Navigation på vandreturen endte smukt på derouten

Navigation på vandreturen kan nogle gange godt ende i noget smukt. Det gjorde min navigation på vandreturen denne gang. Grunden til min lille deroute, var min opfattelse af at man på alle tidspunkter kunne gå fra stranden ad stier. Ligesom nede ved Søndervig og Hvide Sande. Men nej, jeg blev i den grad snydt.

Fakta
Dag 13
13 km i dag og 147 km i alt
Fra sheltret i Thorup Klitplantage til teltplads 174 på Nystrup Camping i Klitmøller.

Godmorgen Mr. Solskin

Efter jeg overlevede natten med den potentielle øksemorder/familiefar vågnede jeg ret tidligt. Det er ret underligt, at sove der med en fremmede mand. Jeg har sovet alene de fleste nætter på denne tur. Men friluftsliv og sheltre er for alle.

Jeg prøvede ikke at vække ham. Jeg tager virkelig meget hensyn. Men tilsidst kunne jeg ikke mere. Jeg skulle tisse helt afsindig meget og gad ikke ligge ned mere.

Jeg fløj op i mit uldundertøj og listede op på muldtoilettet. Ja der var herrebesøg, så jeg brugte muldtoilettet. Ellers tisser jeg normalt bare lige hvor det passer mig. Som en hanhund sætter jeg mit territorium. I kan ligeså godt få sandheden. Sådan er det. Det skal gå hurtigt og løsningen skal være til at nå.

Jeg havde vækket manden. Han havde sovet godt. Vi grinte af vi åbenbart havde synkroniseret vores vendinger på madrasserne. Vi kan i hvert fald huske, at når den ene drejede sig, det vil sige det larmede, så vendte den anden sig også.

Jeg kom i tøjet. Listede det på i soveposen, mens han var ude. Det er første gang jeg har klædt mig på i soveposen.

Han havde en primus koger. Den fik jeg også lige tjekket ud. Vi snakkede grej, parforhold, ægteskab, friluftsliv og selvfølgelig vandring.

Han var så sød. Han varmede hans vand til os begge til morgenkaffe. Efter vi havde spist og drukket morgenkaffen pakkede han det sidste sammen og gik.

Havet og heden trækker altid i mig

“Hej Hej Hanne. Kan du have en god tur”

Så var jeg overladt til mig selv. Jeg pakkede det sidste ned og begyndte gåturen mod Klitmøller. Det første stykke var i den rå og kradse hede. Jeg må indrømme jeg er faldet for Nationalpark Thy. Det er så råt og smuk OG tæt på Vesterhavet. Mere kan jeg ikke forlange.

overnatning stenbjerg patagonia nano puff dame hannah in colors vandring i danmark vandring om efteråret asivik regnjakke shelterplads national parken thy mad på vandretur mini trangia national parken thy Nr. vorupør shelter shelterplads navigation på vandreturen Kesses Klitmøller thorup klitplantage heden

Ud over heden. Ind og ud af de snørklede stier. Op og ned. Det gik frisk derud af. Min navigation på vandreturen fejlede ikke noget der.

Så valgte jeg at gå mod havet. Det dragede mig. Da jeg stod der på toppen og så udsigten – hele vejen rundt, blev bare rigtig begejstret. Det ville jeg have I skulle se. Derfor sendte jeg live. Så fedt.

Måbende over den smukke udsigt

Der var så smukt. Bare se mine billeder nedenunder. På den øverste stod jeg og måbede over den smukke og rå udsigt. På det nederste havde jeg lige sendt live på Facebook og ville nyde udsigten lidt mere inden afgang ned mod stranden.

Da jeg var færdig, gik jeg helt ned på stranden. Det blæste lidt. Fulgte stranden et godt stykke tid. Spiste frokost. Gik videre ad stranden. Indtil jeg ville op.

overnatning stenbjerg patagonia nano puff dame hannah in colors vandring i danmark vandring om efteråret asivik regnjakke shelterplads national parken thy mad på vandretur mini trangia national parken thy Nr. vorupør shelter shelterplads navigation på vandreturen Kesses Klitmøller thorup klitplantage frokost på stranden vesterhavet

Navigation på vandreturen

Den rute jeg har planlagt, er overhovedet ikke den som jeg går. Der kan komme derouter af forskellige slags. For mig betyder det ikke så meget. Jeg er så nysgerrig af natur, så hvis andet skal undersøges, er der tid til det. Bare jeg når frem til overnatningsstedet.

På stranden er der ingen opgange som ved Søndervig. Så jeg fandt et lavt stykke og klatrede op. Borede støvlen ind i sandet skridt for skridt og greb om marehalmen. De er eddermame godt til bruge til at klatre med.

Vel oppe spejdede jeg efter en sti. Der var ingen. Så gik jeg lidt ind og klatrede op på en bakketop. Stadig ingen stier så langt øjet rakte. Det forstod jeg overhovedet ikke noget af. Kiggede på min Google Map. Der lå en lille sti 1 km væk fra mit ståsted.

Det betød, at jeg måtte kæmpe mig igennem Nationalparken på tværs. Benene skal højt op for at komme frem. Der er buler, fordybninger og huller som skal forceres. Høje bakker klatrede jeg også op på. Borede støvlerne ind og trak mig op med marehalmen.

Det var så hårdt. Jeg svedte og mine ben oksede bare derudaf. Jeg holdt en mikropause på vejen, for jeg havde det så varmt i min jakke. Udsigten var flot.

En tiltrængt pause midt på Heden

Til venstre tager jeg en pause på toppen af heden efter min deroute. Det var det jeg mener med at navigation på vandreturen ikke altid er en dårlig ting.

I midten under jeg mig over gennemgangen. Der var ikke meget plads. Jeg hævede mig op i armene og klatrede over.

Til højre poserer jeg sammen med skiltet som viser jeg er på rette vej igen.

Da jeg nåede stien var jeg fuldstændig banket. Smed tasken 5 min. Strak ryg og ben ud. I sådan selvforskyldt situation, er jeg glad for at have trænet ben i fitnesscentret. Jeg laver en del gående lunges med en 16 kg sandsæk på nakken.

Hvis ikke jeg havde så stærke ben, så tror jeg ikke jeg kunne have klaret det. Og tænk på, at der stadig bare en del km indtil byen. Sikke et eventyr. Så selvom min navigation på vandreturen ikke gik optimalt er jeg i god behold. Kun min stolthed er lidt såret og rystet.

Godt selskab på cykel

På vej ind til byen kom en mand cyklende. Han stoppede ved siden af mig og spurgte, om jeg var ude og gå en tur. Ja, det kan man vist godt sige.

Vi gik sammen ind på grusstien i skoven. Snakkede om løst og fast. Så cyklede han videre.

Min store grønne Osprey åbner altså døre.

Inde i byen fandt jeg Kesses Hus med mad- og dessert pandekager. Der spiste jeg et lækkert måltid. En pandekage med dådyr, tomatkompot, kartoffel, mozzarella og persillepesto. Dertil en og drak en Cold Hawaii Blå. Mums. Overvejede hvor jeg skulle sove.

Valget faldt på Nystrup camping

Nystrup Camping købte jeg teltplads 174. Satte teltet op. Redte sengen. Pakkede ud og besluttede mig for at sende live på Facebook.
Var næsten ved at futte det hele af da min trangia gik amok. Det var min egen skyld. Mit sprit røg lidt ved siden af.
Midt i livevideoen og ild kom en mand, som spurgte om jeg vandrede. Lige meget hvor jeg er vækker jeg opsigt. Det er så hyggeligt.

Resten af dagen gik med at ringe til min kontakt til Spejdersport, skrive om min dag og så var jeg så træt. Med lukkede øjne nede i soveposen tænkte jeg på min navigation på vandreturen denne dag. Selvom det startede heftigt kom jeg alligevel i mål. Sov hurtigt og tidligt. Dejligt.

Den nye nyhed

Så har jeg 2-i-1 nyhed til jer. Den første er, at jeg er blevet kaldt hjem til samtale på jobcentret. Så jeg når desværre ikke Skagen. Der er simpelthen ikke tid nok.

Min sidste vandredag bliver mandag d. 23/10. Læs afsnittet her ➡ “199,5 km solovandring og desværre på vej hjem”. Men I skal slet ikke være ked af det. For efter mine foredrag i november, tager jeg det sidste stykke op til Skagen i december. Vil du læse om min vandring i December ? Læs første afsnit her ➡ “Heftig start og god begyndelse”

Hvor fantastisk er det lige ? Jeg håber ikke I er for skuffet. Jeg synes faktisk, at den nye plan er fed. Whuhu.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *