Rømø og frisk vandring over Dæmningen

Rømø er en halvstor ø mellem Fanø og Mandø. Rømø er tyskernes paradis, så om sommeren er der knald og fart på. Studerende fra fastlandet tager herud og fester. Men på denne kolde og frostklare februar var der ingen tyskere. Der var liv. Men ikke så meget som om sommeren.

Rømø er fastlagt med en dæmning. Så du kan både vandre, cykle og gå herover. Det var lidt info om Rømø. Nu til dagbogen.

Sidste formiddag hos mor indtil jeg skulle videre til Rømø. Trist. Men jeg vil nå mit mål. Det eneste jeg ikke kommer til at savne er alt det ulækre røg.

Fakta
Dag 16
16 km i dag og 122 km i alt
Fra Skærbæk til Rømø familie camping

Jeg går ca 10 km om dagen om vinteren. Jeg gider og orker ikke mere. Jeg vil hygge mig og ikke stresse. Men på denne dag har jeg ingen andre valg end 16 km. Det er nemlig distancen.

Jo længere jeg blev hos mor – jo senere og irriteret ville jeg ankomme til Rømø. Og ruten bliver ikke kortere af at vente. Desværre.

Jeg kom naturligvis først afsted for sent. Det var svært at sige farvel på trods af, at jeg kom dagen efter igen. Det havde vi planlagt. Det var nemmest ifht min tur videre ned mod grænsen.

Men inden vi kommer dertil kom jeg lige på briksen. Og det er ikke rart. Ikke hos min mor. Hun er en satans lille djævel. Det ved hun godt, at jeg kalder hende. Hun har så mange fingerkræfter, at jeg ikke fatter det. Selv nu som 70+. Jeg fatter det ikke.

Mørbanket vandrer på briksen

Lidt øm hist og pist af så mange dages vandring kan jeg ikke undgå.

Det spotter mor hurtigt. Enten ved mit kropssprog, gennem healing eller gennem zoneterapi. Hun tog fat i under mine fusser, trykkede på zonen som repræsenterer nakken og løbet var kørt. Hun ved besked.

Op på briksen. Jeg griner allerede nervøst. Selv hader jeg det grin.

Af med tøjet, minus trusser, og op med mig. Olie på og så tager hun fat.

Nakken, ryggen, benene og under fusserne. Vender mig rundt og den samme tur på den anden side.

Først griner jeg nervøst. Så piver jeg rigtig højt, hyler som en stukket gris, så græder jeg så tårerne falder og efter 1 min slapper jeg af. Specielt når hun nusser mine fusser. Åh altså. Hun ved det og griner. For jeg stopper midt i sætningen, og glemmer hvad jeg ville have sagt.

Jeg har fået en del massage af begge køn efterhånden. Ingen kan gøre og løsne mine spændinger som mor. Det er så brutalt det første minut. Men så er de også væk. På så kort tid. De fleste jeg har været under er alt for slappe og blide.

Det var lige som jeg husker det. Og det var lige som jeg ville have det.

Fine nye fusser

Hun havde også fat i mine fusser.

Den første dag klippede hun neglene. Efter massagen filede hun det hårde hud af og gav dem en fed creme. Masserede dem og trykkede på nogle af zonerne. Det er så dejligt. Glemmer tid, sted, mit navn og hvor jeg er på vej hen.

Jeg er ret fascineret af de to modsatte sider. De vanvittige fingerkræfter hun har, og så nænsomt, smukt og jævnt hun strikker. Jeg kan IKKE strikke. Hun har prøvet at lære mig det. Det er så kedeligt og slet ikke noget for mig.

Turen til Rømø over dæmningen

De sidste ting blev pakket. Kram til mor og så ellers derudaf. Jeg græd lidt på vej ud af Skærbæk. Men fik hurtigt samlet mig op.

Der var både tid til to pauser, stoppe op og kigge rundt. Jeg vinkede og smilede til alle de nysgerrige og kiggende til bilister. Det var rigtig rart. Det er hyggeligt.

Kort hvil på rækværket til venstre og en lakridspibe pause til højre??

Når der er tid til sådanne ting, føles 16 km ligeud ikke så slemt. Det er stadig langt om vinteren. Men jeg kender efterhånden mine små fiduser og mine buffere til at lette en trykket stemning.

Hjemturen var helt anderledes. Mere om det i næste afsnit. Læs afsnittet her ➡ “Træt, uoplagt og lidt hjælp fra en ven”

I det hele taget er det hele lidt nemmere, når jeg er udhvilet, mæt, tør og varm. Og sidst men ikke mindst, at jeg ikke er ensom.

Jeg ringede Brian op. Slog video til og ventede.

Da der stod “henter video” på min skærm, sprang mit hjerte et slag over. At han tog telefonen og at jeg tilmed skulle se hans flotte ansigt, var bare lige hvad jeg havde brug for.

Pludselig var han på min skærm. Han var også ude og gå. På vej hjem fra arbejde.

“Stå lige stille så jeg kan se dig ordentlig, min lækre mand”
“Mus altså”
“Sådan er det. Når man er min mand, er man et stykke boytoy, et stykke kød og min døgndrifts fornøjelse”

Det var så dejligt at se ham. Faktisk skulle jeg bare give ham en praktisk besked. Men det endte som altid med at vi fjollede, grinede og drillede hinanden.

Efter jeg lagde på, knipsede jeg lige dette billede. Ingen biler så langt øjet rækker og overskud til fjol giver dette resultat ??

Velankommet til Rømø Familie camping

Jeg ankom ret sent til Rømø Familie Camping. Pladsen var lukket. Men jeg havde fået skaffet mig en tilladelse til at slå mit telt op og gå videre næste dag.

Så tak til dig, som hjalp mig.

Det første jeg ordnede, var at slå mit telt op. Så rede sengen. Så er alt klart. På det tidspunkt følte jeg mig ikke træt.

Den rare mand, som havde skaffet mig en plads, kom pludselig slentrende hen til mit telt. Vi snakkede om løst og fast. Om mit grej. Da jeg redte min seng, smed jeg min lækre sovepose over til ham. Så kunne han lige se og mærke den.

“Jeg er altså lidt misundelig på din sovepose ”
“Det kan jeg eddermame godt forstå. Den er skamløs varm og lækker”

Han kom med en kæmpe dunk vand. Jeg fniste lidt, og sagde at det var alt for meget. Men hold op det var sødt gjort.

Noget groggy og overrasket var jeg

Efter rutine opgaverne, gik jeg op på kontoret på campingpladsen. Jeg ville lige melde min ankomst og sige hej.

Jeg fik helt uventet en hytte. Det havde jeg ikke forventet. Men ret rart, for så kunne jeg sidde op indenfor og spise min madpakke og drikke det sidste af mors overlækre æblesaftevand.

Efter mad og saftevand lagde jeg mig lidt. Under 6 dyner. 3 ovenpå og 3 under hovedet. Hytten var stadig pivkold. Selvom der var kommet varme på radiatoren. Det tager jo tid.

Jeg ville lige hvile i 20 min, inden jeg skrev dagens dagbog til jer. Men jeg faldt i søvn. Sov 5 timer og vågnede efter midnat. Helt groggy og forvirret. Jeg stod op. Tog de fleste af mine ting. Låste hytten af og gik over i teltet og sov videre. Så træt jeg var.

Rømø havde indtil videre gjort mig godt. Det havde været en god dag. Det var jeg enig med mig selv om.

💚 fra Hanne

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *