men det er også lige meget når det kun er en have jeg er på udkig efter. Lige indenfor byskiltet fik jeg øje på noget interessant. Kiggede ind i den første have, hvor der var læ, og tænkte “Her vil jeg bo”.

Der var lys, og da haven var lidt gemt måtte jeg nærmest kravle ind. Haha. Jeg følte mig som en klodset indbrudstyv. Men jeg trøstede mig med at mine intentioner var gode.

Det viste sig, at der her bor endnu en sød dame. Jeg havde nær skræmt livet af hende. Hvilket vi griner af nu. Det er ret uhyggeligt når jeg står der i haven i mørket. Endnu mere når min halsedisse er oppe og over næsen. Så den kommer selvfølgelig af.

Jeg spurgte, om jeg måtte slå teltet op i haven. Hun skulle ikke være bange. At jeg hed Hanne, er 36 år og vandrer. Teltet måtte jeg gerne slå op i haven. Agger er et okay sted at vandre til.

Da jeg var i gang, kom hun ud og tilbød min både kaffe, seng og bad. Det takkede jeg nej tak til. Jeg fortalte, at jeg var træt og ville slappe af og sove. Men i morgen kunne jeg være social og drikke kaffe.

Trætheden tager en vandrer tilsidst

Jeg var træt i går. Derfor lagde jeg ikke noget op. Faktisk faldt telefonen ned i mit hoved, hvor jeg vågnede. I dag har jeg trasket over 100 km. Det er vel i sig selv en milepæl. Eller hvad ? Det føler jeg i hvert fald det er.

Lige nu ligger jeg i mit uldundertøj på sofaen og under et uldtæppe. Hun vimser rundt og ordner ting. Der er ild i pejsen, mine ting tørrer i varmen og gode samtaler.

Om ikke så længe går jeg videre ind i Nationalparken Thy. Så ved jeg ikke hvor meget strøm jeg har. Så er jeg nemlig 100 % afhængig af min solcelle og solen.

Mine prioriteter når jeg kommer i Heden ifht strøm er flg:

1. Navigation
2. Hannah in Colors
3. Friluftsliv gruppen

Det er bare så I ved det. Jeg svarer alt hvad jeg kan, men nogle gange er jeg også bare så træt.

Måske kommer der indlæg, måske ikke. Jeg skal nok se og svare på et tidspunkt.

Det var alt. Damen og jeg skal gå tur med hendes søns hund. Så de følger mig på vej. Det er så hyggeligt. Farvel Agger. Det var hyggeligt.

??? Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *