Overnatningen ved Røsnæs Fyret

Overnatningen ved Røsnæs Fyret gik godt. Selvom jeg var på vagt. Hele natten. En lillebitte smule. Shelteret er i den grad et sommer shelter. Så jeg tager derop engang til sommer. Jeg vil opleve shelteret i dens rette årstid.

Dag 4/6. Fra shelteret ved Røsnæs Fyr til shelteret i Skoven i skolen. 21 km i dag og 57 km i alt.

Dagen før var en af mine store ønsker endelig gået i opfyldelse. Nemlig en overnatning i shelteret ved Røsnæs Fyr . Jeg har set mange billeder af den, og nu var det min tur. Endelig.

Bare op og videre

Jeg vågnede rigtig tidligt. Kl 4 om morgenen. Nok mest fordi jeg var faldet i søvn kl 18.30. Jeg vendte mig bare rundt. Lagde mig til rette og faldt i søvn. Det var kun meningen jeg ville putte lidt i den varme sovepose. Men næste gang jeg så vågnede og kiggede på uret, var den så 4.00.

Jeg sov ikke rigtig mere. Jeg lå og slappede af. Kiggede ud af sprækken mellem bivybag og vintersoveposen. Intet at se udover lyset fra en bøje og en sandsuger.

Jeg var rastløst. Jeg ville gerne afsted. Ud og vandre langt. Jeg overvejede mine muligheder. Frem og tilbage. Jeg begyndte på dagens dagbog. Strøm havde jeg ikke meget af. Men skrev lidt.

Jeg kiggede ud på havet. Det havde forandret sig. Bølgerne var blevet større og vinden havde vendt sig en anelse mod vest. Så jeg tog en hurtig beslutning.

Hurtig morgenmad på sengen og farvel til overnatningen ved Røsnæs Fyret

Hvis vinden nu alligevel var ved ay vende og jeg var rastløs, så kunne jeg ligeså godt begynde at vandre. Men ikke uden morgenmad. Det var hyggeligt at sidde der. Spise müesli på soveposen og kigge ud.

Efter morgenmaden takkede jeg af. Takkede shelteret. Pakkede mine ting og tog et par billeder.

Da jeg var færdig, og ville klatre på stenene op til kameraet, tog jeg så langt et hop, at mine Fjällräven bukser sprækkede. Lige ind til det allerhelligste. Nemlig min Bæver. Men skidt med det. Det går nok alligevel.

Jeg vendte ryggen mod overnatningen ved Røsnæs Fyret og begyndte at vandre. Omme på sydsiden kunne jeg se vinden og bølgerne. Det tog fat. Det var den rigtige beslutning. For der var også regn på vej.

Min plan var at vandre 17 km ind til Kalundborg. Finde strøm og så vandre ud til et shelter på den anden side af Kalundborg. Ruten derind var dræbende kedelig. Landevej.

Så jeg skulle kun ind til civilisationen for at få strøm. Gad vide om jeg kunnr løse det om vinteren ? Om sommeren bruger jeg min solcelle. Det må jeg undersøge, så jeg ikke skal ind til byerne.

Naturen er forvirret

Da jeg gik igennem skoven ved Røsnæs Fyret slog det mig igen. Naturen er forvirret. Lige meget hvor jeg er, så pipper fuglene som om det var sen forår og endda sommer. Træer og buske er ved og springe ud. Der er knopper på grene overalt. Erantisser og vintergækker er allerede oppe og har været det længe.

Ellen spurgte mig også til interviewet med TV2 Vejret, om jeg kunne mærke en forskel. Vi er ved og slå rekord som den mildeste januar nogensinde.

Jeg kan mærke det. Det er ikke sådan rigtig koldt mere. Ikke som for 2 år siden, da jeg vandrede i 3 uger i Sønderjylland. Måske februar bliver koldere ?

På vejen ind til Kalundborg meldte sulten sig. Så jeg måtte smide rygsækken og spise en hyggelig frokost. Med mig selv.

Man kunne tro, at det var et smukt sted i Nordnorge. Men det var lige ved siden af Røsnæsvej.

Jeg drak vandet var fra marken dagen før. Jeg spiste frokosten og stak hånden ned i meshlommen foran. Jeg fik fat i noget, som jeg straks vidste hvad var. Nemlig min elskede piezotænder. Den som jeg ikke kunne finde hjemme da jeg pakkede. Sikke noget sjusk. Men nu var vi forenet igen.

Så begyndte jeg på sidste stykke ind til Kalundborg.

Endelig inde. Mine fødder summede lidt. Men ellers ikke noget. Jeg fandt en kop kaffe på et sted, hvor jeg kunne lade min powerbank og mobil op. Kaffen røg ned. Dagbogen blev færdig. Den lagde jeg op. Og klippet fra TV2 Vejret kom også op til jer.

Og så var jeg ellers ude igen. Ud til nattens overnatning. Et shelter i en skov ved en skole.

Langt fra overnatningen ved Røsnæs Fyret

Jeg vandrede de lidt over 5 km derud. Kiggede på kortet. Det var helt mørkt. Shelteret skulle ligge i skoven. Den var stor nok, til at jeg ikke ville vandre op og ned ad skrænten, for at finde det. Jeg frygtede også våde støvler igen. En lille sti gik langs kanten ad skoven. Den fulgte jeg. Mens jeg lyste ind i skoven.

Det tog lang tid. Men jeg bliver jo nød til og fortsætte. Til sidst, gud ske tak og lov, fandt jeg dem. Helt nede i bunden.

Hvor var jeg glad, da jeg kravlede ind. Sad lidt på kanten og slappede af. Kiggede ind i den mørke skov.

Sengen blev hurtig redt. Jeg kravlede ned i vintersoveposen og satte straks vand over til mad. Pasta bolognese fra feltrationen. Mums. Mens posen med maden blev tilberedt på min mave under soveposen, sad jeg og svarede på alle jeres søde beskeder fra Facebook og Instagram. Tak, I gør mig så glade.

Den varme mad røg hurtigt ned. Jeg lagde telefonen. Vendte mig rundt og sov næsten med det samme.

Grønt hjerte fra Hanne

You may also like...

3 Responses

  1. Sofie siger:

    Hej Hannah, Tak for et dejligt skriv. Skal man booke plads for at overnatte i shelteren på Røsnæs? Hvis ja, kan du mon give et hint hvor man gør det henne? Det ser for skønt ud! Kh, Sofie

    • Hanne siger:

      Hej Sofie. Tak for rosen.
      Jeg var der jo det så meget udenfor sæson. Så jeg bookede den ikke.
      Man kan i hvert fald ikke booke den igennem shelter app’en. Prøv på udinaturen.dk.

    • Hanne siger:

      Hej Sofie. Undskyld mit sene svar. Men jeg har først set din kommentar her til morgen. Næsten 1 måned efter. Jeg får altid en notifikation omkring sådan noget. Men ikke denne gang.

      Jeg kan se på min shelterapp, at det er “først til mølle” princippet. Så man kan ikke booke det.

      Fandt du ud af det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *