Rejsby lukkede de løse ender

Rejsby er en lille by i Sønderjylland, som ligger nord for Skærbæk. Jeg har mange, ikke så gode, barndomsminder i Rejsby. Dette var min anden dag i Rejsby. Dagen før havde jeg besøgt de nye beboere af mit gamle barndomshjem. Det var så vild et besøg.

I kan læse afsnittet her ➡ “Min fortid nippede mig uventet”

vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark vandring året rundt vintervandring vandring om vinteren nationalparken vadehavet vadehavet diget golden retriver rejsby

Jeg elsker at lufte hunni’s

Det meste af dagen gik med at vandre i fortidens fodspor. Noget af tiden med min værtsfamilies nuttede hund. Jeg elsker hunde. Hende her drønnerten er ingen undtagelse.

Fakta
Dag 13
0 km i dag og 106 km i alt
Tønden i haven i Rejsby

Som I nok ved, har jeg haft min egen schæfer Musse. Men min bedste kammerat har fået hende. Desværre. I kan læse historien her.

De gamle sognebøger

I Rejsby har man ført protokol over folk som flyttede til byen helt tilbage i 1640’erne. Så i min iver over alt det her fortid, har jeg fået hjælp og fundet ud af en masse om det hus fra dagbogen i går. Den er helt tilbage fra 1700-tallet. Før der var noget som hed vejnavne.

Den har været brugt som kro til de rejsende på Drivevejen og senere købmandsbutik. Jeg elsker at lede, finde svar og samle løse ender.

Min mors navn står også i den sidste. Sammen med hendes kæreste. Det var eddername sjovt. Rejsby er i sandelig en lille by med en lang historie.

Min mor har sat spor i Rejsby

Min mor er en ret speciel dame. Hun har healende evner som er sindssyge. Også clairvoyance. Det springer ens hjerne. Eller ikke min. Jeg har prøvet og se de vildeste ting. På min egen krop og været tilskuer til andres helbredelse. Dem jeg har mødt her i Rejsby, kan alle fortælle om hvordan min mor har healet dem.

Tag nu min værtsfamilies mand. Han havde store smerter i underarmene af hårdt arbejde. Han har været erhvervsfisker i 30 år. Hans ven har også haft ondt i armene. Han har malket mange køer. Det slider.

Min mor har healet dem begge og væk var det. Lægerne gav vennen indsprøjtninger som ikke hjalp. Et eksempel af mange. Jeg kunne også fortælle om mine oplevelser. Men så bliver dagbogen for lang. Healing virker. Det er dét eneste jeg ved.

Hundebenene blev luftet på rundtur i Rejsby

vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark vandring året rundt vintervandring vandring om vinteren nationalparken vadehavet vadehavet diget golden retriver rejsby Rejsby

Billedet siger vist alt. 3, 2 1 Smil! Er du med Hunni ? Kigger du Hunni ? Knips.

Hunni blev spændt for med sele og så gik vi ellers ud. Fantastisk dejlig dag. Hun blev sluppet løs på marken og spænede rundt. Lagde ned i svingene i høj fart. Jeg var færdig af grin.

Hende og mig er blevet bedste venner. Schæferen vil altid være min yndlings hund. Men faktisk kommer en golden retriever på 2. pladsen. Det er en fantastisk dejlig hund.

Vi hyggede på rundturen i Rejsby. Jeg fik klaret mine gøremål og hunni fik snuset og løbet.

Den ægte vintergæk

vandring alene hannah in colors vandring vandring i danmark vandring året rundt vintervandring vandring om vinteren nationalparken vadehavet vadehavet diget vintergæk forårsblomst Rejsby

Venstre eller højre. Hvilken vintergæk er den rigtige?

Når man vandrer og går tur med en hund, er der masser af tid til at spekulere over vigtige spørgsmål.

Én af dem er, hvilken vintergæk som er den rigtige. Jeg stopper og kigger på dem. Bøjer mig ned og grubler. Tænker.

Tid er der masser af. Efter 8 min. grublen er jeg sikker i min sag.

De lange vinder. Dem til venstre på billedet. Mest fordi jeg husker dem fra min barndom. De buttede er bare forkerte. De falske vintergækker. Adr badr.

Opkaldet til min mor og søster

Inden jeg kastede mig ud i et opkald til min mor, skrev jeg til den ene af mine søstre. Lige for at få vejre situationen. Var noget anderledes? Og for at få hendes mobil nummer.

Vi skrev frem og tilbage. Det endte med at det var bedst jeg ringede til min anden søster. Hun har mest med hende at gøre. Jeg har ingen kontakt til mine søskende. Desværre. Meget lort er løbet igennem åen. Men begge samtaler gik fint.

Så om aftenen ringede jeg til min mor. Det var dejligt at høre hendes stemme. Hun lød som sig selv.Vi snakkede og aftalte, at jeg skulle vandre til Skærbæk dagen efter. Slå teltet op i hendes have og overnatte der.

Ret fedt. Jeg glæder mig. Jeg har ikke set hendes hjem siden den dag for 5 år siden. Den dag vi flyttede for hende.

Faktisk skulle hun også til Rejsby dagen efter. Hun havde et ærinde. Det gibbede i mig. Mest fordi jeg helst ville vandre til Skærbæk. Men vi slog to fluer sammen. Aftalte at mødes i Rejsby og senere på hendes adresse i Skærbæk.

Hun er lidt forvirret over det der med vandring. Og endnu mere nu. I denne kolde og bidende kulde.Men jeg har forsikret hende, at jeg er ok. At alt er som det skal være, og at det er frivilligt.

Jeg glæder mig, til at vise hende alt mit lækre udstyr og tøj fra Spejdersport. Det bedste er at overbevise folk, om at man kan vandre hele året. Inklusiv min mor.

Så fra Rejsby går mine fortids spor videre.

Livet har lært mig flere gode ting

Der er jo en grund til, at jeg har været på børnehjem og i plejefamilie. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Det er – trods alt og trods min ærlighed, privat og noget som bliver i min familie. Både biologisk og pleje.

Jeg har taget min andel af vrede, usikkerhed og frustration. Det åd mig op. Indefra. Man føler sig magtesløs dag ind og dag ud. Med hjælp fra diverse fagfolk og alternative behandlere, er jeg kommet ud på den anden side.

Stærk og skide ligeglad med hvad andre tænker.

  •  Livet har lært mig, ikke at løbe efter eller kræve noget jeg ikke kan få
  •  At tage dét jeg kan få
  •  At få hjælp, hvis det kniber med at hitte ud af livet og svære følelser
  •  At finde det man mangler andre steder
  •  At det kan lade sig gøre, at komme videre i livet efter en rådden barndom

Den smukke stjernehimmel

Jeg gik tidligt til køjs. Endnu en nat i den dejlige tønde. Det var råkoldt. Stjernehimlen slog mig fuldstændig omkuld. Helt klart og lysende. De klare stjerner lyste om kap. Blinkene til mig.

Mine øjne søgte efter Karlsvognen. Jeg fandt den hurtigt. Faldt til ro. Det er det eneste stjernebillede som jeg kan finde. Mine øjne gled hurtigt i. Træt og glad. Spændt på vandringen næste dag.

? fra Hanne

Bonusinfo: Hunni kan åbne hoveddøren, når hun vil ind. Og hente avisen ved hovedvejen. Hvor nuser er det lige?

Deres 15 år gamle kat Trille, kan åbne vinduer og løber selv ud. Hvor sjovt er det lige ? Dyr er fantastiske. Og nu savner jeg min egen Musse. Men hende savner jeg altid.

You may also like...

2 Responses

  1. Kalinka siger:

    Hej Hanne hunden var det din mors ? Din rigtige mor? Forstår godt at du ikk vil fortælle om dit barndom selvom jeg godt nok er nysgerrig..

    • Hanne siger:

      Hunden er ikke min mors. Den tilhører værtsfamilien, som jeg boede hos i Rejsby.
      Årsagen holder jeg for mig selv. For nogle i min familie er det stadig et ømt emne. Som jeg ikke tror de vil have stående her.

      Jeg kan nemt forstå dig. Jeg er selv ret nysgerrig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *