Patriot i Nymindegab
Patriot i Nymindegab kom alligevel meget bag på mig. På dag 6 vendte jeg totalt og mit hjerte blev fyldt med kærlighed, respekt og nysgerrighed for vores gamle land Danmark. At blive patriot i Nymindegab er vist kun noget som sker én gang i livet. Har jeg ret ?
13 km i dag og 97,9 km i alt
Fra Skydehuset Nymindegab til Bjerregaard Shelter
Morgenmads bål udenfor bålet
Dagen startede med ristet brød på bål og en kop kaffe. Skydehuset Nymindegab er ikke den store turistattraktion. Det er bare en lang forblæst mark med store grantærer omkring. Perfekt til overnatning i telt. Ellers intet. Så efter den lækre og noget ujævn ristet morgenmad, var der ikke mere at komme efter.
Telt, mini trangia, koppen og dolken blev pakket ned i vandrerygsækken. En kop vand blev drukket under nedpakningen. Alt vand tæller i den evige kamp imod dehydrering. Tænderne blev grundig børstet. Koldt vand blev klasket i ansigtet som bagefter blev vasket. Med sådan en lækker luksus som en vandhane, er det klart det blev udnyttet til fulde.
Nedenunder kan I se hvordan sådan noget ser ud.
En høflig hilsen til en hugorm
Endelig klar. Fødderne pegede nordpå mod næste mellemstop: Nymindegab.
Sølle 3,5 km var der ind Nymindegab. Det tager ingen tid at vandre så lidt. Let og overskueligt. Jeg spejdede efter et sted, hvor jeg kunne få noget strøm. Måske slå mig ned i et par timer og få skrevet på dagbogen og ordnet andre småting.
Cykelstien førte lige ind i Nymindegab. På vej derind var jeg lige ved at jogge på en slange. Den første jeg endnu har set på turen. Jeg kunne genkende den. Det var med garanti en hugorm. Den blev beundret lidt tid, inden jeg gik videre.
Jeg hader ikke slanger. Jeg elsker heller ikke slanger. Jeg er heller ikke bange for den. Jeg respekterer dem. Vi hilser høfligt på hinanden – herefter går vi videre. Eller de kryber og jeg vandrer.
Rod med vandrefødderne
Nymindegab er virkelig ikke stor. Det er ikke meget der sker. Men jeg fandt dog en perle.
En butik med navnet Windsport. De havde så gode stole udenfor og de serverede kaffe.
Det første jeg skulle have styr på var mine fødder. Specielt højre lilletå. De eneste fusseproblemer jeg har er højre lilletå. Den er ret smadret. Jeg har tapet den. Det hjælper. Så er der ikke noget friktion mellem de to tæer.
Grunden til problemet er helt klart, at jeg har snøret min højre støvle for stramt. Måske endda med anden strømpe, som jeg købte støvlerne med. 1 tynd sommer vandresok, fylder ikke det samme i den samme vandrestøvle, som 2 tykke vintersokker. Det skal man lige være opmærksom på.
Jeg har fundet ud af, at jeg nok er mest til kanylen når de skal punkteres.
Videre som patriot i Nymindegab
Inden jeg fik set mig om var der gået tre timer. Tre timer gik med at lade strøm, drikke kaffe, svare på jeres søde kommentarer på Facebook og sludre med ægteparret som ejer butikken.
Jeg spurgte damen, om det gjorde noget jeg sad så længe. Det gjorde ikke det mindste. Det var god reklame, at der lige sidder sådan en vandrer ud til hovedgaden.
Der kom flere familier fordi. Jeg sludrede med flere af dem.
Der var sågar en som tog et billede af min taske på stolen.
Inden afgang købte jeg en flot regnbuefarvet hættetrøje og et dansk vimpelflag til tasken. Flaget er der en grund til. Her kommer den. Jeg har altid haft det sådan med Danmark som jeg har det med leverpostej. Tja! Hvis den ligger i køleskabet spiser jeg den. Men jeg køber det ikke selv. Kedeligt og ligegyldigt. Hellere Grækenland eller et tredje spændende land.
Men efter denne vandring er jeg blevet patriot. Jeg føler mig stolt af at være dansker, det vi kan tilbyde og det vi står for. Jeg føler mig pludselig forbundet. Det har jeg aldrig følt før.
Derfor flaget. Den blafrer også når jeg går på vejen. Så ser folk mig. Det er godt.
Da jeg var klar og ramte bykanten, blev helt rørt. Landskabet åbnede sig og tog pusten fra mig. Hold op det var smukt. Flaget på tasken gav lige pludselig endnu mere mening.
Så jeg blev patriot i Nymindegab.
Patriot i Nymindegab efterlod spor sidenhen
Så smukt. Da jeg havde gået halvvejen lettede tre fiskehejre fra grantræerne et stykke væk. Så begyndte jeg satme da og græde lidt. Altså. Det er tosset. Fiskehejren minder mig om min bedste kammerat. Vi kigger altid efter dem når vi går tur med vovse. Jeg havde tænkt på at ringe til ham. Meget smukt.
Da jeg ankom til Bjerregaard sheltret sad der allerede nogle. De havde både lavet bål, spist bøf på bålet og hørte musik. Snakken gik lystigt. Sikke et dejligt sted. Åben ud til Ringkøbing Fjord. Flotte og anderledes sheltre, bålsted og ro,. fordi de ligger øde.
De var megasøde og prøvede min økse. 4 unge drenge på 18-19 år. De var meget begejstret.
“Den er jo fuldstændig sindssyg”
Så nu kan jeg hugge brænde til bålet med den. Jeg gjorde det i morges. Det er sjovt.
Aftensmaden var pasta bolognese. Noget jeg fik af de tyske mænd. Det smagte godt.
Vi hyggede ved bålet og jeg sov i shelter. Jeg prøvede igen, som jeg lovede jer. Men det var så ubehageligt igen. Jeg føler mig ikke sårbar eller utryg mere. Det er bare så åbent og pissehamrende koldt. Jeg sov ikke ret meget fordi mine fusser var dybfrosne. Æv. I teorien er et shelter romantisk. I virkelig er det nedtur. Så kun telt til mig på denne gåtur.
Nu vil jeg sove. Som nyudslået patriot i Nymindegab.
Det var alt fra mig. Kan I hygge jer. Vi ses.
??? fra Hanne
