Pizza på bål i mini trangia

Pizza på bål i mini trangia er så lækkert. Lige meget om det er udflugt og mad i min lille nuttede pop up grill eller mad på bålet er jeg ret lykkelig. Jeg elsker bål. Nogle gange starter jeg bare et bål for at hygge og holde mine evner ved lige. Andre gang er det for at lave bålmad.

Denne tur var for at fejre min og Brian’s 5-års dag. Vi har kendt hinanden i 13 år og været kærester i 5. Lige nu er han udsendt som soldat. Han har været hjemme en gang på orlov og kommer snart hjem på anden orlov.

I skrivende stund har vi ikke set hinanden i 60 dage. Kun én gang har vi skypet. Det er hårdt. Men jeg klarer den. Jeg ved hvorfor jeg gør det.

I anledningen af min 5 årsdag med kæresten tog jeg ud på Soldatens Lod i Slagelse og bagte pizza på bål. Desserten var et bagt æble. Den opskrift får I senere.

For at hylde ham, vores parforhold, udsendte soldater, kærlighed, trofasthed og loyalitet har jeg taget hans militær jakke på.

Jeg havde nær aldrig fået gang i bålet. Det hele er så vådt, klamt og umuligt. Jeg tager ikke brænde med hjemmefra. Det som skoven kan give mig i gave bruger jeg.
Så derfor ser jeg både undrende og bekymret ud nedenunder. Der ER gløder og ild. Det ryger, fordi det er så vådt. Det var helt vildt underholdende.

Men nok om våd brænde og parforhold. Nu kommer opskriften på pizza på bål.

OPSKRIFT

Pizza på bål i mini trangia

Pizza mel blandingen har jeg købt i Kvickly. Men hvis du ikke kan få fat i den, så tror jeg at, du kan købe hvilken som helst glutenfri mel blanding.
Blandingen skal bare være beregnet til pizza. Det skal jo være en lækker og sprød pizza på bål. Hvis du er i tvivl om en anden glutenfri mel blanding er god nok, skal du tjekke ingredienslisten. Så er du sikker. De skal nogenlunde være dem samme.

I opskriften, som står på pakken, skal der loppefrøskaller i. Dem har jeg sprunget over. Loppefrøskaller samler dejen som en dej med gluten ville gøre. Loppefrøskaller er ret så dyre. Så dem sprang jeg lige over her.

mozzarella basilikum friluftsliv hannah in colors marques de carano rødvin grøn Pizza på bål i mini trangia foldekop mini tranga wildo foldekop bål bålmad Pizza på bål i mini trangia

| Tid: 30 min i køkkenet + ½ time ved bålet  |  Portioner: 2 – 3 stk |  Økonomi: Billig | Allergier: Glutenfri |

Det skal du bruge:

1 pakke TummYummy glutenfri pizzamel . Se den her.
25 g gær
25 olivenolie
260 ml vand

Fyld

1 lille dåse tomatkoncentrat
2 – 3 strimler serranoskinke
1 lille kugle mozzarella
10 strimler gul peberfrugt
2 – 3 duske basilikum

Desuden skal du også bruge

1 røremaskine, hvis du ikke er Hulk eller er doven
1 mini trangia
Bålsted af en art + brænde

Sådan gør du

Bland pizzadejen som anvist på pakken. Tag halvdelen fra hvis du ikke vil bruge det hele. Frys dejen hel eller rul den ud til flere små pizzaer. Du kan også gemme det et par dage i køleskabet. Lige meget hvad du vælger, skal du ligge bage- eller madpakkepapir imellem bundende. Ellers klistrer de sammen.

1. Pizza bundene

Rul dejen ud til den er 1 -2 cm tyk. Alt efter hvor du kan lide den. Mine skal være tynde og sprøde.

Brug din mini trangia pande som udstikker. Så er du sikker på at de passer i størrelsen.

Hvis de skal transporteres, som jeg gjorde ud til bålstedet 3,5 km væk fra hjemmet, skal de bare pakkes i en lufttæt beholder med bage- eller madpakkepapir imellem.

2. Det lækre fyld

Du kan enten skære og klargøre alt fyldet hjemmefra og transportere det i en lufttæt beholder. Eller du kan gøre det ved bålet som jeg gjorde. Rigtig vildmarks stil.

3. Bag de små runde

Ude ved bålet bygger du din pizza op. En af gangen. Læg bunden i din mini trangia. Kom tomatsovs, peberfugt, serranoskinke og små stykker mozzarella øverst.

Læg gryden ovenpå panden, så du danner en lillebitte ovn. Stil mini trangiaen på en rist eller direkte i gløderne i bålet. Husk det skal være inddirekte da bunden brænder sort før pizzaen bliver bagt.

Alt efter varmen og hvor intens den er, skal de have mellem 5 – 7 min. Åben den lille oven engang i mellem og tjek.

4. Spise de små lækre pizzaer

Når den er bagt færdig kan du løfte den forsigtig op med en bred kniv. Eller fingerne hvis du har tyk hård hud. Inden servering putter du lige en stor dusk basilikum på. Værsgo og spis.

Til venstre kan I se hvordan min mini trangia står over gløderne som en lille ovn. I midten var det dagens vin. En Marques De Carano Reserva 2012 i min grønne foldekop. Totalt stilet. Til højre er den færdige pizza. Klar til og spise.

TIP til pizza på bål:
Hvis du ikke kan lide mit fyld, så fyld din pizza med dit yndlings fyld. Bare sørg for at fyldet ikke er for store. Fyldet og pizzabunden skulle helst være færdige på samme tid

I får lige et sidste stemningsbillede. Pizza og vin er en lækker combo. Ved et bål i naturen smager det endnu bedre. Jeg elsker det!

mozzarella basilikum friluftsliv hannah in colors marques de carano marques de carano reserva 2012 rødvin grøn Pizza på bål i mini trangia foldekop mini tranga wildo foldekop bål bålmad Pizza på bål i mini trangia

? fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.