Sne ved Vesterhavet

Sne ved Vesterhavet er noget af det smukkeste jeg ved. Så råt, koldt og ubarmhjertig. Og jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen. Når du vandrer om vinteren, særligt i december, får du det hele for dig selv.

Denne dag på min vandring, så jeg noget af det smukkeste natur jeg har set. Og jeg ser ellers meget på mine vandringer. Ofte står jeg bare og fortaber mig. Trækker vejret dybt. Lader roen falde og følger mig i et split sekund lykkelig. Vandring er magi. Hvorfor kan du læse om i min artikel her ➡ “Magien ved vandring”.

Fakta
Dag 11
Mandag d 11. december
9 km i dag og 93,6 km i alt
Fra Løkken By camping til Kajholm shelter plads

Dagen startede tidligt på Løkken By Camping. Da jeg vågnede kunne jeg mærke, soveposen var våd i kanten ved hovedenden. Jeg hellere måtte tjekke det. Det viste sig, at sneen på teltet havde tynget oversejlet med i under teltet. Min varme havde med garanti smeltet det. Min sovepose fylder næsten hele teltet, så den bliver først ramt. Det løb med vand i inderteltet.

Kvinde versus Wild Country Zephyros 1

Jeg kunne godt have sat det bedre op. Den tager jeg på mig. Det nytter ikke noget at sløse. Det ved jeg udmærket godt. Jeg har lært det nu. Åh hvor har jeg bøvlet med det telt. Inderteltet hænger for meget og klasker sammen med oversejlet. Det er et fint telt. Der er bare dele af det jeg ikke fatter. Blandt andet de to sorte stænger, som skal sidde i enderne. De er primus motor i opstramning af inderteltet.

Faktisk ringede jeg for nogle dage siden til butikken hvor det er købt. Det blev jeg ikke klogere af. Han gentog sig selv. Hvor jeg sagde til ham:

“Der er ingen løbegang til de sorte stænger”. Han henviste til en Youtube video, som han kiggede på mens vi snakkede.  Jeg sukkede, opgav og lagde på. Hans forklaring forstod jeg ikke. Slæbte alle ting med ind i fællesstuen, skruede op for varmen. Kogte vand til en ordentlig thermokop te. Hyggede med det, spiste en monsterbolle og så “Pandaerne”. Mens tingene tørrede kunne jeg ligeså godt hygge.

Bagefter tog jeg alle tingene ud af tasken. Gennemgik alt. Rensede, tørrede, vaskede, efterså alt mit udstyr. For mig er denne del hyggeligt. At have styr på mit grej og få styr på løse ender og hængepartier. Nyder at vedligeholde, pakke tasken korrekt sammen og drage ud igen på eventyr. Når man vandrer mange i træk, kommer der intet godt ud af at rykke opgaver fremad hele tiden. Når der er tid, overskud og muligheder til det, skal det gøres.

Hvad leder jeg efter på teltet ?

Teltet var tørt og klar til at pakke sammen. Men jeg pakkede den ned, inspicerede jeg det. Mens jeg igen kiggede på det sted i enderne. Til sidst fandt jeg noget spændende. To spændende ting steder. Se billederne nedenunder. Den røde lomme til venstre er til de sorte stænger.

Dagen før havde jeg snakket med min bedste kammerat. Han er så god til at hjælpe og endnu bedre til at forklare ting. Han fandt ud af det. Det var det, jeg fandt under ekspeditionen. Hurra for gode venner. Teltet er nu rengjort, som om det ikke skal bruges mere. Det regner jeg heller ikke med, for jeg skal sove i shelter resten af tiden op til Skagen. Men selvfølgelig kan det pakkes ud.

Noget af det som jeg har gjort forkert var, at tage afsted med et nyt telt købt dagen før afgang. Det holder bare overhovedet ikke. Det må I love mig at ikke at gøre. Jeg slår et nyt telt op afgang. Lærer det at kende.

Hvis du vil læse min anmeldelse af min Wild Country Zephyros 1, skal du kigge her ➡ “Anmeldelse | Wild Country Zephyros 1”

Færdig arbejde og videre ud i Løkken

Da jeg var færdig, gik turen ned på biblioteket. Lang næse til mig. De havde først personale på kl 13. Det kan jeg ikke vente på. Efter et kort visit i Fakta og Aldi for at handle og ordne nogle småting, begyndte min vandring ud af Løkken. Belæsset med nyt babygrød og 2 poser færdigpasta. Min kærligheds bog, notesbog, en blyant og kuglepen blev sendt hjem til Slagelse i Brian. Jeg får ikke den åndssvage bog læst og hvorfor så bære på den ?

Sne ved Vesterhavet er det perfekte vinterdress

Efter indkøbene gik jeg direkte mod havet. Solen strålede, der var vindstille og jeg glædede mig. Vesterhavet forandrer sig hver dag. Der måtte være sne ved Vesterhavet i dag.

Jeg blev ikke skuffet. Turen var så fantastisk. Altså hvor bliver jeg så lykkelig ved det Vesterhavet. Mine skridt ved havet var langsomme. Mest fordi jeg gik og kiggede ned. Mine tre billeder nedenunder viser hvad jeg kiggede på.

Til venstre er mit yndlingsbillede. Hvad det var aner jeg ikke. Klumperne var runde, samme konsistens som ler og lå i fordybninger. Hvis nogle ved hvad det er vil jeg faktisk gerne vide det.
I midten er det saltvand som er løbet henover sandet skabt små nuttede øer. Til højre er det også et mønster. Mit gær er, at det er sort sand som har løbet med saltvandet.

Men Vesterhavet ved min venstre side vandrede jeg 5 km ved vandet. Op igen og videre ind mig Kajholm shelteret. Det var nemt at finde. Naturen lige nu er så smuk. Indpakket i knitrende hvid indpakning. Jeg går mange steder lige nu, hvor ingen kommer. Det er så smukt. En lille oase i skoven. Hyggeligt sted.

Jeg tændte bålet. Sad og varmende mig lidt tid. Bålet kørte da jeg satte vand over på brænderen til mad. Der bliver ikke sparet på gassen mere. Jeg vil ha’ varm mad. Den må holde så længe den holder.

Når det klør midt i madlavningen

Midt i madlavningen og mens jeg stirrede ind i bålet rendte tankerne. Denne gang gik de tilbage til sne ved Vesterhavet

Pludselig mærke at det kløede helt vildt på min venstre ankel. Ligesom et myggestik. Kiggede ned og kunne se nogle små knopper. Jeg ved ikke hvad det er. Men jeg er glad for, at jeg tog verdens bedste middel mod kløe med. Nemlig Aloe Vera. Jeg overvejede ellers om jeg skulle lade den blive hjemme.

Godt jeg ikke gjorde det. Nu klør det ikke mere.

Dagens sidste gøremål

Den nyindkøbte pasta røg hurtig ned. Hoppede i uld nattøjet. Ringede til min veninde som har fødselsdag. Hun fik fødselsdagssang og et cyberkram. Der blev snakkede om løst og fast. Hun spurgte, hvor jeg lå på vandreturen i nat. Nord for Løkken i et shelter langt ude i skoven alene og i mørke. Det turde hun ikke. Men det tør jeg. Det er dejligt.

Fødselsdagsgaven til hende blev en pigeweekend med bytur i Slagelse. Efter hendes ønske. Hun vil så gerne. Jeg gider ikke. Men gør det for hendes skyld. Det vil jeg gerne.

Inde vi slutter denne vandre dagbog skal I lige have det sidste billede med sne ved Vesterhavet. Det er spam. Men den anklage tager jeg gerne på mig. Sne ved Vesterhavet gør det mere fantastisk. Det er råt, koldt og Vesterhavet er ligeglad med dine følelser. Værsgo.

osprey atmos smuk natur i Danmark merinould buff hue patagonia nano puf Løkken strand ler kugler fordybninger i sandet vandring i sne hvordan slukker man et bål overnatning i shelter vinter Piger kan også båle bål i skoven hvordan tænder man et bål sne ved vesterhavet vandring i danmark kajholm shelter overnatning i december kulde optænding af bål

Det var alt. Vi skrives ved.

? fra Hanne

PS Hvis du nogensinde får muligheden for at opleve sne ved Vesterhavet, så synes jeg du skal gøre det. Tag varmt tøj på og forberede dig på et smukt syn.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *